Citat:en mini atomreaktor var nok bedre
En miniatomreaktor kræver for stor afskærmning, så det er i praksis umuligt. Men for en del år siden, var atombatterier populære - her har du ingen atomreaktor, men et stof der er radioaktivt, og udsender partikler der nemt kan skærmes - det vil sige helst ikke neutroner, og gammastråling. F.eks. var det stof som der blev påstået russerne brugte til at slå ham der englænderen ihjel med velegnet - det krævede "kun" afskærmning af et stykke papir, og vil så end ikke kunne måles med geigertællers i paskontrollen. Kun på grund af sløseri, hvor de havde smidt "krummer" var det muligt at følge stoffets spor. Faktisk kan geigertællere hellerikke måle alfapartikler særligt godt, så hvis det er et rent materiale er det svært at detektere. Geigertælleren er jo lufttom, så der kræves en vis afskærmning, og alfa strålerne bremses ved enhver kontakt med stof, så de kan normalt ikke gå igennem. Alfa stråling, er det meget svært at måle. Alligevel, er det meget farligt, og kan nemt hvis det indåndes alfaradioaktivt støv give kræft - og det er også meget farligt, at få i organismen. En del af de tilfælde der er med lungekræft i uranminer skyldes alfaradioaktivitet. Alfapartiklerne nærmest bombardere kroppen med små misiler, og det er farligt. Det at det er nemt at afskærme, gør at stoffer der afgiver alfa og beta partikler er egnet til atombatterier. Selvom man næsten alle steder er gået væk fra sådanne batterier, så er der stadigt forskere der drømmer om det. I sattelitsammenhæng, har det været almindeligt at bruge, men man foretrækker idag solceller. Efter skylab faldt ned, blev atomkraft i sattelitter upopulært. Engang har man også brugt det i pacemakers mv. Idag, mener jeg, at et "atombatteri" er brugt i kinesernes måne-roover, som de ønsker at bruge til at søge efter He3 på månen. I forhold til alle de batterier der har været i omløb da det blev brugt i sattelitter, og enda i baner der kunne falde ned, så er kinesernes roover, nok ikke det mest farlige projekt. Men det kan være et problem, hvis raketten eksploderer, så skal batteriet naturligvis kunne overleve en sådan eksplosion, og også gerne en tur igennem atmosfæren, så spredning i atmosfæren undgås. En radioaktiv røgalarm, indeholder også en sådan kilde - her er det beta radioaktivt. Det er lidt nemmere at måle, og afskærmes ikke helt så nemt, men det er alligevel relativt nemt. Kilden her, er også ret svag. Idag udfaser man de radioaktive alarmer, og bruger optiske i stedet. I nogle sammenhænge giver de måske ikke så stor sikkerhed, men så vidt jeg ved, giver de acceptabel sikkerhed. Jeg er også imod de radioaktive, fordi jeg synes børn skal kunne skilde tingene ad, uden der er noget farligt i, så jeg foretrækker afgjort en optisk. Atombatterier, kan sagtens have en størrelse, så de kan drive en bil i lang tid, uden det giver strålingsfare. Problemet er giftigheden af stadset, hvis det skulle smutte ud. Og måske også pris. Hvis det er et af pultin's giftstoffer, skulle du sagtens kunne køre over den dansk-tyske grænse, og få bilen målt igennem med geigertællere, uden at der ses noget. Der har været mange påstande om brug af radioaktive batterier - ikke kun i sattelitter. Blandt andet påstås at amerikanerne har haft atomkraftdrevne spionballoner, der indeholdt et sådant batteri. Måske kan dette være årsag, til en del mystik, i forbindelse med UFO'er, og hemmeligholdelser mv. når en såkaldt vejrballon, er faldet ned. Også her, tror jeg dog for længst de har droppet radioaktive kilder. Hvis stoffet har en forholdsvis kort halveringstid, og hvis de kommer og støvsuger området bagefter, samt måske fjerne "reaktoren", så er ikke usandsynligt at det ikke giver større radioaktivitet og gene efter et stykke tid. Det er utroligt giftigt, men jo længere tid der går, desto mere falder radioaktiviteten, og det bliver mindre farligt. Der har været påstået, at personer der fandt nogle af disse "UFO'er", blev forbrændt mv. Men så vidt jeg ved, er det kun gisninger, at et atombatteri i ballonen har været årsag, og at den såkaldte "vejrballon" har indeholdt millitære hemmeligheder. Men der er store problemer, hvis skidtet falder ned, og kommer ud, og ikke mindst hvis det indeholder dele med lang halveringstid. Heldigvis, er vi idag fri for den slags. Men, teoretisk set, så kan man godt lave en bil, der drives af et atombatteri, uden der er stor umiddelbar strålingsfare. Derimod er en minireaktor udelukket. Hvis der er en kædereaktion, er der for stor stråling til at det er nemt at skærme. På det seneste, har der været forskere der "drømte" om bruge atombatterier i nanoteknologi, til at drive kunstige fluer med. Og der har været forskere, der drømte om brug af radioaktive kilder i små batterier, til at drive elektronik der anvender nanowatt og microwatt med. Igen, kan en solcelle dog ofte gøre det mindst ligeså godt. Fidusen ved atombatterier er ikke særlig stor, og der er stort set ikke grund til dem.
Det bedste du kan gøre, er at sætte en oplader på LiOn batteriet hver nat. Det er langt bedre, end solceller - og miniatomreaktorer.
Idag gør man meget for, at udvikle brændselsceller til mobiltelefoner og høreapparater, så de kører på gas. Dermed er vi efterhånden tilbage til udgangspunktet: Vi skifter til el, og forbedrer batteriet, ved at skifte det ud med en brændselscelle. Når engang, at vi bliver dygtige nok til brændselsceller, vil de måske kunne køre på sprit. Så resultatet er overgang fra benzin til methanol... Energieffektivitetsmæssigt, kan man teoretisk opnå en højere end for andre former for forbrænding, hvor energien omsættes til varme. Brændselscellen, vil også være ideel at kombinere med et genopladeligt batteri, da man derved kan køre på miløvenlig strøm produceret af vindmøller, og hvis rækkeviden ikke er nok, så køre på methanol eller gas. Brændselsceller, har ligesom normale genopladelige batterier, ikke så lang levetid, så det er også en fordel, hvis de aflastes af et normalt genopladeligt batteri, og brændselscellen kun skal bruges i nødsituationer.
En scooter, kan i øvrigt nemt designes til, at ikke skulle påfyldes olie eller benzin. Det er intet problem, at opnå 150 km/litter. Det betyder, at en 15 litters tank, vil kunne nå til næste eftersyn. Så oliebeholder, tank, og diverse andre dele der skal skiftes ved eftersyn, vil kunne placeres i en beholder. Så behøver man ikke mer at tanke op.
Hvis vi i fremtiden, skal køre på gas, f.eks. brint, så kan denne form for udskiftning, måske også være mere sikkert, end hvis gas skal påfyldes. Kan opnås 2.000 km. vil den nemt kunne køre til næste eftersyn. Og resultatet af kørslen, er miljøvenligt - kun ren vanddamp. Nogle scootere, har service for hver 1000 km, så måske er 1500 km nok per tank for en "billig scooter". Skal aldrigt genopfyldes, eller påfyldes benzin - eneste krav, er at eftersyn overholdes. Så er der ingen forurening, højst lidt vanddamp fra forbrændingen af brint.