Søg Garagen Hej Gæst! Register

Kinascootere -Splittet fra "Efterårs supertilbud"
#25
Jeg har altså heller ikke erfarert at 2taktere er meget bedre end 4taktere, og at 4taktere altid vil gå i stykker på ingen tid for det er "billigt". Jeg savner dog lidt mere optræk på min giantco, som jeg mener, at de fleste 2taktere har.

Og måden, at skjoldene er sat sammen på giantco er også helt af h til, synes jeg. Men sådan er det jo, hvis man vil lege mekaniker selv, for ellers er det intet problem. Lyden kunne også godt være bedre, men det er jo stadig småting når man tænker på prisen.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#26
Citat:Jeg kender flere, der ikke vil køre i en Skoda, men hellere vil give mere for en næsten identisk VW, alene pga. navnet At italienere skulle være nogle ørne til at samle køretøjer, er da også noget nyt for mig - hverken FIAT eller Alfa Romeo, eller for den sags skyld Ferrari, er just kendte for at samle verdens bedste køretøjer- nærmere tværtimod! De kan designe og lave "øjenimponatorer", men holdbarhed, har aldrig været deres force.

Der hersker ingen som helst tvivl om at italienske scootere er de bedste, ALT ANDET LIGE.
Denne udtalelse begrunder jeg udfra mine personlige erfaringer som (tidligere) MC mekker, nuværende scooter mekker i ny og næ for en udvalgt gruppe af ældre medborgere + sønnen.
Aprilia, Piaggio, Gilera går man meget sjældent galt i byen med.
Listo(3 stk serviceres her) er ok hvis man er tilfreds med de ringe bremseevner og de hyppige services sammenlignet med en italiensk 2 takt som stort set kan nøjes med 2 service om året, hvoraf den ene går ud på at checke bremsebelægninger/vædske, tændrør og den anden skift af olie i bagtøjet.
PGO er kildne og kræver mere opmærksomhed(bedømt fra 3 BM hvoraf den ene, sønnens, er skrottet, de 2 andre kommer hver anden uge med et eller andet).
Aprilia scarabeo (2 stk, den ene med karburator, den anden med Ditech system) ser jeg faktisk kun til foråret, hvert år.
Jeg er begyndt at servicere en NRG på kraftig opfordring da forhandleren tager mellem 700 og 1500 kr per service(siger kunden). Jeg nøjes med meget mindre + evt. reservedele.
Jeg er begyndt at servicere en Piaggio som ikke havde kørt i 4 år. Nyt batteri, nyt tændrør, tømt tank og karburator, skiftet bremsevædske ud, klodser og renset tromlen, ny olie i bagtøjet og så startede den efter 8-10 forsøg. Her ville jeg have skiftet dæk også da de er over 5 år gamle men kunden ville beholde dem fordi der er meget slidbane på. De ser ikke og føles ikke som "møre".
En ny TMP indkøbt til sønnen for 2 mdr. siden kører, indtil videre upåklageligt.
Fælles for alle er at ringen i variatoren er fjernet, jeg tror der sidder en forsnævring i NRGs udstødning men den kører ca 55-58 (GPS) og kunden er tilfreds . Udover det er der ikke lavet andet.
Plastikkvaliteten er bedst på de italienske scootere.
Samlekvaliteten er bedst på de italienske scootere når de kommer fra fabrikken.
Jeg har ingen erfaringer med Peugeot da jeg aldrig har serviceret nogen.
Benzinøkonomien er bedst på Listo, skarpt efterfulgt af Ditech motorerne.
M.a.o er min konklusion den at hvis man er afhængig af en scooter for at komme på arbejdet og man kun har råd til en, skal man vælge en italiensk scooter. Selv om de er dyrere i indkøb er de billigst at holde kørende (og vælg endeligt ikke en vandkølet model medmindre du skal voldtune den).
Angående biler...
Jeg har aldrig haft så mange penge at jeg kunne tillade mig at købe nye biler. Jeg kører i en Golf diesel fra 1986 men har haft rigtigt mange benzin og diesel vogne før. Skulle jeg vinde i lotto ville jeg nok købe en ny/nyere golf diesel. De gamle biler kan jeg ordne selv, de nye kan jeg ikke røre p.g.a. al den elektronik der findes i dem. Jovist, jeg kan skifte olie, filtre, klodser o.s.v. på de nye men så standser legen også her. Alfa Romeo køber man med hjertet og ikke hjernen og det har man altid gjort, skulle undre mig meget hvis dette er lavet om. Fiat har tidligere rustet temmelig meget. De nye modeller har flere fejl end de andre biler ifølge diverse undersøgelser man kan læse rundt omkring men jeg kan se at man kan få en lille Panda med benzinmotor til omkring 100.000 kr.
Skulle jeg vælge mellem den lille Kia og Pandaen ville jeg vælge den sidste, kender ikke meget til den nye Keed. Motorerne i Skoda er, grundliggende, VW motorer. Jeg synes at mange er tildredse med deres Fabia, Octavia og deslige, så længe de ikke får vand igennem dørene. Jeg har en nabo med en nyere Seat og to med en nyere Fabia. De er alle gennemgående tilfredse.
Jeg har ingen naboer eller bekendte der kører Ferrari.
Alle biler har deres svagheder hvor Toyota og Nissan nok har færrest. Har man penge køber man nok sådan en men de er dyre, også brugte, i hvert fald til min pengepung.
"Cykelløs"
gammel, pensioneret, motorcykelmekaniker
Svar


Forum spring: