Så fik jeg lavet lidt på Per Versus. Startkransens udkaster-ruller var groet helt fast - det må have været fejlen, der smadrede mellem tandhjulet,. Det blev renset og smurt op, så det virker fint. Skal så bare have købt mellemhjulet, så virker el-starten igen.
Forbremse kaliberens stempel hang, så den småbremsede hele tiden. Det blev skilt ad og renset, smurt og maseret så stemplet falder tilbage på plads igen.
Batteriet (7A) ser ikke ud til at kunne blive ladet helt op - efter 24 timer er det ikke nået op på mere end små 12 volt med en ladestrøm på 600 MA. Det ser også noget bulet ud, så der har sikkert været en voldsom lader på engang. Nyt batteri !
Hovedstøttefoden er slatten så den hænger, jeg kan umiddelbart ikke se hvorfor, alt sidder der hvor det skal og fjederen er stram nok - der er noget slør i selve ophænget, så måske derfor ? Jeg har derfor bundet den op med en strip. Tror jeg skærer den helt af, der er sådan set ikke brug for den.
Til sidst blev dækkene pumpet op og jeg tog en tur på den - alt fungerer fint, overraskende dejlig blød affjedring og en gas, der reagerer kvikt. Jeg lod begrænsningen sidde i så den er helt lovlig, den render de små 50km/t. så det er godt nok - ingen bøder.
Det er simpelthen for koldt at stå udenfor, så scooteren røg ind i stuen..