Energy Skrev:Jeg skvattede for et par år siden på Nrg'en nede i en underjordisk garage, det foregik med ca. 15km/t. under en nedbremsning hvor forhjulet låste fordi der var meget støv og skidt på gulvet, det havde jeg ikke lige set da jeg havde travlt med at køre på baghjulet... :roll:
Jeg landede så uheldigt at jeg brækkede venstre kraveben helt over.
Puha, denne tråd er ellers barsk læsning for mig som går og tror min anskaffelse af en scooter højst vil gå ud over min frisure
Den er så i forvejen udefinerlig, så tabet er nul.
Men det bringer minder om min karriere som skoleelev med udboret Honda CD50. Hondaen var en dejlig knallert. Den gik vel 55-60 km/t. Desværre havde den i en periode en bagbremse, der havde det med at sætte sig hvis man gik for hårdt til den.
En regnvåd morgen kommer jeg godt søvnig og med skoletasken foran på tanken ned ad vejen til skolen mod cykel/knallertparkeringen. Der er vel 50 meter ned til indkørslen. Dernede bemærker jeg noget underligt. Der står en gruppe elever og hopper underligt mens de vinker. Så populær har jeg vist aldrig været, så hvad fanden er det med dem? Svaret rammer mig som et lyn: de vinker mig væk! Vend om ! Kør tilbage!
Det kan kun betyde en ting: skolen har fået besøg af en æggeskal som ikke har fået morgenkaffe og holder og venter på at inspicere de ankommende knallerter. Av for den! Vende om? Nej, kort fremme på højre hånd befinder sig en lille skolevej for fodgængere/cykler/knallerter der gennemskærer skolens grund og adskiller skolebygninger og svømmehal.
Jeg gasser op og kører hen og svinger til højre ned ad denne vej. Jeg har ikke engang åndsnærværelse til at kaste tasken ud til højre. Så får den med fuld rulle og hjertet helt oppe i halsen ned ad denne vej. Cirka 3/4 nede slår vejen et skarpt knæk på en 45 grader bagved hvilket der er et rimeligt bredt bed med buske. Jeg nærmer mig knækket og hamrer bagbremsen i. Den blokerer.
Hvad derefter sker ville jeg dø for at have på video: Onkel Johnny , Honda og taske flyver i uspecificeret rækkefølge direkte lige ud. Ind i den bløde muld mellem buskene. Hondaen går straks ud. Der ligger jeg musestille - nærmest i chok. Kort efter høres den ildevarslende lyd af en boksermotor. Æggeskallen triller ned ad vejen, ned forbi svinget og lidt længere ned. Så vender han maskinen og passerer mig igen. Utroligt, jeg er landet i perfekt dækning. Han kan hverken se mig eller knallerten eller tasken for den sags skyld.
Lidt efter rejser jeg mig op. Jeg har ikke fået en skramme. Det fik Hondaen vist heller ikke. Nu skulle historien jo være endt lykkeligt, men idet jeg temmelig omtumlet skjuler Hondaen bag en affaldscontainer på samme vej, undervurderer jeg denne æggeskals ærgerrighed. Mens jeg et kvarter senere sidder til matematiktime, banker det på døren, og jeg bliver bedt om at komme ud - 'da der står en motorcykelbetjent og er ved at skrue topstykket af din knallert'. Dammit!
Og se så kære børn, moralen af denne historie er at det ikke betaler sig at sætte liv og lemmer på spil for en bøde og et konfiskeret topstykkes skyld. I det mindste ikke hvis man ikke har højere IQ end jeg
)
Hvil i Fred NRG. Amen.