Runnerdude Skrev:Nej, jeg ville ikke købe en el-scooter bare for at skåne miljøet, men jeg kunne godt finde på at købe en el-scooter for at få en lydsvag, renlig og driftsikker scooter som er billig i brændstof. Og så skulle den naturligvis se ordentlig ud. Der burde jo ikke være noget i vejen for at den kunne ligne en fuldstændig normal scooter - bare med en anden type motor.
I øvrigt kan en el-motor sagtens tunes...
8)
I start eller midt i 90'erne havde Peugeot udviklet og lanceret en el-scooter, der lignede deres store scootere på en prik.
De var udviklet med EU støtte på flere hundrede millioner kr. og hele teknologien var en lettere nedskalering af deres og Citroën's elbiler.
Den hed Scoot´elec.
Sådan en købte jeg. Den kostede ca. 24.000 kr så vidt jeg husker. En tilsvarende benzin scooter kostede 15.000 - 18.000 kr.
Teknikken var vildt avanceret. Både batterierne, laderen og styrecomputeren som håndterede ALT elektrisk på scooteren. Også stoplys, horn etc.
Fantastisk var det at køre næsten lydløst. Kun som en svag støvsuger lød det. Og optrækket var formidabelt, fordi en DC motor trækker lige godt ved alle omdrejninger.
Jeg viste det var avanceret kram, for jeg er selv elektronikuddannet.
Problemet var bare at der blev solgt under 10 stk i DK og efter et år blev den trukket fra markedet.
Peugeot værkstedet viste ikke en sk.. om scooteren og servicen og back up fra improtøren var ikke eksisterende.
Batterierne var meget avancerede NiCd typer (de er vist forbudt nu), men de skulle kunne kolde til mindst 3000 op og afladninger, og det løber hurtigt op, når scooteren skal lades op 2 gange om dagen for at kunne køre de 2 x 30 km jeg havde til jobbet dengang.
Men batterierne holdt ikke hvad de lovede og de blev skiftet 2 gange på garantien inden for 3 år. Der var Km og 3 års garanti på batterierne.
Prisen på ét sæt batterier (3 stk á 6 V, 100 Ah) var over 12.000 kr.
Da garantien til sidst udløb, og jeg havde gjort mig totalt uvenner med både forhandleren og importøren, fordi der hele tiden var nye problemer, var jeg på helt egen boldgade.
Det var umuligt at få nogen som helst dokumentation over elektronikken, som der i øvrigt skulle en helt speciel testcomputer til at teste (på fransk!).
Den kørte så et lille år uden de store problemer, bortset fra enorme udgifter til reservedele, herunder at jeg selv måtte importere et batteri fra fabrikanten i Frankrig, og på et tidspunkt kunne skifte en effekthalvleder i laderen hver 14. dag.
Men så gik det 'ned af bakke' med flere og flere fejl.
På et tidspunkt hvor jeg havde brugt for over 8.000 kr i stumper og den stadig ikke vile køre ordentligt mere, gav jeg op og solgte hele skidtet for 1000 kr. og købte så min nuværende 4T Zip som enhver scootermekaniker og -værksted kan og vil reparere.
Den nåede at køre i knap 5 år og rundede 40.000 km, men de samlede service og rep. udgifter nåede op på over 20.000 kr.
Det jeg vil sige med dette lange indlæg er at el-teknologien ikke var og er tilstrækkelig udviklet til at man bør satse på en el-scooter, medmindre at man er meget 'nørd'. Det var jeg dengang.
Jeg tror ikke en fløjtende fis på de data der loves i de farvestrålende brochurer over el-scootere. Især lovet rækkevidde pr opladning, batteriernes holdbarhed og max. hastighed er ofte vildt overdrevet.
Når der var så mange problemer med en scooter der kostede 100 millioner eller mere at udvikle i Europa, tør jeg slet ikke tænke på de problemer der kan (vil!?) opstå med de billigere fra fjernøsten, der sælges nu om stunder.