14-06-2006, 20:08
Hej!
Jeg er ny i dette forum og lad mig lægge ud med at sige tak til både dets ejere og deltagere: jeg har brugt en del tid på at læse indlæg i mit forsøg på at kunne træffe et nogenlunde kvalificeret valg, når jeg om forhåbentlig ikke så længe køber min første 45'er. Jeg mener bestemt jeg har fundet en hel del brugbar information her. Tak skal i have!
Indrømmet, jeg skriver dette både for at se om der kommer kommentarer jeg kan bruge, såvel som for at forsøge at få orden på de valg jeg nærmer mig. Jeg undskylder på forhånd at dette indlæg er lidt langt.
Jeg bor i København, nærmere bestemt i Valby, og den daglige brug af scooteren vil primært blive at bevæge sig de 3-4 km ind til rådhuset og tilbage igen når jeg endelig får fri Derudover sekundært at køre ud til venner og bekendte som bor i en radius af 10-11 kilometer. Endelig er jeg typen som sagtens kan finde på at køre en tur som et middel mod kedsomhed. Sådan var det ihvertfald dengang jeg havde bil. Dvs. en lejlighedsvis tur på op til 50 kilometer ud i landet og tilbage (og meget gerne i et stykke).
Tanken om at eje en scooter kommer sig af forestillinger om fordele ved a) parkering i byen (bl.a. på mit arbejde), b) billig brændstoføkonomi, c) svage (men positive) minder om den Honda CD50 (4-takter) jeg havde dengang jeg var i knallertalderen.
Hele spørgsmålet om ny vs. brugt, tror jeg jeg har afgjort: jeg vil meget gerne have min scooter fra ny af.
Jeg startede for nogle måneder siden med at besøge sider som scoot.dk, og tænkte 'Wow! Scootere ned til 7500,-. Selvom jeg aldrig har hørt om de mærker, virker det ret attraktivt.' Efter at have browset rundt på nettet, faldt mine øjne på Piaggio Zip: Jeg læste at den er utrolig populær i England. Samtidig findes den i en 4-taktmodel. Tanken om en både støjsvag og brændstoføkonomisk scooter tiltaler mig meget. Den kan erhverves for 10000 her omkring hvor jeg bor.
Herefter er det gået slag i slag, for der er et par ting omkring Zip'en, jeg ikke kan lide: den har 10 tommer hjul. Jeg tror jeg klart vil foretrække en scooter med 12 eller 13 tommer hjul. Helst 13. Mon ikke det giver en mere sikker og stabil kørsel? Da jeg i går besøgte 2 forskellige forretninger for for første gang at besigtige forsk. modeller, syntes det mig klart: Zip'en virker alt for lille. Jeg er 1,82 høj, og ekspedienten demonstrerede hvordan jeg med en afslappet kørestilling placeret tilbage på sædet, faktisk sidder med min vægt direkte ovenpå bagakslen. Det påstod han så er mindre godt for kørestabiliteten. Jeg så også at det ikke er tilfældet på nogle af de større modeller, eksempelvis Piaggio NRG og PGO T-Rex. Et andet argument som sælgeren kom med, er at når man skal ud mellem bilerne, er det ingen skade til at man kan ses (fordi sidstnævnte scootere er større). Jeg ved ikke om det er et reelt argument, men ret effektivt, da enhver kan forvisse sig om at risikoen for at komme til skade som knallert30/45/motorcyklist, er mange gange større end for bilister.
Nå, jeg var inde at se på scootere fordi jeg indtil videre er havnet på en favorit der hedder Piaggio NRG med en PGO T-Rex på andenpladsen. Jeg har nu bekræftet at jeg godt kan lide NRG'ens udseende. T-Rex'en ser sgu også godt ud, men jeg har en fornemmelse af at NRG'en er noget for mig. Prisforskellen er 2000 kroner (14000/16000).
Så langt så godt. Så tog jeg forbi en anden forhandler på vej hjem. Der fik jeg set en Honda Zoomer: Muligvis fed, men ser lidt for sjov ud, og har ikke standard opbevaring til hjelm osv. Derudover kunne jeg så lige de 3 minutter den ikke særlig venlige indehaver gav mig før lukketid, købe en Aprilia Ditech for 20000 istedet for de (ifølge ham) normale 22000. Han stillede INGEN spørgsmål om mit behov, men var nærmest genfødt Apriliatilhænger og påstod at den gik '150 km. på 1½ liter'. Alt andet var nærmest lort. Undtagen Hondaen, måske. Jeg fik også en sang om indsprøjtningsteknologien, der skulle være årsagen til væsentligt forbedret brændstoføkonomi og mindre forurening. Ikke ringe.
Så gik jeg hjem og researchede lidt på indsprøjtning. Da jeg nu ikke synes der er nok 4-taktsmodeller at vælge imellem, er jeg røget på tanken om en 2-takter. Men det lader til at indsprøjtningsteknologien kontra karburatorditto kan give en 2-takter noget af det, man ellers kan misunde 4-taktere: bedre brændstoføkonomi, mindre forurening.
Aha, så viser det sig at udover Aprilia, så laver faktisk ihvertfald både Piaggio og Gilera modeller med indsprøjtning: NRG PJ og Runner SP PJ. Der er sikkert flere fabrikanter med samme teknologi. Av, så er vi oppe i 19-20000.
Så i disse dage er spørgsmålet for mig: hvis man skal op i den prisklasse, er man så en åndsbolle hvis man ikke vælger en Aprilia Ditech? Jeg er nok rimeligt meget stemt for NRG PJ, hvis det skal være. Dertil kommer at jeg igår læste endnu en meget rosende Aprilia Ditech anmeldelse, hvor skribenten som minus sagde at komforten, specielt for personer over 1,75 er lav. Lad mig til sidst sige dette: jeg vil gerne have en scooter der kan køre hurtigt, men jeg er over legealderen og interesserer mig ikke for at køre mere sporty end sundt er. Jeg interesserer mig for at komme rundt, så sikkert, støjfrit, komfortabelt og billigt som muligt er på en 45-scooter. Om den kan runde hjørnet i stil med en Aprilia RSV1000 er mindre væsentligt, selvom køreegenskaber generelt ikke er uvæsentlige. NRG'en har fået gode kommentarer mange steder for sine køreegenskaber. Jeg ved sgu ikke ...
Kommentarer?