Rasmus99 Skrev:Hej jeg har ikk den store forstand på scootere, men ville da mene at der er en eller flere begrænsninger tilbage. Det kan da være der er en i udstødningen men ved det ikk helt...
På en Agility sidder der ingen begrænsning i originaludstødningen. På visse uoriginale kan der sidde en begrænsning i forrøret, men den har overhovedet ingen betydning på en lille firtakter, og man behøver derfor slet ikke fjerne den, medmindre, man kører med en cylinder på mere end 85 ccm.
Som Johansen siger, er topfarten på en ubegrænset 50 ccm Agility ca. 65 km/t på speedometeret, svarende til ca. 55 rigtige km/t. Der er fra fabrik monteret tre begrænsninger på den: Forhøjet gliderør i variator, stopskrue i gasspjæld (bør være fjernet af forhandler) samt begrænset CDI, der dog først begrænser ved ca. 7.500 omdrejninger (ca. 70 på speedometer). Der er endvidere monteret en #80 dyse, der burde være en #82 og der er isat 6,5g ruller, der burde være 6,2-6,3g. De sidste to ting, er alene sket, for at opfylde nogle EU-normer.
Du skriver ikke, om de 55-60 km/t er på speedometeret, eller om det er reelle km/t - speedometeret på min, viser konsekvent 10 km/t for meget. Din drøm om en topfart på rigtige 70 km/t, kan kun gå i opfyldelse med større cylinder. En yderligere lille forøgelse, vil kræve anden gearing.