Søg Garagen Hej Gæst! Register

Sammenhængen mellem resonansrør og variatorskive
#1
Hej alle, min Vespa ET2 er begrænset med begge ovenstående. Variatorskiven er på vej ud, men jeg er lidt forvirret med hensyn til resonansrøret. Håber I kan hjælpe med at opklare det.

Der er en del steder man kan læse at den ekstra fart der kan opnås ved fjernelse af resonansrøret, slet ikke er besværet værd. Har nogen en idé hvor hvilket niveau vi taler om, er det 5 km/t mere eller noget i den størrelsesorden?

Hvis jeg har forstået resonansrørets funktion korrekt, så kvæler det udstødningen ved et bestemt antal omdrejninger. Det koncept er nemt nok at forstå. Men når jeg så fjerner skiven, vil maskinen jo generelt arbejde ved lavere omdrejninger, hvorfor der er meget mindre sandsynlighed for at jeg når op på det antal omdrejninger hvor resonansrøret begynder at kvæle. Dermed skulle det ingen betydning have for farten, eller har jeg fuldstændigt misforstået ovenstående?

Det er måske værd at tilføje at jeg ikke tuner Vespaen for at køre som død og helvede, men udelukkende fordi jeg er begyndt at køre langt (2 x 60) kilometer på den, og det føles bare ikke rigtigt at køre så langt med gashåndtaget helt i bund, og en hvinende motor. Håber på at få en lidt mere behagelig tur, med lidt overskud til bakkerne og modvinden.

/Andy
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#2
Det er ikke fart du skal have i hovedet ved fjernelse af blindrøret/resonansrøret. Det er korrekt at du nok skal regne med 5 rigtige mere, men du får samtidig også MEGET bedre optræk, og den trækker mere stabilt. Hvis du fjerner skiven anbefales det også at have en ubegrænset udstødninger, men det er ikke nødvendigt. [/b]
Svar
#3
Jonash Skrev:...men du får samtidig også MEGET bedre optræk, og den trækker mere stabilt.
Det er også værd at tage med. Nu vil jeg nok køre en periode uden skive, og så skal min udstødning alligevel snart skiftes. I den forbindelse vil jeg overveje at fjerne resonansrøret.

Jeg lider bare af en håbløs naiv overbevisning om at jeg øjeblikkeligt vil blive stoppet. Fjernelse af ringen kan jo ikke umiddelbart ses, mens resonansrøret jo er udvendigt, og dermed tydeligt er væk.

Det er en del sværere at charme sig ud af i en skarp situation.

/Andy
Svar
#4
Ideen med resonansrøret er ikke, at kvæle udstødningen ved et bestem omdrejningstal :wink:
I motoren er der en udstødsningsfase og en indsugningsfase. Altså en fase, hvor den forbrændte gas skal ud af cylinderen, og ud til udstødningsrøret og lyddæmperen/ekspansionsbeholderen, og en fase, hvor brændstoffet skal ind i cylinderen. Disse to faser, har desværre et lille overlap, hvor både indsugning og udstødning er en smule åben samtidigt. Dette overlap betyder, at noget af det brændstof, der bliver suget ind, også kan smutte ud sammen med udstødningen fra den forugående fase. For at hindre, at dette brændstof går tabt, og man derfor mister effekt, er udstødningsrøret dimensioneret således, at den udgående gas skal danne et lille "modtryk" i røret på vejen ud gennem røret, så den "skubber" brændstoffet tilbage i cylinderen under overlappet. Styrken på denne resonans er afhængig af rørets diameter og længde til potten. Øger man længden, ved at sætte et blindrør på, formindsker man modtrykket i forhold til det ideelle, og der vil værre mindre gasblanding til forbrænding og kompression. Det nedsætter farten.

Man må forudsætte, at maskinen oprindeligt er konstrueret og afstemt til at køre uden skive og uden blindrør, og blindrøret derfor kun er monteret som en drosling, for at nedsætte ydelsen, ligesom en evt "tragt" i forrøret. På en totakter kan en fjernelse af blindrøret give alt fra 5-20 km/t.

Hvis du gerne vil "bibeholde" resonansrøret, så kan du save det halvt igennem så tæt på forrøret, som muligt, og så sætte en passende lukket skive, eller mønt i revnen, og give det et par svejseklatter, og noget sort lak :wink:
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#5
Tak for en fyldestgørende forklaring på resonansrøret.

kragen Skrev:Hvis du gerne vil "bibeholde" resonansrøret, så kan du save det halvt igennem så tæt på forrøret, som muligt, og så sætte en passende lukket skive, eller mønt i revnen, og give det et par svejseklatter, og noget sort lak :wink:

Uha...det lyder godt nok som en operation som overskrider mine nuværende kompetencer. Har ikke engang et svejseapparat, og så formoder jeg at der også skal skiftes dyse og justeres på karburatoren.

Jeg er først lige ved at skabe mig en forståelse for karburatorens virkemåde, og da den jo er central for motorens sundhed og funktion vil jeg helst ikke pille endnu.

/Andy
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
Der skulle ikke justeres på karburatoren eller skiftes dyse (same thing) da jeg fik mit blindrør fjernet.
Svar
#7
Tak for et fyldestgørende svar (kragen)

Fedt med en metode som ikke er til at se udefra med det første øjekast Smil
Svar


Forum spring: