Søg Garagen Hej Gæst! Register

Gi' den Gas, Gi' den Gas!!
#1
Hej BS-Forum.

Tak for et fedt og informativt forum, hvor hjælpsomheden er stor. Jeg har været med på en kigger
i godt et års tid, - og har ikke rigtig haft noget at bidrage med. Jeg har i det forgangne år researched meget på et 2-hjulet køretøj, der kunne løse et mindre transportproblem, jeg har tillagt mig. Under denne research, er jeg gentagne gange stødt på problematikken omkring tilkøring af nye 4-takts motorer, - og her er vandene noget delte.

Min egen erfaring med tilkøring af nye motorer omfatter 1 stk Jawa 350 Twin (1976) - 1 stk Yamaha XS 750 (1978) - 4 stk VW Passat tdi (1999-2006). Passat'erne blev tilkørt med max. 3000rpm de første 5000 km. MC'erne kan jeg ikke lige huske tal på, men de blev tilkørt efter forhandlerens og manualernes instruktioner, altså stille og rolig tilkøring de første 1500 km.

Jeg har været tilhænger af denne metode, for det var dét min forhandler og fabrikken anbefalede mig, - og det var jo dem der udviklede og producerede og vedligeholdt min maskine, så det måtte de jo, om nogen, vide bedst besked med.

Nu er jeg kommet i tvivl! Jeg har fundet en ung amerikansk gut på nettet, som har erfaring med tilkøring af mer end 300 MC-motorer, og han bruger en fuldstændig modsat metode. Derudover har jeg snakket med en kollega, som har mange års erfaring i tuning af Cosworth-motorer, - også han har en helt anden holdning til tilkøring af 4-taktere.

Min "amerikanske forbindelse", han kalder sig MotoMan (MM), siger omkring sin teori:"Der er mange myter omkring motorer - rolig tilkøring (easy break-in) er én af de største!" MM's korte svar på bedste tilkørings-metode er: Gi' den gas! (Run it hard!) MM skriver: I dag drejer tilkørsel sig kun om én ting, at få stempelringene til at slutte max. tæt til cylindervæggene(Piston Ring Seal). Stempelringene "loades" bedst under høj belastning, og motoren bør køres hårdt med mange accellerationer og tilsvarende decellerationer de første 30 km af motorens levetid. HUSK min. 2 minuters opvarmning af motoren.

De første 30 km er den vigtigste fase i en motors tilkøringsperiode, og der skal derfor skiftes olie + filter efter 30 km hård tilkøring.Olien+filtret skal skiftes, for at få alle de små metalstumper ud af motorsystemet så hurtigt som muligt. Den nye olie du fylder på SKAL være en MINERALSK olie 10W40, og den skal du bruge de næste 1500 miles/2400 km. Herefter må du først gå over til en semi-synt. el fuld-synt. olie.

Næste fase af tilkøringsperioden (30km-300km) foregår også med fuld rulle. Mange accellerationer og decellerationer - det er nok en god idé at finde sig nogle mindre biveje, så man ikke får alle bilerne op i r.... ved alle de nedgasninger man foretager sig. I denne fase kan man køre nogle længere intervaller med op- og nedgasninger, end for hver 100 meter. Efter 300 km er der atter filter og olieskift.

Sidste fase af tilkøringsperioden (300km-2400km) foregår ved alm. kørsel, husk dog at åbne godt op og ned med jævne mellemrum. Desuden er olien stadig MINERALSK. Det er VIGTIGT skriver MM. Efter 2400 km kan du bruge hvad olie du har lyst til.

MotoMan's metode ved tilkøring giver iflg ham selv mere power og mindre slid på motoren. På hans hjemmeside kan man se en masse flotte fotos af stempler kørt til efter hans metode, og efter den normale rolige metode. De sorte sodsværtede stempler er fra normal rolig tilkøring, medens de fine blanke stempler er tilkørt efter MM's metode. Endvidere rummer MM's side en udførlig forklaring på, hvorfor man skal køre en motor til, efter MotoMans koncept.

Det hele virker squ meget overbevisende! Her er linket: http://www.mototuneusa.com/break_in_secrets.htm

I ønskes god og fornøjelig læsning. Mvh. Mogens.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#2
Hej MoxRacing.
Jeg har været inde og læse hele smøren, fra ende til anden. Også med hans mange andre fif, og jeg må sige han er noget for sig.
Ikke desto mindre lyder mange af tingene jo rigtig nok, når man lige får drejet lidt på tænke hatten.
Men da du nu har bragt det op i et forum der tit og ofte beskæftiger sig med Kinesiske MC synes jeg man skal huske et par af detaljerne.
Han begrunder primært den nye tilkøringsmetode med at nye produktionsmetoder og bedre kvalitet/mindre tolerancer gør at man kan bruge denne metode.
Det er jo bl.a. som det ser ud nu ikke der hvor kineserne er mest fremme i skoen.
Det jeg vil sige er at hvor man på en fx. japansk 4 takts motor har 4 individuelt tilpassede cylindre/stempler hvor boringen er udmålt og stempler + ringe passer til den enkelte cylinder, så har du mig bekendt, på en kinesisk produceret motor 2 identisk borede cylindre og tilhørende samme størrelse stempler/ringe. Dvs. deres tolerancer er en del større da alle stempler/ringe er ens og skal passe på x-antal 100.000 cylindre.
Vi ser heller ikke hydrauliske ventil løftere på kina MC, men mekaniske hvilket også er en årsag til at de ikke kan komme op i de omdr. på motoren som en japansk MC kan.
Men det kunne være interessant at lave nummeret på en kina MC.
Hvis der er en ny kunde der er villig til at prøve, så skal jeg nok køre den til efter opskriften inden aflevering.

Ps. jeg er også vild med hans forklaring på vinklen af udstødninger og hvorfor Harley ikke kan vinde med deres muskel maskine. Men det fordrer en rimelig teknisk forståelse på engelsk.
Kenneth Skou

Fun is not a straight line
Svar
#3
Hej kenneth og Mogens.

Ja, jeg sidder her og griner lidt, da det var det samme synspunkt jeg kom med for et stykke tid siden. Jeg har nok ikke kørt den så hårdt som ham MM siger, men princippet er det samme.

Hård belastning i korte tidsrum, det er den model jeg har fulgt, og er den samme som jeg bruger hver gang jeg får en ny lastbil.

Så nu må vi se tiden an, om Kenneth skal skrue meget i min RR eller om jeg bare kører der uda'
Jeg kører Raptor med vandkøl, og det virker.

[Image: http://www.billig-scooter.dk/images/banner/userbar2.png]
Svar
#4
Hej Kenneth & Jan.

Javist, spøjs fætter ham MotoMan. Trick'et med en dråbe Quick-tite lim på en blødende finger, er vist ikke lige efter Lægens Bord. Nok heller ikke alt for sundt med de kemikalier direkte ind i blodbanen - men virke skal det nok! Hvis Quick-tite er ligeså effektivt som Lock-tite, skal han da ha hobbykniven frem for at få det af igen.

Hans trick med 1-2 "gratis" hestekræfter, lyder til gengæld som noget der skal afprøves. Ved at skifte sine 10mm tændrør til NGK CR9EK (dem med dobbelte elektroder), skulle man opnå 1-2 HK mere, afhængig af de gamle tændrørs ydeevne. Grunden til forøgelsen af HK skulle være, at tændrøret fylder mere i forbrændingskammeret og dermed øger kompressionen. NGK-tændrøret stikker .040"/1mm længere ned i forbrændingskammeret, hvilket også skulle forøge forbrændingseffekten ved høje omdrejninger. Man skal være villig til at betale for et nyt sæt tændrør ved hver sæsonstart. (thansen har dem til 89,- stk) Link: http://mototuneusa.com/two_free_horsepower.htm

Til Kenneth - Jeg vidste ikke at japanske stempler/ringe/cylindre var individuelt tilpassede. Troede de var masseproducerede lissom de kinesiske maskiner højst sansynlig er det i tusindtal. Men hvis man nu køber en kinesisk MC/Scooter i den dyrere ende, er der så ikke en vis sandsynlighed for, at motoren er af bedre kvalitet med mindre tolerancer, end hvis man køber de helt billige modeller. Jeg tænker specifikt på CF-Moto's 3 modeller: V3, V5 og E-Jewel. Jeg ved at CF-Moto selv udvikler og producerer deres vandkølede motorer, og at de alle er EPA, DOT og CARB-certificerede i USA (ved kun at EPA er en miljøcertification,- kender ik de 2 andre). ???

Iøvrigt et fedt initiativ Kenneth, at du som forhandler, er med på at afprøve MotoMans tilkørings-metode. Så er du måske også forfatteren til den første test-rapport her i forummet?? Der må da være en læser fra Holstebro-området, som er hooked på at få en superkvik maskine leveret tilkørt lige ved havelågen. Jeg er selv meget tæt på at købe en kinesisk 2-hjuler, men bor langt fra Holstebro.

Det er også somom jeg kan mærke, at der er så meget "gas" tilbage i de gamle håndtag, at jeg ikke ville være foruden selv at tilkøre maskinen. Og det blir på MotoMans facon. Ikke én eneste af de motorer jeg har tilkørt, har overpræsteret. De har, i eftertænksomhedens grumsede lys, været nogle halvsløve maskiner, som aldrig har kunnet køre dét, diverse tests havde afprøvet dem til. Og jeg er nemlig træt af, at betale for eksempelvis 18 heste, og så kun få en 15-16 stykker på baghjulet, - som jeg åbenbart selv er en medvirkende årsag til!!

Til Jan - Hvordan har dine maskiner så kørt, efter du har tilkørt dem lidt ala MotoMan? Har du fået dine motorer til at yde max. ved den form for tilkøring?

PS.: Ja, lidt underligt at udstødningsgasser kan påvirke aero-dynamikken så meget. Jeg var også overrasket, - men Honda har jo fikst løst problemet med de nedadbøjede studser.

Mvh. Mogens.
Svar
#5
Når det gælder lastbiler.

Jeg har altid fået ros for lyd ydeevne og brændstof økonomi.

Vi har altid fået minimum 2 af samme slags hver gang på samme tid, og min har som regel altid haft mindre reconanser, har haft et bedre bundtræk og en økonomi på 2 - 300 m mere pr liter diesel. Når man så kører 130 000 km pr. år bliver det til ret mange kr i vognmandens kasse.

På min RR:

Jeg ligger lige nu på ca 26 km/l og har 20 km på arbejde.
Jeg kører Raptor med vandkøl, og det virker.

[Image: http://www.billig-scooter.dk/images/banner/userbar2.png]
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
Jeg sidder også og griner lidt, eller skulle man græde, at han kan få nogen til at tror på at man kan få en bedre tilpasning mellem cylinder og stempel eller tandhjul i gearkasse, lejer mm, ved at tilkøre disse med en højere hastighed eller belastning, det er godt klaret.

Som tidligere maskinarbejder, har jeg en hel klar viden og, hvad der sker hvis man bearbejder et emne i en drejebænk med for stor hastighed eller tilspænding ( tykt spån ) det bliver ikke noget kønt syn.

Hvis alt er i orden tror jeg da ikke der er noget i vejen for at tilkøre lidt friskt, men hvis et lejes tolerance eller overflade, måske ikke er helt i orden, er det at problemet kan opstå, små rivninger i lejeskål eller kugler, hvad der jo ikke behøver at få nogen betydning her og nu, men som vil forkorte lejets levetid væsentligt, er hvad der bl.a Kan ske.

Generelt tror jeg det bedste er at følge fabrikant´s anvisninger, omkring tilkøring af motor, her er der en ekspertise med et hav af fagfolk der udtaler sig, udfra mange års erfaringer.
MotoMan´s metode er helt klart den letteste og hurtigste, men i længden kan den blive temmelig dyr.
Fortid mange biler og mortorcykler- NU Kawasaki er6f
Svar
#7
Hej Letsindig, essensen af det hele er jo at ved lavt tryk ( let tilkøring) kan kompressionen ikke gå ind bag stempelringen og presse den ud til cylindervæggen hele vejen rindt og det er derfor der kommer brune belægninger på langs af stemplet.
Ved den kraftige bliver ( efter hans mening) ringen presset helt ud fra start af og dermed en bedre tilpasning så de er tætte ??
Kenneth Skou

Fun is not a straight line
Svar
#8
Det bliver jo nok en trossag, personlig vil jeg nu følger fabrikants anvisninger.
Fortid mange biler og mortorcykler- NU Kawasaki er6f
Svar
#9
Det er bestemt også den procedure jeg føger til mine kunder.
Ellers er det jo mig der får skægget i klemme i postkassen overfor de forskellige importører.
Kenneth Skou

Fun is not a straight line
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#10
Tråden er åbenbart for gammel, så indlægget er slettet !!! Spørgsmålstegn
Svar
#11
Ikke for noget, men dette indlæg blev sidst besvaret for ca. 1 år siden.

Jeg mener, at det er unødvendidgt, at besvare indlæg, der er så gamle.
Svar
#12
Bedre sent end aldrig... 8)
Svar


Forum spring: