A.K Skrev:Hej jeg har en scooter der er 4 mdr gammel. Jeg ville lige høre hvor mange gange er det normalt at den skal trædes på kickstarteren før den starter. Jeg skulle træde 10 gange i går aftes for at starte den da den ikke ville med el-start.
Kickstart og vores lille firtakter, kan ofte være lidt af en joke. For det første, har vi kun tænding, hver anden gang, stemplet går i top, for det andet, er kickstarterens vandring og udveksling ofte meget lille. Denne kombination gør, at det kan være lidt af en prøvelse, at starte med kickstarteren. Er batteriet tilmed "fladt", og du har den type, der kræver strøm fra batteriet til generatoren, før den genererer strøm, så kan det være umuligt, at få motoren startet.
Eneste løsning er, at skaffe sig et batteri med så mange koldstartampere, som du kan få plads til, skifte tændspolen til en, der giver mere strøm, og så selvfølgelig sørge for, at det hele er indstillet korrekt, og at ledningsnettet er fri for fugt.
Jeg ville nok skaffe mig batteriet først, da batteriet ikke kan tåle, at blive afladet helt mere end to-tre gange, før det ikke mere vil kunne holde på strømmen.