Johannes> Hverken det private- eller det offentlige register ligger i kommunen :wink: Det Centrale Personregister (CPR) får derimod deres oplysninger fra de kommunale folkeregistre.
Runnerdude> De oplysninger, der registreres i det private strafferegister, skal normalt kun være straffedomme, dvs. alle endelige afgørelser truffet af en strafferetlig myndighed eller en administrativ myndighed, der kan appelleres til en anden domstol, herunder en straffedomstol, og hvori en persons skyld for en strafferetlig overtrædelse eller strafbar handling i henhold til national ret, fastslås som en overtrædelse af retsreglerne. Administrave bøder bør derfor ikke fremgå af registret. Heller ikke "parkeringsbøder", da disse ikke er bøder, men afgifter :P Når jeg skriver, at det ikke bør fremgå af registret, så skal det forstås på den måde, at det ikke vil fremgå af en privat straffeattest. Oplysningerne ligger dog i kriminalregisteret, men der er regler for, hvilke dele, der må trækkes ud til en straffeattest. Du kan se yderligere oplysninger her:
http://www.politi.dk/da/borgerservice/st...eattester/
Når det gælder, hvor længe, disse oplysninger skal/må gemmes, så løber vi ind i en gråzone. Der er godt nok regler, men jeg har på fornemmelsen
hyy: at man ikke er særlig grundig med sletningen, og at der mangler en "opsynsmyndighed".
Medmindre din arbejdsgiver er en af de offentlige myndigheder, der har ret til oplysninger fra det offentlige register, så har en arbejdsgiver ikke ret til at få andre oplysninger end dem, du kan fremvise på din private straffeattest (andre arbejdgivere kan ikke selv rekvirere din straffeattest).
LETSINDIG> STASI og HVA havde officielt "kun" omkring 100.000 ansatte og et tilsvarende antal informanter. Tæller man ufrivillige og frivillige stikkere med, og lægger man antallet af tjenestepersoner med fra andre grene af magtapparatet, så er det nok ikke forkert, at skyde på et tal, der svarer til hver fjerde borger i landet, der på en eller anden måde "holdt øje" med "statssikkerheden" i bredeste forstand (at se vesttysk tv, eller at gå med amerikanske jeans, blev også anset for en forbrydelse mod statssikerheden - så faren for at komme i den sorte bog, var enorm. Da man endvidere benyttede Romeo og Julie metoden til at "infiltrere", kunne man ikke engang være sikker på, hvem man delte seng med, og da børn i skolen eller som pionerer, blev brugt som informanter, var kontrollen nær total.