Søg Garagen Hej Gæst! Register

Beretning, T-Rex 110 (lidt lang)
#1
Ja, så tog jeg den første længere tur i går på min T-Rex 110. Udover lidt ømhed i bagenden, ja så var der ingen problemer med turen.

Lånte en anden GPS end den jeg før havde lånt, og det viser sig, at tophastigheden på min T-Rex ligger på 85 km/t, og ikke på 90-94 km/t som tidligere nævnt.

Dette kan skyldes, at udstødningen nu er over 1 år gammel, og at den derfor er sodet godt til, ham jeg købte den af, har nok ikke lige været helt flink ved maskinen.

Men 85 km/t er fint til mig. Den kan det den skal, by- og nærtrafik. Det der så gør den god er at den er ligeglad med om det går op af bakke, om der er modvind, eller om jeg kører på lige landevej, den accelererer lige godt. Man har altså valgt at omsætte de 11 heste til trækkraft i stedet for topfart, og det er vel egentligt godt nok.

Jeg kørte 74 km i går, og brugte knap 2,1 liter benzin (målt med decilitermål) GPS hastigheden lå mellem 60-70 km/t det meste af tiden, og med en brændstoføko på 35,2 km/l, er jeg ganske godt tilfreds.

Den opfører sig også rigtig godt i sving, selvom jeg ikke kan lægge den ligeså langt ned som min gamle GN'er - sving jeg tog med 70 på GN'eren skal tages med 65 på PGO'en.

PGO'en var på værksted i går til et lille tjek - og heri blev bl.a. sat originale ruller i original vægt. De købes i løs vægt og er 20x17mm og vejer 10g stykket (ifølge værkstedet) og koster 20 kr. stk.

Nu står maskinen så fuldt standard, som tænkt fra fabrikken. Eneste forskel er bagagebærer og topboks, men dette burde ikke have indflydelse på maskinen.

Skal have sat en City Sport vindskærm på fra thansen, men det bliver i næste måned. Kan være det kan give et par kilometer på toppen.

Men lige tilbage til det sjove - jeg har hermed oplevet en GPS måle forkert. Sådan en billig spejderfætter beregnet til navigation i skove og til fods/på cykel, har åbenbart en unøjagtighed ved højere hastigheder. Den nye jeg har lånt er også en spejderGPS, men af kendt mærke (Garmin). Den nye her fanger også 9 satellitter hvor den gamle kun tog 3-4 stykker.

Så alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med T-Rex'en. Den kan bære mig igennem indtil jeg får lysten (læs: Penge) til en Sym Joyride 180 (171,2 ccm) eller en T-Rex 150 eller evt en YBR125 eller lignende lille MC (ikke over 175 kubik af forsikringshensyn).
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#2
Corty Skrev:PGO'en var på værksted i går til et lille tjek - og heri blev bl.a. sat originale ruller i original vægt. De købes i løs vægt og er 20x17mm og vejer 10g stykket (ifølge værkstedet) og koster 20 kr. stk.

Halløj!

Lidt pinligt at jeg spørger, da jeg selv importerer/forhandler, men lige præcis denne rullerstørrelse sidder i vores (mener det er 13gram). Jeg forsker lidt i korrekt rullevægt til denne (optræk/topfart) og har derved brug for ruller af forskellig vægt, men det er meget svært at opdrive...

Corty, ved du evt hvor man kan få ruller af forskellig vægt til 20/17mm vario?
Hilsen - Henrik
tidl. CityScooter.dk
Svar
#3
Hejsa Henrik.

Min scootermekaniker bestilte dem hjem ved Chr. Reinhardt (importøren af PGO, Suzuki, YiYing o.s.v.). Der står PGO på den lille papæske de kom i.

http://www.c-reinhardt.dk/

Han bestilte dem tirsdag eftermiddag, og de kom med posten torsdag formiddag.

Du kan som forhandler jo evt give dem et kald, de sælger jo ikke direkte til private.

På hjemmesiden ligger også forhandlerlisten. Der er 3 officielle forhandler af PGO MC-Scootere (som dermed kan skaffe rullerne til dig) i Københavnsområdet:

[code]
Enghave Motor A/S / Suzuki Center København
Enghavevej 16
1674 København V
Tlf: 33 22 27 10
Fax: 33 25 24 41
Email:
salg@enghavemotor.dk
butik@enghavemotor.dk
reservedele@enghavemotor.dk
vaerksted@enghavemotor.dk
www.enghavemotor.dk[/code]

[code]
Fa. Moto-Sport Service/Suzuki Center Brønshøj
Degnemose Allé 4-6
2700 Brønshøj
Tlf: 3860 9088 / 3889 0312
Fax 3889 0484
Email: service@famoto-sport.dk
www.famoto-sport.dk[/code]

[code]
Dansk Motor Co. ApS
Gl. Køgelandevej 166
2500 Valby
Tlf: 36 17 14 28
Fax: 36 17 14 27
Email: dmc@danskmotorco.dk
www.danskmotorco.dk[/code]


Håber du kan bruge det til noget. 8)
Svar
#4
Corty Skrev:Hejsa Henrik.

Min scootermekaniker bestilte dem hjem ved Chr. Reinhardt (importøren af PGO, Suzuki, YiYing o.s.v.). Der står PGO på den lille papæske de kom i.

Håber du kan bruge det til noget. 8)

Tak for info - har lige målt dem, de er Ø18x14 -> 13gram. Æv, så er jeg stadig på bar bund. Kan godt skaffe dem i 13gram, men har brug for en 9-10-11 grams olign... - nogle andre ideer?
Hilsen - Henrik
tidl. CityScooter.dk
Svar
#5
ik umiddelbart, nej - beklager.

har du evt hørt nogle af de store MC forhandlere i byen om de har en leverandør der kan være behjælpelig.

De fleste MC forhandlere servicerere jo også MC scootere, og de har derfor et bredt netværk af leverandører?

Jeg ville ringe og spørge de 3 forhandlere jeg har noteret, men der er jo rigtig mange forhandlere udover dem.

Held og lykke med din søgning.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)



Forum spring: