Søg Garagen Hej Gæst! Register

Hvor hurtigt må køres på cykelsti...?
#13
Hvis man vil have en nogenlunde forståelse for en oftest meget snørklet lovtekst, er det en god ide, at finde ud af, hvad årsagen og intentionerne er med teksten. Den finder man i forarbejderne til lovene. Mange lovtekster har fået retssystemet til at køre af sporet, fordi intentionerne bag udformningen er "gået fløjten" i selve tekten. Når det sker, må teksten laves om :oops: Af nylige eksempler, kan jeg da nævne "knivloven", hvor vi nok alle har forstået intentionerne med loven, men hvor udformningen af selve lovteksten, mildest talt også rammer så meget ved siden af, at den gør folk og ting, som slet ikke er omfattet af intentionerne bag loven, kriminelle/ulovlige.

Når jeg nævner intentionerne, er det fordi, at det, at have intentioner om, at bryde en lov, ved at udføre en ellers lovlig handling, kan gøre den ellers lovlige handling til noget ulovligt - altså hvis formålet med handlingen, alene består i, at undgå at bryde en anden lov. Det sker typisk i skattesager, hvor nogle opretter ellers lovlige selskaber, alene med det formål, at snyde skattevæsenet (var der nogen, der råbte Glistrup eller Sten Bagger :roll: ).

Tilbage til cykelstien. Når 45'ere eller mc'er tager den på en cykelsti, placeret direkte til højre for vognbanen, uanset, om den er hævet fra vognbanen eller "malet" på, så kan man vel uden større diskussion og tvivl, gå ud fra, at intentionen med at køre i den ulovlige bane (cykelsti, busbane, nødspor osv.) alene er, at ville overhale biler, så man kan komme hurtigere frem, end hvis man skulle overholde bla. overhalingsreglerne i den lovlige bane - eller hvad :roll: Hvis det er tilfældet, er formålet med handlingen altså alene, at overhale - og i det øjeblik, man gør det, sker det så, ulovligt højre om et motorkøretøj. Man gør sig derfor skyldig i, både at befinde sig i en ulovlig bane, forbeholdt cykler, lille knallert (busser, havarerede køretøjer, hvis det er busspor eller nødspor), og i ulovlig overhaling. Ens manøvre med at køre på cykelstien, har derfor ikke så meget at gøre med, at man "bare" vil køre på cykelstien, men skal ses, som en ren og skær ulovlig overhalingsmanøvre.

Der er iøvrigt heller ingen regel, der siger, at man ikke må "køre bort fra cykelstien", hvis man først er inde på den. Linien der markerer en cykelbane, har nemlig intet med en "fuld optrukken linie" at gøre - det er alene en markering af cykelstien/banen. Cyklister er heller ikke per definition, altid forpligtet til, at bruge en cykelsti, hvor den findes. Hvis cyklen f.eks. pga. lovligt bredt læs, trehjulede ladcykler f.eks., vil være til stor gene for andre cyklister på cykelstien, skal cyklen ud på kørebanen, hvor den så kan genere bilisterne Griner Det var måske noget, de københavnske cykeltaxier burde skrive sig bag øret.
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#14
Citat:Cyklister er heller ikke per definition, altid forpligtet til, at bruge en cykelsti, hvor den findes.
Men bødekataloget foreskriver dog en bøde på 500 kroner, for at undlade at bruge cykelsti.

Jeg synes, at det virker lidt søgt, at give bøder og klip for at overhale højre om, hvis der køres på cykelsti med knallert 45. Hvis derimod, der foretages baneskift, således man tydeligvis kører bort fra sin bane på vejen, for at herefter køre på cykelsti, og eventuelt herefter tilbage på vej, så er det tydeligvis en overhalning. Ellers virker det lidt som om, at politiet går efter penge og ikke efter fornuft...

Køres konstant på cykelstien, og med højst 30 km/t, kan det vel også diskuteres, om intensionen kan være at overhale?
Svar
#15
Hej her i debatten Smil .

Når vi nu taler om lovgivning og intentionerne bag lovene, så kan det nogen gange også være et spørgsmål om politiets ’konduite’ og her har jeg en lille tilføjelse til cykelstidebatten.

Det var en våd, blæsende og kold november eftermiddag for nogle år siden, Uhhhhh :-O.
Jeg var på vej hjem fra job og kørte på vejen med min scooter mellem Gørløse og Hillerød.
Der blæste en så stærk sidevind, at regnen næsten væltede ’vandret ned/hen’ og jeg kunne næsten ikke holde scooteren på vejen. Jeg turde simpelthen ikke køre hurtigere end 30 – 40 Km/t. hvilket aldeles ikke passede bilerne bag mig… ”Dumme EU-Scooter så kom dog væk fra kørebanen, du er til fare for trafikken.. Fjols.”.

Her tog jeg en drastisk beslutning. Jeg kørte ind på cykelstien (som var total cykelist-tom) og forsatte der med mine 30 – 40 stykker. Var der kommet en patruljevogn der, ja så havde jeg vel også trods 1000 søforklaringer fået en bøde, husk jeg har jo en MC-Plade på min scooter.
I sådant et tilfælde tillader jeg mig altså at tage loven i egen hånd med ’bøderisiko’.. Ære være lovens bogstav..

Nå.. Jeg overhalede i allefald ikke nogen indenom Grin .

Jan :? .
Interesser: Scootere og lave computerspil, se selv her: http://virtuchat.com eller min samling på: http://bensoe.dk/MaxiKnallert/ og min GTA billedsamling: http://bensoe.dk/GTA/ ...
Garage: http://www.billig-scooter.dk/garage.php?id=433
Svar


Forum spring: