Søg Garagen Hej Gæst! Register

Positiv omtale af el-cykler på CNN
#1
For de anglofilt inklinerede el-entusiaster er der en interessant artikel om el-cyklens fremtog på cnn.com.

Jeg vidste blandt andet ikke at Kina har over 100 millioner el-cykler svarende til mere end fire gange antallet af biler. Det er gode nyheder for alle som kunne tænke sig et el-køretøj - også scooter og bil - for når en industriel supermagt som Kina kaster sig over en teknologi, så varer det sjældent længe før priserne rasler ned og udviklingen accelererer over hele verden. Se bare på 4-takts scooterne...

8)
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#2
Når de nye love kommer med knallert 25, tror jeg vi vil se samme udvikling i Danmark. El-cyklen vil vinde over knallerten. Dels, så er lovligt at køre el-cykel under 16 år, og mange får den måske tidligere. At pludseligt skulle skifte til knallert som 16 årrig, og betale penge for et knallert kørekort, uden at må køre hurtigere vil ikke give nogen mening. De få knallerter som vi ser - hvis vi ser nogen - vil typisk blive tunet, eller knallert 45. El-cykler, vil snart kunne køre 50 - 125 km på en opladning, uden at koste mere end en mærkevareknallert. Og de billige, bliver under en knallerts pris.

El-cyklen er kommet for at blive. Og knallerter vil udgå.

Normale cykler, vil måske blive mere sikre, f.eks. ved at der indføres maximum hastighed på højst 25 km/t, for cykler på cykelsti, eller indføres at den skal være ekstra svær at træde rundt ved større hastighed.
Svar
#3
Allerede nu har vi elcykler som kan køre 50-60km trods man ikke er vant til at cykle, og det bliver elcyklerne der viser vejen for biltransporten også.

Problemet med elbiler er jo at man skal sælge mange elbiler for at få dem langt ned i pris, men ingen vil købe de første millioner....
Elcyklerne er her nu, og er fuld ud færdigudviklet, og 2010-2011 vil vise færdigudviklede elknallerter, som jeg også tror får det hårdt med den nye scooter lov med max 25km/t.

Når det først bliver trendy og miljørigtigt at elcykle, bliver der trængsel på cykelstierne...., og som artiklen nævner skal man prøve for at forstå hvad en elcykel egentligt er.
Svar
#4
Super 8 Skrev:El-cyklen er kommet for at blive. Og knallerter vil udgå.

Du laver samme fejl som lovgiverne i det danske folketing Super - en knallert er langt mere end blot "en cykel med hjælpemotor" og har været det i årtier. Denne fejlagtige klassificering er for eksempel skyld i, at det stadig er forbudt at køre to på en knallert selvom de fleste modeller på markedet er bygget til det. Knallerten og el-cyklen har præcist to ting til fælles : De har begge to hjul og de kan begge bringe en person fra A til B med lave omkostninger. Men derudover taler vi om ret forskellige køretøjer som henvender sig til forskellige mennesker.

En el-cykel er stadig "en cykel" på godt og ondt - spinkelt stel, basal eller ingen affjedring og begrænset komfort og bagagekapacitet. Den er en cykel med hjælpemotor. Ja, jeg ved godt at mange i øjeblikket kører meget hurtigere end 30 km/t og har slået pedal-tvangen fra, men så snart der komme flere el-cykler på gaden skal politikerne og politiet nok blive mere opmærksomme på dette. I øjeblikket har el-cyklen et fri-pas fordi den er relativt eksotisk på de danske veje, men det skal du ikke regne med vil vare ved. Specielt ikke når de efterhånden begynder at figurere mere i ulykkesstatistikkerne - hvilket jo desværre er uundgåeligt med 50 km/t, ingen hjelmtvang og inferiøre bremser og lys (sammenlignet med en knallert).

Jeg er enig med dig så langt, at elektricitet vil overtage benzin-motorens rolle i en nær fremtid, men el-knallerten og en el-cyklen henvender sig til forskellige mennesker med vidt forskellige behov. El-cyklen er derfor ikke en væsentlig konkurrent for knallerten.


Kite Skrev:....2010-2011 vil vise færdigudviklede elknallerter, som jeg også tror får det hårdt med den nye scooter lov med max 25km/t.

Den nye lov om 25 km/t vil betyde ca. lige så meget som loven om 30 km/t - dvs. ikke ret meget. Men efterhånden som el-scooteren bliver mere populær vil vi se en masse nye dele på SpeedLines og Protunas hjemmesider - ekstra kraftige batterier, ubegrænsede power-controllere, high-power navmotorer og så videre. Og det vil kræve en helt ny generation af betjente før politiet atter får en levende chance for at afsløre at ghetto-Brians Electro-Runner som kun viser 25 km/t på rullefeltet faktisk kører 90 km/t når han trykker på den skjulte knap under sædet...

8)
Svar
#5
Det kan jeg kun give Runnerdude helt ret i. En knallert er en knallert og en cykel, er en cykel. At det af historiske grunde, i mange år har været betragtet som et fedt - cykel med hjælpemotor og cykel uden - har selv lovgiverne, efter mange års tornerosesøvn, måttet indse, det utidsvarende i. Det er dog ikke så mange år siden, bruddet med cyklen blev præciseret i lovgivningen, ved at ændre betegnelsen cykel med hjælpemotor til knallert, uden man dog tog skridtet fuldt ud, og gav den fuld status, som motorkøretøj. Knallerten skal fysisk sammenlignes med motorcyklen, og ikke med cyklen. Det politikerne forsøger, er, at se bort fra den fysiske del, og kun sammenligner formålet med en cykel og en knallert. Her er det, at de fejlagtigt har den opfattelse, at en cykel og en knallert, kun er beregnet til småture til og fra arbejde, eller til og fra offentlige transportmidler, og at en fartgrænse på 25 km/t, derfor vil bringe de to transportmidler på samme niveau. Man har endda den frækhed, at blande folkesundheden ind debatten. Det er sundere, at cykle, end at køre på knallert. En slet skjult dagsorden, der har til hensigt, helt, at afskaffe knallerten. At fastholde et krav om "pedaltvang" på el-cykler, beviser blot, at man ikke har lært noget af knallerthistorien. I realiteten genindfører man blot "cykel med hjælpemotor", med de problemer, det giver. Selvfølgelig, vil folk ikke finde sig i, at skulle padle rundt med pedaler, når de har anskaffet sig et motoriseret køretøj. Det svarer lidt til, at man indførte pligt til, at bruge åre, når man monterede en påhængsmotor på sin robåd. Allerede for 30 år siden, erkendte man det absurde i, at der skulle være pedaler på en knallert (cykel med hjælpemotor), og nu gentager man fadæsen.

Som Runnerdude også fremhæver, vil unges (og ældres) flugt fra knallerten til el-bastarden, uvilkårligt føre til "tuning" af bastarden. Alt andet lige, vil en sådan tuning, være flere gange farligere, end den er på en knallert. Dette burde heller ikke være ukendt for politikerne, da det netop var cyklens manglende egenskaber, der gjorde, at "påhængsmotoren" til cykler blev forbudt. I en periode, var den tilladte tophastighed på disse gamle cykler, med en motor på bagagebæreren 60 km/t.

El-cyklen kan ikke erstatte knallerten på de vilkår, lige så lidt, som elbilen kan erstatte biler med fossilt brændstof. Uanset, hvor god rækkevidden bliver, for nye batterier, så vil "optankningstiden" og muligheden for "optankning", samt den manglende mulighed for en "reservedunk", afholde folk fra, at anskaffe sig eldrevne køretøjer, andet end til korte byture. Forestil dig, at skulle køre en lille ferietur til Paris i en eldreven bil. Her vil politikerne nok bare sige, at folk bare kan køre ombord på et biltog til Paris, og så køre "miljøvneligt" i Paris, eller bruge kollektiv transport til hele turen. Den holder ikke.

De nuværende hybrider, er heller ikke løsningen. Adskillige test har dokumenteret, at de miljømæssigt, ikke kan konkurrere med forbrændingsmotorer i samme størrelse biler. Så folk, der kører i hybridbiler, og tænder "miljøglorien", kan godt slukke den igen.

Løsningen ligger nok snarere i brintmotorer e.lign., der kan tankes op - og glem alt om solenergi, som direkte "brændstof" til køretøjer. Det er og bliver et akademisk skoleridt, de nærmeste 100 år.
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
Hej Kragen og Runderdude.

Har I prøvet en moderne elcykel, eller endnu bedre, har i prøvet flere af de nye typer af elcykler?

Netop en elcykel, er jo let at medtage en reservedunk "benzin" til, da et sådan ekstra batteri jo kun vejer et par kg. Det er dog de færreste der har behov for mere end 50km kørsel per dag.

Tror dog at der går lang tid inden vi ser elbiler i bybilledet for alvor, men ikke lang tid før vi ser mange elcykler i bybilledet.
Efterhånden bliver elsystemerne så indviklede, og der bliver så mange forskellige systemer at de færreste har mulighed for at "tune" en elcykel til at køre anderledes end den er designet til.
Dertil kommer også problemet, at hvis systemet ændres er sansynligheden for at systemet brænder sammen for stor, hvis strømmen afvikles hurtigere en systemet er designet til.

Allerede idag kan det lade sig gøre at oplade batterier på få minutter, men ulempen ved det er at batteriets levetid reduceres væsentligt. Derfor vil den type opladning næppe blive populær, før end batterierne kommer væsentligt længere ned i pris.
Men sætter man sit elkøretøj til opladning når man kommer hjem, er det jo heller ikke nødvendigt med super hurtige opladninger. Men hvis man ser 5-10 år ud i fremtiden kan sagen være anderledes, men det handler jo om politik globalt.

For mig at se er de nye elcykler en væsentlig konkurrent til de nye 25km scootere, da man her både er miljøkorrekt, både med hensyn til støj og udstødningsgasser, men også kan køre lige så hurtigt med en valgfri indsat af fysisk karakter.
Men sammenligner man med elcykler som de typisk var for bare 2-3 år siden, så er det en anden sag.

Vendepunktet her kommer når der designs mæssigt kommer elcykler der henvender sig til denne kundetype, og hvor man allerede fra 2010 kan se flere andre fordele ved at elcykle frem for at benzinknalle.
Svar
#7
Eller sagt på en anden måde, så er en

knallert en knallert,
en cykel er en cykel
og en elcykel er en elcykel.
lige så meget 3 forskellige typer af køretøjer,

som en

bus er en bus,
en familiebil er en familiebil
og en lastbil er en lastbil

altså 6 forskellige typer af køretøjer.

Men derfor er der selvfølgelig stadig forskel på, hvordan modellerne fungerer inden for hver katagori.
Svar
#8
Jeg har prøvet indtil flere nye el-cykler, og det er da en behagelighed, i forhold til en cykel uden motor, men når jeg har valgt, at køre på en knallert, og ikke en cykel, så det altså fordi, jeg ikke gider trampe pedaler, og ikke har behov for en bil. De maksimalt 25 km/t, den kan hjælpe mig op på, orker jeg heller ikke spilde kalorier på. Når de nye regler træder i kraft med maks. 25 km/t på en knallert, hvor er så lige berettigelsen i, at oprette en ny kategori køretøj i forhold til el-knallerten? Det er og bliver en bastard. Elknallert må køre 25 km/t, og elcykel må køre 25 km/t, og begge må køre på cykelstien. På elknallerten slipper du bare for, at trampe med, mens du på elcyklen har muligheden for, at kunne komme hjem, når batteriet er fladt.

Når du siger, at kun de færreste har behov for at køre mere, end 50 km på en knallert, hvad bygger du så det på. Den vil ikke engang kunne transportere mig fra centrum til City2 og hjem. Politikerne har samme opfattelse, men ikke ud fra et reelt behov, men ud fra et behov, politikerne fastsætter, med den begrundelse, at såfremt behovet er større, skal folk vælge et andet transportmiddel.

Et andet lille overset problem er aldersgrænser for brug af elcykler. Har man tænkt sig, at f.eks. en 12-årig, eller yngre, må "fræse" med 25 km/t uden hjelm på en elcykel, mens man skal være 16 år, have knallertkort og bære hjelm for at køre samme hastighed på et tilsvarende køretøj, bare uden pedaler. Det hænger færdselssikkerhedsmæssigt ikke sammen. Sanktionsmulighederne over for en 12 årig, er også begrænsede, for ikke at sige, ikke-eksisterende. Det kan nogle jo så vælge, at fremhæve, som et ekstra plus ved el-cyklen, men retsmæssigt, er det uholdbart. Løsningen må være, at hvis en cykel har motor, så er det et motordrevent køretøj på lige fod med en knallert, og der skal gælde samme regler. Jeg kan sagtens se en udvikling af elcyklen, der gør, at det bliver vanskeligt, at skelne dem fra en en elknallert, bortset fra pedaltvangen. Så hvorfor ikke tage tyren ved halen, og se livets realiteter i øjnene, og klassificere elcyklen sammen med elknallerten. Da prisen på elknallert og elcykel nok ender på det samme, og elknallerten vil byde på længere rækkevidde og større komfort, tvivler jeg på, at folk vil foretrække at padle med på en spinkel cykel, fremfor at blive transporteret på en elknallert.
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#9
Kite Skrev:For mig at se er de nye elcykler en væsentlig konkurrent til de nye 25km scootere, da man her både er miljøkorrekt, både med hensyn til støj og udstødningsgasser, men også kan køre lige så hurtigt med en valgfri indsat af fysisk karakter.
Men sammenligner man med elcykler som de typisk var for bare 2-3 år siden, så er det en anden sag.

Vendepunktet her kommer når der designs mæssigt kommer elcykler der henvender sig til denne kundetype, og hvor man allerede fra 2010 kan se flere andre fordele ved at elcykle frem for at benzinknalle.

Jeg har skam prøvet en el-cykel Kite og jeg var udmærket tilfreds med oplevelsen. Og hvis jeg var ude for at anskaffe en ny cykel var det da ikke utænkeligt at jeg ville overveje at vælge en elektrisk. Men hvis jeg er ude efter en knallert vælger jeg ikke en el-cykel - fordi en el-cykel stadig er en "cykel" på godt og ondt. Den konkurrerer ikke med knallerten på nogen måde. Jeg giver dig ret i at benzin-knallertens dage er talte, men konkurrencen kommer i form af el-knallerter... ikke el-cykler. Bare for at rekapitulere....

Cykel: Spinkelt stel, ingen beskyttelse mod vejr og vind, tynd saddel, lette bremser, kun "positionslys", ingen eller kun ringe affjedring, begrænset baggagekapacitet, mulighed for at pedale sig frem, kan bæres om nødvendigt.

Knallert (scooter): Kraftigt bredt stel, skjolde til beskyttelse af føreren, bred komfortabel saddel, kraftige skivebremser, effektiv forlygte - i hvert fald på de fleste modeller, masser af plads, affjedring som en MC, kun beregnet til at køre med motorkraft, for tung til at bære.

El-cyklens såkaldte fordel med den høje hastighed er en stakket frist og ikke noget reelt argument. Som Kragen beskriver er der masser af lovgivningsmæssige problematikker med el-cykler som med garanti vil blive behandlet så snart de begynder at blive rigtigt populære. En af disse er hastigheden. Det er kun et spørgsmål om tid før vi ser de første el-cykler på de famøse rullefelter...

8)
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#10
Jeg er helt enig i, at der er stor forskel på en el-cykel, og en knallert. Dog findes el-cykler, der har knallert udseende, og pedaler, men de er ikke lovlige i Danmark. Det er noget med de er lovlige i tyskland og nogle importerer dem og sælger dem til danske kunder uden dansk stelnummer (f.eks. på QXL, i den blå avis, og alle andre steder, da de ikke må sælges "rigtigt" fordi importøren så skal sætte dansk stelnummer på, og cyklen ikke er lovlig ifølge den danske lov). Om det så er lovligt at cykle fra tyskland på en tysk lovlig tysk el-cykel til danmark ved jeg ikke - men loven er nok lidt kringlet. Det danske politi, kan godt finde på at stoppe sådanne import elcykler, der ikke er lovlige som danske cykler, men i Danmark skulle indregistreres som knallert. Jeg har selv haft en i 14 dage - ganske fin cykel - men da jeg opdagede at stelnummeret manglede, og kontaktede politiet, fik jeg problemer. Så DBA og QXL vil jeg ikke anbefale, hvis man vil købe en lovlig el-cykel, uanset sælgeren reklamerer med at være forhandler. Det vil være en indbringende forretning, hvis politiet og sælgerne i DBA samarbejde, så sælgerne sælger, og politiet samler ind...

Grunden til, at jeg tror knallert 25 forsvinder, og vil blive erstattet af el-cykler, skyldes at jeg forventer de fleste får en el-cykel, før de får en knallert 25. Det vil tage en stor del af markedet for knallert 25, da de færreste kan se fordel, ved at skifte til en knallert, når de allerede har el-cykel. Hastigheden er trods alt ens. Eneste årsag til knallert 25, bliver at den kan tunes. Det kan en el-cykel ikke særligt godt, da motoren kun yder 200 - 250W. Det er nok, til at få hastigheden op til 25 km/t, men det er ikke muligt at tune den, uden at skifte hele motoren. Og det er ganske tydeligt, da de store motorer udfylder større del af hjulet. En anden mulighed, er at koble motoren til - også ved over 25 km/t. Dette er ikke så nemt som det lyder, og vil stadigt kræve at den energi der leveres over 200 - 250W leveres af benene. Lægger du selv 250W i samtidigt, så får du en hastighed som en knallert, altså 30 - 35 km/t. Årsagen er, at de sidste kilometer i timen, er mere energikrævende end de første. Hastigheden ved dobbelt effekt, bliver 1.4 gange så stor - samme hastighed som hvor bremselængden er dobbelte. Når der samtidigt tænkes på, at en el-cykel er sværre at dreje rundt, så er et faktisk nemmere at opnå stor hastighed på en racercykel, end på en el-cykel, trods den selv biddrager med 250W. At den er mere træg, gør at den er helt uegnet til stor hastighed. I nogle tilfælde, vil kræfter på lejrer, også give større modstand ved større hastighed, og ved billigere el-cykler, vil dette biddrage ekstra til, at de er svært at dreje ved større hastighed. Fordelen ved at slå motoren til konstant, er mere at kunne prale, end at kunne opnå stor hastighed.

Derimod, er relativt let, at slå pedalen fra, så det ikke er nødvendigt at dreje rundt. Men det giver ikke større hastighed. Og de færreste vil gøre det, hvis de risikerer store bøder.

De fleste, som ønsker knallert, vil vælge knallert 45 i stedet, eller motorcykel. Knallert 25, tror jeg ikke på har fremtid, i forhold til el-cyklerne. Simpelthen fordi, de kun vil blive solgt til tuning - og hvis det går sådan, tager politiet dem alle styk for styk.
Svar
#11
Problemet med hensyn til pris og elcykel kontra elknallert er stadigvæk batteri priser, da distancen koster når vi snakker batterier. Derudover er elcykler lidt mere tekniske, så de kræver lidt mere teknik end elknallerter gør. Derfor vil en acceptabel elknallert med et batteri med en distance der passer til en knallert blive dyr også fremover, da det er her der virkelig kan spares penge.

Det er også derfor at elbiler ligger et stykke ude i fremtien, da batterikapaciteten/pris er svær at løse.

Politisk er det en EU bestemmelse at en cykel med en motor med max effekt på 250W er en cykel når den samtidig maximalt kan motortrække op til 25km/t, og at man skal være aktiv for at motor virker. (Der skal trædes i pedaller med eller uden modstand)
Derfor bliver det nok ikke lige lavet om....

Det største problem mellem elcykler og elknallertere er derfor prisen på batteri. Skal man lave en knallert med et let og kapacitetsmæssigt godt litium batteri, ryger batteriet alene for scooteren op i 15.000-20.000 kroner, og derfor er et batteri til en elcykel der kan køre ca. 50km til 3000-4000kr mere attaktiv. Det gode batteri til en 1500W scooter til den førnævnte pris vil ligge på 50-100km alt efter hvor mange stop der foretages.

Men om 5-10 år når elbilproduktionen rigtig kommer igang, vil disse priser selvfølgelig falde, men så vil krav til distance også stige.

Det er Kina som skal trække det igang, da de er langt foran alle andre teknisk, og har idag allerede litium fabrikker der ligger på over 30millioner amperer, hvilket svarer til ca. 3 millioner elcykler eller blot 300.000 af de førnævte elknalletere.

Med hensyn til stelnummer på cykler er problemet hvis man køber en sådan uden stelnummer, så er man ikke dækket via sin indbo og ansvars forsikring, med hensyn til skade og tyveri. Så det kan anbefales at købe en lovlig elcykel, da det hurtigt kan blive rigtig dyrt ikke at være forsikret.

Elcykel loven gælder i hele EU, så selv om den kommer fra Tyskland, gør det den ikke mere lovlig, hvis den ikke opfylder EU lovgivningen.
Svar
#12
Citat:Elcykel loven gælder i hele EU, så selv om den kommer fra Tyskland, gør det den ikke mere lovlig, hvis den ikke opfylder EU lovgivningen

Problemet er, at for en el-cykel skal være lovlig i Danmark, så skal den opfylde nogle detailforskrifter som gælder for cykler. Danmark kræver et specielt dansk stel-nummer. En el-cykel, skal også opfylde cykel detail forskrifterne, og her er nogen der har udstyr, som ikke er lovligt, i forhold til den danske lov, eller sådan som politikkerne og politiet fortolker loven. F.eks. er der på et tidspunkt, blevet solgt el-cykler i DBA, som var identisk i udseende med en 25-scooter, og havde pedaler (PAS aktiveret). De havde også horn, bedre bremsere end cykler, stoplys osv. Selvom udstyret på alle måder overskred reglerne for cykler, var politiets kommentart, at en cykel skal have klokke, og ikke horn... Det var en knallert, og ikke en cykel ifølge den danske lov. Detailforskrifterne for cykel var ikke opfyldt... Idag sælges mange el-cykler (importeret uden stelnummer), der har stoplys, og horn i stedet for klokke. Dette er tilstrækkeligt til, at de danske detail-regler for cykler ikke opfyldes, uanset at cyklen i udseende ligner en normal cykel. Der står ikke direkte noget i loven om, at en cykel skal ligne en cykel. Det må også gerne være en liggecykel. Så det er ikke ulovligt, at den ligner en scooter, og er forsynet med scooter sæde. Er den derimod forsynet med horn, i stedet for ringeklokke - så er det ulovligt. Cykler må ikke have monteret el-horn.

Bortset fra det, så har undersøgelser vist, at mange højresvingsulykker netop kunne undgås, hvis cykler blev forsynet med horn, der kunne yde over 90db.

Jeg tror, at politikkerne til enhver tid, vil lave regler der begunstiger el-cykler i forhold til 25 knallerter. Alt andet vil være uklogt. En el-cykel, er mere renlig og forurener ikke, den støjer ikke, og den kan ikke tunes. Naturligvis kan monteres en større motor, og det vil være ligeså synligt, som hvis der monteres motor på normal cykel. Det er ikke mindre lovligt at "tune" en el-cykel med større motor, end det er at sætte en motor på normal cykel ved over 25 km/t.

Hvis det går sådan at 25 knallerter alle er ulovlige, så vil politiet nok være specielt ude efter disse. Det kan være svært at begrunde at de skal være tilladte, hvis alle gøres ulovlige. Samtidigt, har en el-cykel langt bedre mulighed for bagage, da det er lovligt at sætte anhænger på. Det er ulovligt for en knallert. Det er også lovligt, at køre med barnesæde, og flere børn, på en el-cykel. Det er ulovligt med mere end éen person, på en knallert 25.

Sammenlignes en knallert 25, er den på næsten alle måder begrænset i forhold til en el-cykel. Den må ikke køre med anhænger, der må ikke køre flere passagerer, der skal køres med styrthjelm og knallertkørekort, den må kun køres fra 16 år, hastigheden er som for el-cykel og under en racercykel, den må ikke tages med tog, den må ikke bruges i skove, på stier mv. Eneste fordele er, at den er nem at gøre ulovlig, så den kan køre over 100 km/t, og her vil politiet gribe ind med hård hånd.

El-cykler, har alle fordele som normale cykler har. Men de kan ikke tunes. Eneste mulighed, er at sætte pedalen ud af kraft. Og det giver ikke større hastighed. I forhold til racercykler, har de mindre top-hastighed, da der kræves større kraft, for at dreje pedalen rundt end på en god racer.
Svar


Forum spring: