Boss Skrev:Der er frit værksteds valg mht service, hvis det var det du tænkte på. Så du kan godt få lavet service på andre værksteder, og så stadig opretholde garantien, rent juridisk.
Der er en del forvirring omkring begreberne: Garanti, produktgaranti, garantieftersyn og reklamationsret osv. Forvirringen bliver ikke mindre af, at forhandlere har en tendens til at "fortolke" begreberne efter forgodtbefindende. Hvis nogen føler et behov, kan jeg evt. en anden gang prøve, at udrede nogle af begreberne. Her vil jeg bare sige, at reklamationsretten som sådan, ikke er betinget af serviceeftersyn, og det er derfor ligegyldigt, hvor eller om, det evt. bliver foretaget. Jeg vil dog kraftigt råde til, at man overholder, og kan dokumentere, serviceeftersyn i reklamationsperioden, da det ellers kan være vanskeligt, at dokumentere, at man ikke har misligeholdt knallerten, og at dette ikke er årsagen til, at den er gået i stykker.
Såfremt forhandleren udsteder en
garanti på f.eks. et år, kan den dog være betinget af, at alle serviceeftersyn overholdes. Han kan dog ikke forlange, at det foretages på hans eget værksted, men dog på et godkendt værksted. En garanti, betyder, at det er forhandleren, der i hele perioden, skal kunne bevise, at defekten alene skyldes kunden. Under den lovfæstede 2 års reklamationsret - som man altid har, uanset en evt. garanti - er der i de første seks måneder "omvendt bevisbyrde", dvs. at det er forhandleren, der skal dokumentere, at fejlen skyldes kunden, og ikke en fabrikationsfejl. Tillige eksisterer der en "formodningsregel", der siger, at fejl opstået de første seks måneder, må formodes at have eksisteret ved købet. I resten af perioden, er der normal bevisbyrde - dvs. at kunden skal sandsynliggøre, at fejlen skyldes en fabrikationsfejl. Som et kuriosum kan jeg nævne, at for reparationsarbejder gælder en 5-års regel - ikke på dele, men på selve arbejdet
hock: Og husk, man får ikke en "ny" 2-årsperiode på knallerten efter en reparation, men man får dog en ny 2-årsperiode på de dele, der er skiftet ud, så gem kvittering!