Søg Garagen Hej Gæst! Register

Dagens vejmelding
#1
Os hel-års scooterister er nødt til at være ekstra obs på føret idet vores sikkerhed påvirkes meget af den friktion vi kan opnå. Langt mere end hvad der gælder for biler. Et tyndt lag sne som gør vejen sæbeglat eller - endnu værre - isslag kan jo hurtigt resultere i et styrt. Men så er det jo godt meteorologerne er omhyggelige, objektive og faktuelle i deres udtryksmåde, ikke? Tag for eksempel dagens melding fra DMI for Storkøbenhavn:
Citat:Hele døgnet mest skyet vejr og hist og her kan der komme lidt småsne eller ganske let isslag af og til. Temp. mellem 1 og 3 graders frost, i nat lokalt lidt koldere, og svag til jævn sydøstlig vind.

Aha! Så her får vi omsider besvaret to sikkerhedskritiske spørgsmål af landets førende eksperter:


Hvor er der farligt at køre? DMI svar: "Hist og her".

Hvornår er det mest farligt? DMI svar: "Af og til"



:ranting: Jeg er ikke imponeret DMI....
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#2
"Hist og her, kan det af og til være glat". Det er da en ret dækkende og korrekt vejrudsigt. Hvad forlanger I kræsne mere, for de usle skattekroner, der går til DMI og deres meteorologers lønninger 8) . Nu dækker vejrudsigten da så også lokalt helt ned til området omkring min affaldscontainer, hvor der også hist og pist, af og til er glat, og fare for uheld. Det gjorde den ikke engang i Voldborgs tid Griner
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#3
Der manger faktisk bare den gamle traver, "Der er godt vejr i sigte" hvor det så end ligger henne, jeg har søgt på google men der kommer intet resultat Griner
Svar
#4
Vil man have yderligere info end det generelle, der på få ord skal beskrive vejret for en ganske stor del af landet, kan det tilkøbes. Hvis du nu fx. skulle holde vejfest i næste weekend (jaja, jeg ved godt det er utænkeligt på denne årstid, kunne ikke lige finde et bedre eksempel), er det muligt at få en ganske lokal vejrudsigt for netop din vej, eller i det mindste, postnr Blink med øjet

Klager over vejret, eller de, der forsøger at forudsige det, har jeg aldrig forstået. Det eneste man får ud af det, er at man kommer i dårligt humør Ked af det

Jeg ved godt, at danskerne er kendt for at være nogle brokkerøve, meeen... kom nu ind i kampen! Grin
Svar
#5
Runnerdude Skrev:Jeg er ikke imponeret DMI....

Nej, men det er jeg!

DMI skal i deres meldinger tage forbehold fordi vejrudsigter er forbundet med usikkerhed, så i stedet for at skrive f.eks at der er glat med 45 % sandsynlighed eller der er 10 % risiko for regn, så skriver man normalt som de gør. Det vil andre landes vejrtjenester også gøre.

DMI har så mange forskellige produkter som man kan bladre igennem på deres hjemmeside:
http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark.htm

Herunder glatføreprognoser (for rimglatte veje) om vinteren:
http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/glat...gnoser.htm

Jeg kører ALDRIG længere ture om vinteren (eller til/fra arbejde) når temperaturen er omkring eller under 0 °C uden at checke mindst den side.

En anden god side at have som favorit i denne tid er:
http://www.vintertrafik.dk/
som laves af Vejdirektoratet. Her kan man på detalje kortene aflæse den øjeblikkelige vej- og lufttemperatur mange steder og derudfra vurdere situationen inden man kører ud.


I øvrigt bruger jeg DMI's farvandsudsigter meget i sommerhalvåret, da jeg har sejlbåd, og deres udsigter og prognoser er virkelig gode og detaljerede - faktisk siger en del svenske sejlere fra Sveriges vestkyst at de danske udsigter er bedre end deres egne.
--
Hilsen Ole
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
Teddy Skrev:Klager over vejret, eller de, der forsøger at forudsige det, har jeg aldrig forstået. Det eneste man får ud af det, er at man kommer i dårligt humør Ked af det

Jeg ved godt, at danskerne er kendt for at være nogle brokkerøve, meeen... kom nu ind i kampen! Grin

Så du mener at jeg er urimelig Teddy? Tjah, måske har du ret. Det kan jo være at personalet på DMI mangler træning og uddannelse. Lad os se...

Citat:Uddannelse

Med en studentereksamen, HF, HHX, HTX fortsættes på Københavns Universitet, Niels Bohr Institut for Astronomi, Fysik og Geofysik, Geofysisk afdeling, med en 3-årig uddannelse som Bachelor of Science (BS) i meteorologi.

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i Geofysik skal du have en gymnasiel eksamen el.lign. Desuden er der specifikke adgangskrav:

Optagelseskvotient 2007 kvote 1: Alle optaget

Stand-by/tilsagn: Alle optaget

Specifikke adgangskrav:

* A-niveau i matematik,
* A-niveau i fysik,
* B-niveau i kemi,
* A-niveau i dansk og
* B-niveau i engelsk

eller

* A-niveau i matematik,
* B- niveau i fysik,
* A-niveau i kemi,
* A-niveau i dansk og
* B-niveau i engelsk

Hvis du ikke har alle fagene på de rette niveauer, skal du tage suppleringskurser før optagelse. I visse tilfælde har du mulighed for at supplere i august før studiestart. Disse kurser udbydes af de fleste HF-enkeltfagskurser og studenterkurser. Du kan kontakte ivu*C for at få oplyst, hvor det nærmeste sted er.

Bacheloruddannelsen afsluttes med et projektarbejde inden for fagområdet meteorologi. Bacheloruddannelsen er SU berettiget.

Bacheloruddannelsen kan udbygges til en cand. scient. og ph.d. inden for det meteorologiske fagområde og vil da sigte mere mod en forskningsmæssig beskæftigelse, hvilket der også er mulighed for på DMI. Cand. scient. er normeret til i alt 5 års studium og ph.d. til 8 år.

Aha! Så der vrimler åbenbart med BSc'ere, Cand.Scient'er og ph.d'er på DMI. Det er bestemt ikke uddannelse de mangler derinde. Men måske er det deres værktøj den er gal med? Jeg mener - selv den bedste tømrer kan jo ikke bygge huse uden en god hammer og selv en mesterkok får problemer uden en skarp køkkenkniv. Lad os se på det...


Citat:DMI køber monster-computer med 3.500 CPU'er

Danmarks Meteorologiske Institut har underskrevet en kontrakt Danmarks kraftigste supercomputer til 45 millioner kroner, som skal give os mere nøjagtige vejrudsigter.

Af Kent Krøyer, tirsdag 04. dec 2007 kl. 14:31


Debatten om, hvilket universitet i Danmark, der har den største supercomputer, bliver lukket om nogle måneder, når Danmarks Meteorologiske Institut har pakket sin nye Cray XT5 ud og tændt for strømmen.

DMI underskrev mandag kontrakten på den nye monster-computer, der rummer cirka 3.500 AMD-cpu’er, knyttet sammen i en slags Linux-klynge. Den dynamiske arbejdshukommelse bliver på syv Terabytes. Cpu’erne er forbundet med hinanden gennem et specialudviklet, hurtigt lokalnetværk ved navn Seastar. Diskpladsen bliver på godt 100 Terabytes, og det skal give plads til cirka 14 dages data til de danske 1-2 døgns prognoser. Det er de mest præcise vejrudsigter.

»Kombinationen af netværksforbindelsen og de hurtige Linux-kerner er med til at give en betydeligt bedre skalerbarhed end andre systemer, vi har prøvet. Vi har lavet en hel del benchmarking først,« siger Leif Laursen, meteorolog og nyudnævnt forskningschef hos DMI. Han har tidligere stået for driften af it-afdelingens 30 mand. Når DMI vælger supercomputere, bliver kandidaterne først afprøvet med en realistisk belastning. De får simpelthen lov til af køre en rigtig vejrberegning med de rigtige data fra en kendt periode. Man ved, hvordan vejret efterfølgende udviklede sig, og der er indbygget nogle præcisionskrav, der skal opfyldes.

»Først skal vi sikre os, at den kan regne rigtigt, og så skal den kunne regne hurtigt,« forklarer Leif Lausen.

Bedre vejrudsigter
Det, der kommer ud af investeringen på 45 millioner kroner, er bedre vejrudsigter. Desværre for de fattige, danske universiteter, så bliver der ikke noget regnekapacitet til overs, som de kan leje.

Der bliver nemlig skruet op for den store vejrberegningsmodel, Hirlam (High Resolution Limited Area Model), så opløsningen så at sige bliver mere finkornet.

Når størrelsen på de kuber, som luftrummet opdeles i, bliver halveret, så fordobles regnestykket én gang for hver dimension. Der er fire dimensioner, for tidsopløsningen er også med. I alt betyder det, at den daglige 1-2 døgns vejrmodel bliver 16 gange tungere for den nye supercomputer end for den gamle.

»Vejrprognosernes præcision bliver større ved at skrue på modellen på den måde. Og det er målbart. Over tid kan vi se, at vejrudsigterne bliver bedre og bedre. Det skyldes tre ting: Dels at beregningsalgoritmerne bliver bedre – der er jo meget videnskab i det – dels, at vores måledata bliver mere nøjagtige, og dels at computerne bliver hurtigere. Men vi har selvfølgelig først lavet en markedsundersøgelse for at finde ud af, hvad nye nye supercomputere magter,« fortæller Leif Laursen.

Selv de hurtigste supercomputere kan bringes i knæ, hvis vejrmodellen bliver meget finkornet.

Målingerne kommer fra mange forskellige kilder. På jorden er det fra de mange små skabe, der står langs vejene. Dertil kommer satellitmålinger af atmosfæren, radiosonder, der sendes op med balloner, og desuden er der små standardiserede vejrbokse på stort set alle kommercielle fly – bokse, der løbende sladrer om temperatur og fugtighed på flyselskabernes ruter.

Udtjent computer bruger for meget strøm og skal skrottes
Den nye XT5 skal, når den bliver køreklar sidst i 2008, inddeles i to separate kørselsmiljøer. Et, der kører den daglige drift af den store vejrmodel, og ét, der tester nye funktioner grundigt, før de sættes i drift. Her kunne der måske være lidt ekstra kapacitet, men det skal ifølge Leif Laursen bruges til forskning og udvikling.

»Vi har også en meget stor aktivitet på klimaområdet. Dansk Klimacenter gennemfører klimasimuleringer, og vi laver bølgesimuleringer – på jagt efter ekstreme vejrsituationer, som vi vil være bedre til at forudsige,« siger han.

Indtil XT5 er på plads i sit nye, kølede rum, skal den gamle supercomputer køre uændret, så der ikke kommer ”huller” i vejrudsigterne. Undervejs sættes den nye, tunge vejrmodel i drift på en noget mindre, men også helt ny supercomputer Cray XT4, som er indkøbt i samme omgang. Og til sidst, når monsteret XT5 kører upåklageligt, kan den gamle supercomputer slukkes efter seks års uafbrudt drift.

»Den kan ikke sælges eller overlades til universiteter. Den bruger for mange Watt per Gigaflops (milliarder regneoperationer med flydende komma per sekund, red.), så den skal skrottes på en miljøforsvarlig måde. Det sørger leverandøren for,« fortæller Leif Laursen.

Hvad angår den løbende strid om, hvem der har Danmarks største og hurtigste supercomputer, så har Leif Laursen ikke noget imod at køre en Linpack-måling til ære for Ingeniørens læsere, men først til oktober 2008, når supercomputeren er helt klar.

"Danmarks kraftigste computer"???? Ok, lad os summere op: Vi har her et institut fyldt med højtuddannede videnskabsmænd og landets kraftigste computer og alt hvad de kan levere er en totalt ubrugelig vejrmelding!

Må jeg NU brokke mig?

:wink:
Svar
#7
Du kan brokke dig fra nu af og til Juleaften om mange år, det nytter ikke noget - men det ved du jo nok allerede.

At de har en fantastisk computer og ansatte med høj uddannelse giver ikke en perfekt vejrudsigt - men det ved du jo nok også allerede.

Vejret er umuligt at forudsige 100 %, men det ved du jo nok også allerede...

Til sommer vil jeg konsekvent begynde at brokke mig, hvis det regner mere/mindre end de angivne mm, ligesom der også vil hagle klager ned over DMI, når temperaturerne i udsigten enten er for høje eller lave.

Come on, hvad vil du have? En vejrudsigt og glatførevarsel der følger lige den rute du skal køre?
Hvis der så ikke var glat, hvor de meldte, så ville det vel også være galt?

Hvis du kombinerer dagens lokaludsigt med prognosen for glatførevarsel, kigger ud af vinduet og efterfølgende på termometeret derhjemme, så kan du nok ikke få det mere præcist....

Edit: Rettelse af satveflej.
Svar
#8
Citat:En masse klip og klistre...

Runnerdude:
Sikken en gang galde og vrøvl!

Jeg synes ellers at Du sædvanligvis skriver fornuftige indlæg og svarer på et højt sagligt og fagligt niveau, men det indlæg er totalt under lavmålet og i øvrigt helt uden fornuft og mening.
--
Hilsen Ole
Svar
#9
OlePagh Skrev:
Citat:En masse klip og klistre...

Runnerdude:
Sikken en gang galde og vrøvl!

Jeg synes ellers at Du sædvanligvis skriver fornuftige indlæg og svarer på et højt sagligt og fagligt niveau, men det indlæg er totalt under lavmålet og i øvrigt helt uden fornuft og mening.

Det var lige det, jeg ville frem til - dog med lidt mildere ord Blink med øjet

RunnerDude - Du må da brokke dig alt det, du vil Griner Det er ikke mit humør, det går ud over Grin
Jeg kan bare ikke se formålet med det :? Og så kommer det lige fra dig, der ellers plejer at være så god til at komme med sagligt input til diverse diskutioner Smil
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#10
Mogge1980 Skrev:At de har en fantastisk computer og ansatte med høj uddannelse giver ikke en perfekt vejrudsigt - men det ved du jo nok også allerede.

Vejret er umuligt at forudsige 100 %, men det ved du jo nok også allerede...
Jeg ville være tilfreds med 10%... eller 5%... eller også kan de bare indrømme at opgaven er uløselig så vi kan bruge pengene til noget andet. "Den klogeste mand i verden er han som kender sine egne begrænsninger", som man siger...


Mogge1980 Skrev:Come on, hvad vil du have? En vejrudsigt og glatførevarsel der følger lige den rute du skal køre?.
Hvis jeg køber en scooter (selv een fra T. Hansen) forventer jeg at den kan køre, hvis jeg køber en telefon forventer jeg at man kan ringe til folk med den.... og hvis jeg køber en vejrudsigt (via mine skattekroner) forventer jeg da at den passer nogenlunde. Jeg er skam ikke et brokkehoved Mogge - jeg er bare en kritisk og prisbevidst forbruger.
8)


OlePagh Skrev:Sikken en gang galde og vrøvl! .
Du bemærkede smiley'erne, ikke Ole?
:wink:


I øvrigt er det da lidt fascinerende at se, at hvordan folk kommer ilende til for at forsvare meteorologerne - en erhvervsgruppe som traditionelt nyder en popularitet et eller andet sted mellem skatterevisorer og brugtvognsforhandlere. Jeg håber at nogle af dem læser dette: Hej DMI-gutter - I har fans herude på den anden side af skærmen!

Hmmm, måske er det strikketrøjerne der gør det....
:P
Svar
#11
Mon ikke nok de rammer rigtigt de 10 % af gangene, som du efterlyser?!

Om nogen så er meterologerne da klar over at det er en umulig opgave at forudsige vejret 100 %, og de har såvidt vides aldrig pralet med at kunne dette.
De kan gøre deres bedste med de midler de har til rådighed. Andet kan du ikke forvente, når vi har med vejret at gøre.

At du sammenligner en vejrudsigt med en scooter og telefon kan jeg ikke følge.

Jeg vil mene, at meterologernes vejrudsigter passer udmærket på dit krav "nogenlunde" - i mine øjne også en del bedre.

Og jo, du er et brokkehoved, når du kan finde på at brokke dig over noget som en vejrudsigt, der ikke er korrekt.
Svar
#12
Mogge1980 Skrev:Mon ikke nok de rammer rigtigt de 10 % af gangene, som du efterlyser?!

Om nogen så er meterologerne da klar over at det er en umulig opgave at forudsige vejret 100 %, og de har såvidt vides aldrig pralet med at kunne dette.
Ikke helt sandt Mogge. Lad of se på min oprindelige post igen...

Runnerdude Skrev:Hvor er der farligt at køre? DMI svar: "Hist og her".

Hvornår er det mest farligt? DMI svar: "Af og til"
Den udsigt passer da altid 100% - ud over naturligvis at være både komplet nyttesløst og totalt intetsigende. Analogt kunne jeg nemt tjene milliondusøren for at finde Osama Bin Laden:

- Hvor er Osama? Svar: "Et eller andet sted".

- Er han i live? Svar: "Ja - hvis da ikke han er død".

Hvis DMI kan sende sådan en gang marineret hestepære ud i ramme alvor, så kan jeg minsandten også tillade mig at gøre nar af dem så meget jeg lyster.
:P


Og forresten Mogge : At jeg beklager mig over vejret gør mig ikke til "et brokkehoved" - det gør mig slet og ret til "dansker". Og jeg er skam en meget fair person - jeg brokker mig også over skatten og DSB...
:wink:
Svar


Forum spring: