Søg Garagen Hej Gæst! Register

Ny scooter: det svære valg
#1
Hej!

Jeg er ny i dette forum og lad mig lægge ud med at sige tak til både dets ejere og deltagere: jeg har brugt en del tid på at læse indlæg i mit forsøg på at kunne træffe et nogenlunde kvalificeret valg, når jeg om forhåbentlig ikke så længe køber min første 45'er. Jeg mener bestemt jeg har fundet en hel del brugbar information her. Tak skal i have!

Indrømmet, jeg skriver dette både for at se om der kommer kommentarer jeg kan bruge, såvel som for at forsøge at få orden på de valg jeg nærmer mig. Jeg undskylder på forhånd at dette indlæg er lidt langt.

Jeg bor i København, nærmere bestemt i Valby, og den daglige brug af scooteren vil primært blive at bevæge sig de 3-4 km ind til rådhuset og tilbage igen når jeg endelig får fri Smil Derudover sekundært at køre ud til venner og bekendte som bor i en radius af 10-11 kilometer. Endelig er jeg typen som sagtens kan finde på at køre en tur som et middel mod kedsomhed. Sådan var det ihvertfald dengang jeg havde bil. Dvs. en lejlighedsvis tur på op til 50 kilometer ud i landet og tilbage (og meget gerne i et stykke).

Tanken om at eje en scooter kommer sig af forestillinger om fordele ved a) parkering i byen (bl.a. på mit arbejde), b) billig brændstoføkonomi, c) svage (men positive) minder om den Honda CD50 (4-takter) jeg havde dengang jeg var i knallertalderen.

Hele spørgsmålet om ny vs. brugt, tror jeg jeg har afgjort: jeg vil meget gerne have min scooter fra ny af.

Jeg startede for nogle måneder siden med at besøge sider som scoot.dk, og tænkte 'Wow! Scootere ned til 7500,-. Selvom jeg aldrig har hørt om de mærker, virker det ret attraktivt.' Efter at have browset rundt på nettet, faldt mine øjne på Piaggio Zip: Jeg læste at den er utrolig populær i England. Samtidig findes den i en 4-taktmodel. Tanken om en både støjsvag og brændstoføkonomisk scooter tiltaler mig meget. Den kan erhverves for 10000 her omkring hvor jeg bor.

Herefter er det gået slag i slag, for der er et par ting omkring Zip'en, jeg ikke kan lide: den har 10 tommer hjul. Jeg tror jeg klart vil foretrække en scooter med 12 eller 13 tommer hjul. Helst 13. Mon ikke det giver en mere sikker og stabil kørsel? Da jeg i går besøgte 2 forskellige forretninger for for første gang at besigtige forsk. modeller, syntes det mig klart: Zip'en virker alt for lille. Jeg er 1,82 høj, og ekspedienten demonstrerede hvordan jeg med en afslappet kørestilling placeret tilbage på sædet, faktisk sidder med min vægt direkte ovenpå bagakslen. Det påstod han så er mindre godt for kørestabiliteten. Jeg så også at det ikke er tilfældet på nogle af de større modeller, eksempelvis Piaggio NRG og PGO T-Rex. Et andet argument som sælgeren kom med, er at når man skal ud mellem bilerne, er det ingen skade til at man kan ses (fordi sidstnævnte scootere er større). Jeg ved ikke om det er et reelt argument, men ret effektivt, da enhver kan forvisse sig om at risikoen for at komme til skade som knallert30/45/motorcyklist, er mange gange større end for bilister.

Nå, jeg var inde at se på scootere fordi jeg indtil videre er havnet på en favorit der hedder Piaggio NRG med en PGO T-Rex på andenpladsen. Jeg har nu bekræftet at jeg godt kan lide NRG'ens udseende. T-Rex'en ser sgu også godt ud, men jeg har en fornemmelse af at NRG'en er noget for mig. Prisforskellen er 2000 kroner (14000/16000).

Så langt så godt. Så tog jeg forbi en anden forhandler på vej hjem. Der fik jeg set en Honda Zoomer: Muligvis fed, men ser lidt for sjov ud, og har ikke standard opbevaring til hjelm osv. Derudover kunne jeg så lige de 3 minutter den ikke særlig venlige indehaver gav mig før lukketid, købe en Aprilia Ditech for 20000 istedet for de (ifølge ham) normale 22000. Han stillede INGEN spørgsmål om mit behov, men var nærmest genfødt Apriliatilhænger og påstod at den gik '150 km. på 1½ liter'. Alt andet var nærmest lort. Undtagen Hondaen, måske. Jeg fik også en sang om indsprøjtningsteknologien, der skulle være årsagen til væsentligt forbedret brændstoføkonomi og mindre forurening. Ikke ringe.

Så gik jeg hjem og researchede lidt på indsprøjtning. Da jeg nu ikke synes der er nok 4-taktsmodeller at vælge imellem, er jeg røget på tanken om en 2-takter. Men det lader til at indsprøjtningsteknologien kontra karburatorditto kan give en 2-takter noget af det, man ellers kan misunde 4-taktere: bedre brændstoføkonomi, mindre forurening.

Aha, så viser det sig at udover Aprilia, så laver faktisk ihvertfald både Piaggio og Gilera modeller med indsprøjtning: NRG PJ og Runner SP PJ. Der er sikkert flere fabrikanter med samme teknologi. Av, så er vi oppe i 19-20000.

Så i disse dage er spørgsmålet for mig: hvis man skal op i den prisklasse, er man så en åndsbolle hvis man ikke vælger en Aprilia Ditech? Jeg er nok rimeligt meget stemt for NRG PJ, hvis det skal være. Dertil kommer at jeg igår læste endnu en meget rosende Aprilia Ditech anmeldelse, hvor skribenten som minus sagde at komforten, specielt for personer over 1,75 er lav. Lad mig til sidst sige dette: jeg vil gerne have en scooter der kan køre hurtigt, men jeg er over legealderen og interesserer mig ikke for at køre mere sporty end sundt er. Jeg interesserer mig for at komme rundt, så sikkert, støjfrit, komfortabelt og billigt som muligt er på en 45-scooter. Om den kan runde hjørnet i stil med en Aprilia RSV1000 er mindre væsentligt, selvom køreegenskaber generelt ikke er uvæsentlige. NRG'en har fået gode kommentarer mange steder for sine køreegenskaber. Jeg ved sgu ikke ...

Kommentarer?
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#2
Du er ved at blive "fanget" af dem der er større og bedre og sælgernes salgssnak og tæt på at være langt fra en billig scooter! hehe, Men kender det godt, der er lige en der et lidt federer og koster 2000 kr mere.. Men ingen tvivl om det er lækre og gode scootere dem med indsprøjtning mm. Men tro IKKE på den med benzinøkonomien. Tror stadig på en 4-t kører længest på literen (min 45 km/l) Men den skal da nok køre 35 km/l. Jeg er selv 185 cm og kører på en listo og den er meget lille så jeg sidder lidt tilbage og det går fint. Peugeot laver i øvrigt også en/flere med indsprøjtning.
Svar
#3
Til steen55: Du har ret.

Det er lidt ligesom når jeg overvejer at købe ny computer, så ender det også med at 'mindre kan ikke gøre det' tankegangen vinder over.

Jeg ved ikke hvorfor jeg forbigår Peugeot. Kan være jeg skulle kigge lidt på dem også.

Jeg nævnte slet ikke at jeg bor i etageejendom og skider grønne grise, undskyld frisprog, ved tanken om at stille en spritny maskine til 20000 på gaden, lænket til et cykelstativ. Så tænker man kasko og alarm : flere udgifter.

Tak for svaret!
Hvil i Fred NRG. Amen.
Svar
#4
Først velkommen til BS Smil.


Ud fra de modeller du nævner som du har kigget på, så ville jeg enten vælge den nye NRG 2006 model, eller Gilera Runner 2006. Der er så lige en ikke uvæsentlig prisforskel på de 2. PGO T:Rex
kan jo så komme ind på 3. pladsen her Smil.

Aprilia Ditech kører langt på literen og meget let at tune, men koster 22-23.000 kr(det dyrt du).
Zoomer er "legetøj" til ca 20.000 kr(også dyrt), og ikke særlig anvendelig, hvis man skal transportere ting og sager på den.

Og du nævner også Honda CD50. Den kan rent faktisk få's endnu. Den hedder bare Benly nu(45'r udgave). Smil

[Image: model_photo.jpg]
Svar
#5
Tak JPS!

Det billede bringer minder frem. Dog: Min havde den fikse mere dråbeformede tank, og den oplagte udstødning - som også Honda Dax'en havde. [Image: SUC50920.jpg]

Prisforskellen på Piaggio NRG og Gilera Runner er 1000 kroner for modeller med indsprøjtning og 2000 kroner for modeller uden (19000/20000 - 16000/18000). Priser taget fra Enghavebiksen her i nærheden.

Kan være jeg skal prøve at søge på tests af benzinøkonomi for indsprøjtningsmodeller. Den ekstra pris kan jo tjene sig ind. Men på hvor meget kørsel?

Forbrugermagasinet Tænk sælger iøvrigt en test af 12 scootere på deres hjemmeside, men desværre nævner de ikke hvilke 12. Er der nogen der har læst testen?

Edit: slåfejl
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
"Tænk" tests er direkte stjålet fra et Norsk katalog. De har aldrig selv testet nogle af de 12 modeller.

Testen var jeg i øvrigt meget uenig i. Gilera Runner (den "gamle" model") sluttede på en flot sidste plads, hvilket undrer mig, da jeg kun har prøvet én scooter der kører ligeså godt på landevejen (SR50). Den manglende baggageplads mellem benene trak dog voldsomt ned i testen, men man kan åbenbart ikke få sublime køreegenskaber og meget benplads på samme tid, hvilket de 3 nedenstående også er et godt eksempel på Smil


Jeg ville smide pengene efter en :


--------------------------------------------
[glow=red]Runner 06 [/glow](125cc version afbilledet):
[Image: new_runner_r_05.jpg]
Flere billeder:
http://www.scs-tokyo.co.jp/gilera/runner_rst.htm
eller en

--------------------------------------------
[glow=red]SR50 Factory R 06[/glow]
[img]http://www.scs-tokyo.co.jp/aprilia/sr50r/sr50r'06ye/sr50r'06ye_05.jpg[/img]
Flere billeder:
http://www.scs-tokyo.co.jp/aprilia/sr50r.htm
eller en

--------------------------------------------
[glow=red]Derbi GP1 50[/glow]
[Image: gp1_19.jpg]
Flere billeder:
http://www.scs-tokyo.co.jp/derbi/gp1.htm

---

Alle 20.000 kroner´s klasse scootere, men du er ikke i tvivl om hvorfor de koster det efter en prøve tur eller blot ved at gå lidt i detaljerne på hver model Smil
Svar
#7
Johnny-2-hjuler Skrev:Tak JPS!

Det billede bringer minder frem. Dog: Min havde den fikse mere dråbeformede tank, og den oplagte udstødning - som også Honda Dax'en havde. [ihttp://www.4stroke.dk/galleri/cd/torry/images/SUC50920.jpg

Prisforskellen på Piaggio NRG og Gilera Runner er 1000 kroner for modeller med indsprøjtning og 2000 kroner for modeller uden (19000/20000 - 16000/18000). Priser taget fra Enghavebiksen her i nærheden.

Kan være jeg skal prøve at søge på tests af benzinøkonomi for indsprøjtningsmodeller. Den ekstra pris kan jo tjene sig ind. Men på hvor meget kørsel?

Forbrugermagasinet Tænk sælger iøvrigt en test af 12 scootere på deres hjemmeside, men desværre nævner de ikke hvilke 12. Er der nogen der har læst testen?

Edit: slåfejl


Jeg har haft begge Honda modeller i midtfirserne Smil.

Det er en god idé at sondere markedet både hvad angår pris, komfort og benzinøkonomi.

Jeg kører mellem 30-50 km pr. dag(når BiG'en gider kører Smil ), og BiG'en kører for tiden, ca 28,5 km/l, så den koster penge at holde kørende. Hvorfor jeg så ikke har valgt en mere benzinøkonomisk scooter, er at jeg gik efter siddekomfort og et krav om at der skal være 12-15cm mellem styr og knæ, når det er drejet helt mod højre/venstre. Og det er BiG'en den eneste der gør. Nrg'en ligger f.eks lige under 10cm, i den test(for mit vedkommende) og det er for lidt.

Ang. den test, så kostede det penge at læse den på nettet. Det er muligt den er gengivet herinde Smil.
(Har ikke tjekket det).
Svar
#8
Uha kan huske at det var så sejt med den oplagte udstødning på en CD50. Min bedste ven havde sådan en.
Svar
#9
bøllebent Skrev:"Tænk" tests er direkte stjålet fra et Norsk katalog. De har aldrig selv testet nogle af de 12 modeller.

Testen var jeg i øvrigt meget uenig i. Gilera Runner (den "gamle" model") sluttede på en flot sidste plads, hvilket undrer mig, da jeg kun har prøvet én scooter der kører ligeså godt på landevejen (SR50).


Ja, jeg kunne ikke nære mig og betalte de 40 kr for at læse testen. Jeg har dog ikke nærlæst den endnu, men ja, Gilera'en (2005 model må det være, testen er fra 2005) ender på sidstepladsen sammen med Suzuki AY50K3. Gileraen scorer 'under middel' på bremser, langt lys og kørsel op ad bakke.

Aprilia SR 50 R Factory,Pegeuot Vivacity,Yamaha Neo's,Derbi Atlantis 45 er de 4 modeller der scorer 'god' - og ingen scorer 'meget god' på den overordnede vurdering.

Piaggio er med, men ikke med NRG. Ærgerligt for mig. Piaggio Fly, Piaggio Liberty såvel som PGO T-Rex opnår et samlet resultat på 'middel til god'

Jeg har ikke set en Gilera Runner 2006 model i virkeligheden, men på billeder ser den særdeles godt ud.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#10
Jps Skrev:Jeg har haft begge Honda modeller i midtfirserne Smil.

Har du så også haft et eller flere møder med en æggeskal og fået indholdet af topstykket (knastaksel, ventiler mm) med hjem i en plastikpose. Jeg har altid syntes det var et lille ekstra bittert tvist ved at køre (modificeret) honda Ked af det

Jps Skrev:jeg gik efter siddekomfort og et krav om at der skal være 12-15cm mellem styr og knæ, når det er drejet helt mod højre/venstre. Og det er BiG'en den eneste der gør. Nrg'en ligger f.eks lige under 10cm, i den test(for mit vedkommende) og det er for lidt.

Hvor høj er du , eller måske må jeg bede dig om at måle fra hoften til knæet Smil) Nej, men godt tip til at teste for mit eget vedkommende. Jeg bør vel også prøvekøre et par af de modeller jeg er interesseret i.
Svar
#11
I øvrigt pudsigt de nævner Runnerens dårlige bremser (skivebremse for og bag i modsætning til mange af de andre scootere) - Jeg kan snildt på min lave stoppies, dvs. bremse og baghjulet løfter sig og med bagbremsen kan jeg, med et tryk svarende til den samlede fysiske kapacitet fra forhuden, blokkere bremsen.
"Kørsel op af bakke" - Come on, på scooteren sidder om noget en af de bedste 50cc scootermotorer nogensinde fremstillet og mængden af "tun" udstyr og vanvittigt.
Lyset vil jeg dog henholde ikke er specielt fremragende til trods for 2 x 35w halogen pærer. Dette er dog også lave om på den nyeste model. Smil

Jeg undrer mig mere over hvor meget Tænk tjener på de 40kr,- ..
Svar
#12
Johnny-2-hjuler Skrev:Hvor høj er du , eller måske må jeg bede dig om at måle fra hoften til knæet Smil) Nej, men godt tip til at teste for mit eget vedkommende. Jeg bør vel også prøvekøre et par af de modeller jeg er interesseret i.

Jeg er 1.90 lav, heraf er de 50cm fra knæ til hofte. Grin

Og ja prøvekør eller prøvesidde, så mange modeller som muligt, før du beslutter dig.
Svar


Forum spring: