[Super 8]

Som standard, viser kilometertælleren, ca. 10 km/t for meget. Det betyder, at en knallert der kører 45 km/t som standard, reelt kører 35 km/t - og det er jo netop standard.

[jgknudsen]

Som standard, viser kilometertælleren, ca. 10 km/t for meget. Det betyder, at en knallert der kører 45 km/t som standard, reelt kører 35 km/t - og det er jo netop standard.

Det er sgu kun hvis du køber sådan noget kina-lort

[Spekhugger]

Som standard, viser kilometertælleren, ca. 10 km/t for meget. Det betyder, at en knallert der kører 45 km/t som standard, reelt kører 35 km/t - og det er jo netop standard.

Medmindre man har fået forhandleren til at stille det RIgtigt

[kragen]

Det er sgu kun hvis du køber sådan noget kina-lort

hock: Vel argumenteret :? Jeg skal undlade argumentationen med, at de fleste knallerter produceres i Asien, men blot gøre opmærksom på, at en "fartmåler" iflg. reglerne ikke må vise for lidt, og derfor, så at sige altid, viser for meget på en knallert, hvor der iøvrigt ikke er en øvre grænse for fejlvisning. Desuden er det næsten umuligt med et "eddy-strøm"-system, at kalibrere speedometeret (fjederen) til at vise korrekt over hele området - uanset, hvor knallerten er produceret. Skal man have et mere nøjagtigt speedometer, skal det gængse knallertspeedometer udskiftes med et impulsbaseret speedometer forbundet med f.eks. krumtappen med et "stjernehjul". En ret dyr løsning

[Super 8]

Skal man have et mere nøjagtigt speedometer, skal det gængse knallertspeedometer udskiftes med et impulsbaseret speedometer forbundet med f.eks. krumtappen med et "stjernehjul". En ret dyr løsning.

Jeg har brugt et normalt cykelspeedometer, og fastgjort magneten på baghjulet. På forhjul, var det ikke til at lave en ordentligt fastspænding af sensoren til magneten. Ledningen blev forlænget lidt, med noget ringklokkeledning, og cykelspeedometeret monteret på styret, ved siden af den normale speedometertæller. De lykkedes, at brække lidt af holderen, så den kunne skrues direkte ned i plastikket, med nogle selvskærende skruer, og at bore hul til ledningen. Først, blev prøvet med en trådløs kilometertæller, men det virkede ikke - knallerten lavede for meget støj, til at den viste fornuftigt. Selvom senderen blev monteret direkte under styr, fungerede det ikke.

Produktionsmæssigt, er en elektronisk impulsdrevet kilometertæller, meget billigere at fremstille, end de "gammeldags" kilometertællere. En ledning, ned til transduceren, er billigere, end et kilometerkabel - i produktionsomkostninger, vil jeg tro at en elektronisk kilometertæller, ligger på samme, som alene speedometerkablet.

Min cykelkilometertæller, med kabel og alt, stod i ca. 29 kroner på tilbud - normal pris er 49 kroner.

Scootere, er dog ikke "produktmodnet" efter nutidens standarder, men følger en standard, der er omtrent 50 år gammel. I dag, vil man sige, at en kilometertæller, som en scooters, vil være alt for dyr at udvikle og producere. Elektronik, er nemt at udvikle, og koster mindre. Der findes standard maskiner, til automatisk montage af alle komponenter ved elektronik, hvorimod et "mekanisk design" kræver meget dyre robotter, for at gøre samme. Ledningsføring mv. kan gøres billigere, og kablerne skal ikke smørres. I dag, vil også være billigere, at anvende en lille elmotor, eller elektromagnet, til at styre gas på motoren, og bruge normal ledning til gashåndtaget. Den vil ikke skulle smørres, den vil ikke kunne sætte sig fast, gashåndtagets "modstand" kan enten laves med små huller, der styrer en optisk sensor (som på de gammeldags optiske mus), eller med en variabel modstand (dårligere løsning), men i begge tilfælde, er det tale om billigt elektronik, der kan laves af skrot fra gamle optomekaniske rullemus, og hvor elektronik, incl. motors pris, sandsynligvis vil være under et normalt gaskabels. En motor, som kan bruges, vil sandsynligvis kunne fås til ca. 5-10 kroner, da der ikke kræves stor kraft.

Bremsekabler, og bremsere, får man nok ikke lov at udskifte med elektriske, men sikkerhedsmæssigt kunne det gøres bedre, end hydrauliske bremsere. Dels, vil elektronikken kunne gennemtjekke systemet, og nægte at starte uden bremserne er i orden, og bremserne kan laves til at bremse, samt motoren gå ud, hvis der sker fejl, på en af bremsesystemerne. Hver bremsesystem, kan være forsynet, med sit eget NiMH genopladelige batteri, så det kan bremse uafhængigt, og uden brug af fælles batteri eller generatorsystem, hvis noget går galt. En "elektrisk bremse", vil meget nemt kunne laves til ABS, uden større merkost, da de sensorer som skal bruges, ikke koster noget i dag. Det store problem, ligger i loven, som foreskriver at bremserne skal være mekaniske, eller hydrauliske. Jeg vil synes, det vil være nok at kræve to uafhængige bremsesystemer, som skal kunne fungere ved såvel mangel på fælles strøm, som ved kortslutning af den fælles strøm, men godt må være elektriske, hvis de stopper motoren, ved brud på kabel, eller hvis motoren der bevæger bremse er deffekt. Sandsynligheden for at den elektriske bremse bliver defekt er lav, hvis der bruges ordentligt kvalitetsledning (f.eks. normal forlængerledning til udendørs brug), og ikke sædvanligt kinesisk scooterledning, der kan rystes over. Problemerne med utætte bremse osv. vil ikke eksistere, og elektronikken kan kræves at skulle overvåge bremsekabel/ledninger, bremsehåndtagets kontakt, bremsemotorens korrekte bevægelse og dens ohmske modstand, samt bremsens funktion, og der kan kræves, at scooteren ikke kan startes, hvis bremsen er defekt. Ialt, kan det nemt gøres mange gange mere sikkert, end et mekanisk system, der kan blive utæt, hvor der kan mangle bremsevæske, hvor dele kan slides uden observation af dårligere bremsevirkning, eller at motoren skal bevæge sig større strækning for at opnå samme bremseresultat. Hvis kilometertæller, er elektronisk, kan bremsen også nemt se om hastigheden går korrekt ned, når bremsere aktiveres. Specificeres hvilke krav der er til hvad bremsen skal overvåge, og hvornår motoren skal stoppe, så kan disse krav undersøges ved typegodkendelsen - og naturligvis må bremsesystemet herefter ikke ændres, uden fornyet typegodkendelse og syn, hvor de pågældende dele tjekkes fungerer, f.eks. kabelbrud/evt. kortslutning, bremsemotor der "sættes fast", manglende strøm fra hovedbatteri, ledning der klippes over på bremsemotor osv. Opfyldes samtlige krav til overvågning, og er kravene tilstrækkelige, vil det være mere sikkert, end et hydraulisk og mekanisk bremsesystem, og langt billigere, samt med mindre vedligehold. Bremseelektronikken, kan kræves at give OK pulser uafbrudt, der indikerer at alle forhold er tjekket, og sikre, og disse OK pulser skal modtages, for at scooteren må kunne starte, og køre. Laver man lovmæssigt nogle regler for, hvad der skal tjekkes, og hvad fejl skal medfører, så er relativt simpelt for udviklerne at leve op til disse krav - det som koster udviklingsmæssigt, er at blive enige om sådanne krav, da tiden går med diskussioner udviklere imellem. Når først kravene er fastlagt, går udvikling hurtigt...!