21-10-2007, 16:53
Lidt inspireret af diverse indlæg herinde, har jeg prøvet at sammenfatte mine erhvervede erfaringer omkring låse, alarmer, hjemmelavede startspærrer osv.
Låse:
En lås er påkrævet! Skal du have kasko på dyret, forlanges der endda en godkendt lås! (Varefakta el. lign.)
Den fra fabrikken monterede 'ratlås' er under alle omstændigheder slet ikke nok. Den kan angiveligt brækkes op på 0 tid.
Bøjle-, wire-, cobra- og kædelåse.
De mest almindelige x-tra låse ligger i denne kategori, der typisk placeres omkring baghjulet. Generelt kan siges, at jo kraftigere materiale, desto mere bøvlet er det for de formastelige at få den af. Jeg har desuden indtryk af, at pris, vægt og ikke mindst kvalitet følges rimeligt pænt ad på dette felt.
Wire- og bøjle-låse hører til i den billige ende, og er også dem, der lettest kan bides over og pilles af. Meget under 18 mm bøjle- eller wire-tykkelse skal man næppe gå. Til cykler ser man sjældent over 10-12 mm.
I hvert fald wirelåsene kan sandsynligvis klares med en skævbider (plus god tid og mange kræfter
) Her kan man jo tage en eller 2 tråde i wiren og bide over ad gangen.
Vægten, afhængig af godsmængde og længde naturligvis, ligger her omkring 500 - 800 gram.
Næste trin op er de såkaldte cobralåse, hvor en kernewire er beskyttet af nogle hærdede stålled. Der kan dog være ret stor forskel i kvaliteten/styrken her. Bl.a. er det jo ikke umiddelbart muligt at se, hvor kraftig wiren i midten er.
Føtex har i hvert fald solgt en sådan cobra-lås (Anakonda eller panserkabel er også set beyttet til denne type låse) til omkring 80 kr. Den kan dog dårligt være anvendelig på cykler. Der var tale om en wire på ikke over 6 mm. Det hedder sig, at en boltsaks tager den på 5 sekunder.
http://www.billig-scooter.dk/galleri/560.jpg
Abus har et par cobralåse, omend de er ca. 200 gram tungere. De bliver rated til sikkerhedsniveau 8, hvilket er deres laveste i det røde område, der går op til 25.
Vægten her ligger almindeligvis i området 700g til omkring 1 kg. Abus har dog også et 'Panzerkabel' med sikkerhedsrating 12 på godt 2 kg.
Sværvægterne indenfor låse finder vi hos kædeerne. 3, 4 eller endog op imod 6 kg er ikke usete her. De kan ofte også fås længere end hos de andre kategorier, hvilket kan være en fordel, hvis man vil tøjre sin scooter til noget mere solidt.
Abus, der går for at være flagskibet på området, er tysk og absolut ikke i den billige ende. Jeg benytter selv en Granit CityChain X-Plus fra dem. I den lange 170 cm udgave på godt 3,6 kg vel at mærke.
Jeg valgte den lange version for netop at have de størst muligheder for at tøjre dyret til noget andet end blot luft. (Cykelstativ, vejskilt, lygtepæl eller noget andet ret besværligt at flytte med.)
Ifølge Abus har den sikkerhedsniveau 15, hvilket er pænt midt i det røde felt. Angiveligt kræves der hydraulisk værktøj eller rigtig god tid med en vinkelsliber for at få bugt med den.
Normalprisen herhjemme for sådan en sag ligger vist ikke under de 1.500 kr.
Her kan der ligesom på andre områder være gode penge at spare ved at købe på nettet i f.eks. Tyskland. Ovennævnte koster f.eks. 120€ hos Louis.de, hvilket bliver sådan noget som 900 kr. (40% sparet).
http://www.louis.de/_209f69e176f6b362c8b...r=10001795
Flagskibene hos Abus hedder Granit Extreme Plus 59 til 210€. Eller Granit Extreme Chain 37. Dem har jeg slet ikke set skyggen af herhjemme. Her er der tale om en kæde med 12 mm gods og en kraftigere lås end hos Granit CityChain, der ‘kun’ har 10 mm gods i kæden.
http://www.louis.de/_209f69e176f6b362c8b...r=10001854
Bemærk: Ved handel på internettet tilkommer naturligvis fragt i forhold til at købe i en dansk butik med gadeudsalg. Det er heller ikke alle steder i udlandet, der accepterer kreditkort.
At købe på en dansk internetshop kan dog næppe svarer sig, da fragten udover en højere pris for varen også bliver en del dyrere end den tyske.
Skivelåse.
Disse er små og nemme at have med at gøre, og kan nok skræmme en tilfældig langfinger en tid. De er dog ikke den store sikkerhed en mørk nat i en baggård.
En 5-minutters tur i Fakta midt på dagen i et ikke for belastet kvarter kan den nok klare. Ikke mindst, hvis den tillige er udstyret med alarm.
T.Hansen sælger bl.a. 3 forskellige Xena med alarm, der reelt giver hovedpine, hvis man sidder for længe og nørkler med kalorius på kort hold. Forskellen mellem dem er, udover en markant prisforskel, generelt tykkelsen på låsepinden. hhv. 6, 14 og 18 mm. http://www.thansen.dk/product.asp?c=1344...1388158503
Bemærk: Nogle kan have problemer med at i det hele taget få placeret dem med tyk låsepind. Det kommer an på skivens bredde, eller om der er huller i den, låsepinden kan komme igennem.
Noget tilsvarende kan man komme ud for med de helt små skivelåse, der ikke rækker særlig langt ind over skiven. De fleste af disse har dog heller ikke ret tykke låsepinde.
Alarmer:
Udover skivelåse med alarmer, findes der et udvalg af regulære alamsystemer til biler, motorcykler og scootere. Disse fungerer ligesom ved skivelåsene almindeligvis vha. en eller flere vibrationsfølere, der ved rystelser over et vist niveau aktiverer alarmen. Selve alarmen kan udover lyd desuden blinke med blinklysene for at skabe øget opmærksomhed i mørke.
Lovgivningen påbyder dog, at en lydalarm ikke må vare mere end et vist antal sekunder. Dette sikkert også for at undgå at holde hele kvarteret vågent, selvom en omstrejfende kat skulle løbe ind i en parkeret scooter under jagten på en mus eller rotte.
En aktiveret alarm, specielt med blinklys, kan naturligvis ret hurtigt dræne batteriet, ligesom mange alarmers hvilestrøm egentlig er for høj. De færreste kan således tåle at stå tændt i en måned, uden opladning.
Flere scootere leveres i dag med noget sådan monteret fra fabrik eller forhandler. T.Hansens Giantco bl.a. Mange af dem har også mulighed for fjernbetjening og endog fjernstart.
Det sidste vil jeg dog næppe have gavn af, da min kræver en vist opvarmning, før el-start fungerer brugbart. Og da slet ikke uden gas.
Andre tiltag:
I en periode kørte jeg rundt med en ‘hemmelig kontakt’ i rummet under sædet. Blot sådan en 1-polet afbryder til 230V brug, jeg havde skudt ind i ledningen til tændspolen.
Systemet virkede fint. I afbrudt stand kom der ingen pulser til tændspolen og derfor heller ingen højspænding til tændrøret.
Visse nyere scootere har vist ideer i samme retning. Sym Mio f.eks.
Jeg pillede min afbryder af kort før første store eftersyn ved 3.000 km, og har ikke sat det i igen. Dødsstødet kom nok, da jeg på min tur til Jylland sidste sommer skulle hjem fra Skallingen, hvor vejene ikke var helt jævne. Bumperiet resulterede i, at den løstliggende afbryder og kædelåsen hoppede noget rundt nede i brønden, og på et tidspunkt faldt det hele så uheldigt ud, at afbryderen slog fra under kørslen. Det var bare at lukke op og tænde igen, så kunne jeg køre videre uden problemer, men ..
Det kneb generelt med at finde en mere permanent løsning, der ikke forhindrede mig i at pille f.eks. sædebrønd op, og som stadig var både rimeligt tilgængelig og samtidig skjult samt i læ for vind og vejr. Man kan naturligvis finde sig en afbryder, der er vandtæt, men så er det næppe 20 kroner længere der skal investeres.
Andre ledninger/signaler, man kan placere en sådan afbryder på, kunne være stopledningen til CDI, der kommer oppe fra tændingslåsen. Den går til stel, når man slukker motoren, så her vil der være tale om en parallelforbindelse. Pick-up signalet til CDI kunne også være en mulighed at afbryde.
At afbryde +12V fra tændingslåsen er derimod ikke altid nok. På mange scootere forhindrer dette ganske vist el-start, samt blink- og bremselys, men kickstart vil stadig fungere. På Kymco Agility har CDI dog +12V fra tændingslåsen, så her burde det fungere.

Vi har de politikere, vi fortjener. 'Nogen' har stemt på dem! Men så er der alle de politikere, som vi ikke kan gøre noget ved. DJØF'erne i embedsvældet!