Søg Garagen Hej Gæst! Register

Hvad jeg laver: Maskiningeniør på SDU (Mathias spurgte)
#1
MathiasPeter spurgte her hvad jeg egentlig går og laver og jeg tænkte at jeg hellere ville lave et off-topic emne end at fylde en masse ind i emnet om K-pipen. Grøn grin

(15-02-2016, 17:41)MathiasPeter Skrev: Meget offtopic - men jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvilken uddannelse du er i gang med? Den lyder spændende, og i grunden lige noget for mig. Er det en form for maskiningeniør, eller er det mere specifikt? Jeg har en forventning om at skulle læse mekanik når jeg engang når til kandidaten, men skal først have valgt en bachelor uddannelse CoolCool

Jeg læser til maskiningeniør på Syddansk Universitet i Odense. Det er en proffessionsbatchelor, hvilket er at uddannelsen varer tre og et halvt år, hvor det ene halve år er i praktik i en virksomhed. Smil
Min interesse for dette studie kommer blandt andet fra at nogle herinde har gået mere op i, hvordan tingene har virket end bare "øøh bøøh, det får din scooter på baghjul" og så fik jeg på et tidspunkt en drøm om at kunne vide alt, hvad der skal til for selv at lave motorene og alt det der godt fra starten af. Blink med øjet

Ordinært studie

Uddannelsen går således at hvert semester har nogle fag der går ind under ingeniørfagligt grundlag og at hvert semester har et tema, hvor man laver et semesterprojket i en gruppe af 4-6 studerende.
- Første semester var produktudvikling som tema, idet vi da fik lært idégenerering og hvad det vil sige at lave et projekt, at bruge 3D modelleringssoftware og andet basic som jeg i nogen grad havde haft på HTX. Samtidig blev vi i ingeniørfagligt grundlag undervist i at finde ydre kræfter på konstruktioner, noget basal materialelære og noget matematik. For at få os i gang med projektformen lavede vi da et hent hypotetisk projekt, hvor vi udviklede et koncept om en loftmonteret kran til at flytte kørestolsbrugere fra deres seng til deres kørestol. Herunder er et billede af den model af vores "produkt" vi havde inde til eksamenen. Smil

   

- Andet semester var med projektstyring som tema og da fik vi lært en del om projektstyring og arbejdsmiljø. I ingeniørfagligt grundlag lærte vi da at udregne spændinger i materialet i simple konstruktioner som følge af de ydre kræfter vi i 1. semester lærte at beregne. Samtidig havde vi i matematikdelen undervisning i matricer og andenordens differentialligninger da vi skal bruge det senere. Smil
Vi blev her opfordret til at finde virksomheder at samarbejde med for at løse et arbejdsmiljømæssigt problem og vi lavede da et projekt, hvor en motor skulle aflaste nogle lagermedarbejdere idet de løftede kasser med laks. På grund af at vi var meget kort i uddannelsen og en masse andet gøgl blev dette projekt ikke ført ud i livet og var ligesom det første et rent hypotetisk projekt så 3D tegningerne herunder var sammen med 3D-print de modeller af vores "produkt" vi havde med til vores eksamen. Derudover havde vi om 2D tegninger og teknisk dokumentation. Grøn grin

   

   

   

- Tredje semester havde laboratorieøvelse som tema, idet vi her skulle lære at indsamle og behandle data samt være kritiske og videnskabsmænds-agtige i vores væremåde.
Her fik vi undervisning i elektriske maskiner og kredsløb, statistik, databehandling og videnskabsteori mens vi i ingeniørfagligt grundlag havde om dynamik og maskinelementer, hvor dynamik er læren om ting i bevægelse og de kræfter/energiniveauer der er dertil og så maskinelementer er hvad tyskerene de sidste 100 år har indsamlet af erfaring om, hvad man kan forvente at holder. Blink med øjet
I semesterprojektet her lavede vi en vejrstation med lys-, temperatur- og ilt-måling for så at indsamle data og analysere om der var en sammenhæng mellem disse faktorer. Projektet var i mine øjne en kæmpe fiasko, da der stort set ingen udsving var i iltniveauet, temperatursensoren var så fejlkonstueret at vibrationer gav en fejl på +/- 8 grader og at 3 ud af 4 lyssensorer knak eller kortsluttede den anden nat. Anyway, så fandt vi ingen lineær sammenhæng mellem lys og ilt. Smil Jeg lærte også på dette semester at man godt kan have et excel ark der bruger 6 gb ram, så det er en god idé at søge at minimere mængden af sine data, hvis man vil måle uafbrudt i en halv uge. Grøn grin

   

Lysniveau (på den sensor der ikke døde):
   

Iltniveau:
   

Temperatur:
   


- Fjerde semester er det så konstruktion der er temaet og her er det så at vi begynder med de ting jeg inden studiestart forestillede mig at maskiningeniører laver. Grøn grin Det ingeniørfaglige grundlag består lige som de sidste semestre af flere fag. Det første hedder styring og regulering og går ud på noget af det tekniske med, hvordan man styrer de maskiner vi designer. Den anden del er termodynamik, som er, hvordan varme (energi) bevæger sig og omformes. Altså med denne del kan vi begynde at opstille modeller for, hvad det teoretiske output af en forbrændingsmotor er og alle de andre mega spændende ting, som jeg siden jeg købte indsprøjtningskittet til agilityen har haft lyst til at vide mere om. Grøn grin
Derudover har vi i forbindelse med temaet og projektet undervisning i FEM analyse. FEM står for Finite Element Method, som er, at man for at kunne regne et komplekst problem deler den op i en masse små-dele som man kan regne på. Det hedder sig at det er en numerisk metode for at løse et felt-problem, fordi metoden både kan bruges til fluidmekanik, termodynamik, elektroniske felter, vibrationer og mekaniske spændinger. Det sidstnævnte er, hvad vi i dette semester kommer til at kigge på, idet vi deler et komplekst emne ind i en masse træk/tryk stænger eller bjælker og da bruger matematik fra 3. semester, statik fra 1. semester og styrkelære fra 2. semester til at kunne løse disse komplekse systemer på en nemmere måde.
Dette semester arbejder jeg så sammen med 3 udsvekslingsstuderende om at lave en lettere gearkasse til vores racerbil, som deltager i konkurrencen "Formula Student" (mere om dette om lidt). Den nuværende gearkasse ses på billedet herunder siddende på en motor, som skal bruges på Viking VIII.
Derudover er der på dette semester valget mellem grundlæggende komposit og grundlæggende fluidmekanik, hvor jeg så har valgt det sidste. Her lærer vi om gasser og væsker og jeg kommer til at kunne beregne okay præcist, hvor meget trykfald der i indsugningen af min motorcykel. For at kunne udregne kompliceret aerodynamik og også optimere indsugningen mere end "større diameter giver mindre modstand" skal man dog bruge FEM analyse til dette og det er først på kandidaten man dykker ned i det. Grin

   

- Femte semester bruger mange til udlandsophold, så her er er der mindre essentielle dele af uddannelsen. Temaet er her Experts in teams, hvor man arbejder på tværs af de forskellige studieretninger og med udvekslingsstuderende. Derudover er der nogle valgfag, hvor jeg så har tænkt mig at tage grundlæggende komposit i stedet for dette semester.

Sjette semester er praktik i en virksomhed og syvende semester er så at skrive sin bachelor opgave. Grin


[Image: Logo.svg]
Nu til det jeg har valgt at lade fylde MEGET i min studietid: SDU-Vikings.

Formula Student er en klasse af racerløb, hvor omkring 400 universiteter på verdensplan hver sommer konkurrerer mod hinanden i gode ingeniørløsninger, bussiness events og selve racerløb. Verdens hurtigste accelererende el-bil er i denne klasse og det samme er vi. Smil

Holdet hedder SDU-Vikings, og har eksisteret siden 2006 på Syddansk Universitet. De første 4 biler (til og med 2012) var med forbrændingsmotor, idet der blev kørt med en fir-cylindret motor fra en Honda CBR 600R. Siden da har der været kørt med en YASA el-motor på 400 volt og nu er vi så gået til to el-motorer på 600 volt. Den seneste bil er Viking VII (7) som har 90 hk, 750 Nm og vejer 224 kg og går fra 0-100 på omkring tre og et halvt sekund.
Med den næste bil er der udover ændringerne med spændingen og antallet af motorer også helt nyt geometri i hjulophænget, 10" hjul i stedet for 13" hjul og en masse ændringer der giver et meget lavt tyngdepunkt. Bilen vil (forhåbentlig) være færdig i maj og da krydser vi fingre for en 0-100 tid på under 3 sekunder.
Holdet drives af studerende fra alle studieretninger (dog mest maskin- og robotingeniører) på en frivillig basis, idet det ikke er en del af nogen fag eller kurser.

Jeg startede på første semester med at være fluen på væggen og fik på andet semester så ansvaret for styretøjet og senere hjulophænget. Det seneste projekt jeg er gået i gang med er at vi i samarbejde med Terma vil lave kulfiber fælge og på den måde spare en hel masse vægt og roterende masse. Smil

Udover de store ting har jeg arbejdet på udskiftning af rullelejer med plastik glidelejer, 3D print af holdere til små sensorer, udregning af styrke i bærearme, batteripoler og en masse andet på bilen, både inden for design og produktion af dele. Grin

I får lige nogle billeder fra en dag da vi var ude og teste Viking VII inden den skulle vises frem for de høje herrer på SDU.

   

   

   

   

   
Første Kymco Agility 50, årgang 2008  11.000 km. (død og reservedele)
Anden Kymco Agility 50, årgang 2010  20.000 km. Benzinindsprøjtning. Stjålet!
Kymco K-pipe 125, årgang 2014 15.000 km. Solgt
Tredje Kymco Agility 50 12.000 km.
Honda CB 500, årgang 1997, 52.000 km.

"Kør efter forholdene".
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
Mange tak for den grundige gennemgang, det her er jo langt bedre end hvad man kan læse på diverse uddannelsesguides - igen mange tak.

Det lyder super spændende, og tror jeg bliver udfordret hvis jeg vælger den uddannelse. Jeg har gået på STX, og har haft en samfundsvidenskabelig linje(dog med matematik på A og fysik på B). Så det ligger lidt langt væk fra en så naturvidenskabelig uddannelse.

BAre af ren nysgerrighed - da du omtaler gearkassen, så snakker du om at dele matematikdelen op i flere beregninger, er det en form for grafisk løsning af differentialligninger? Jeg havde netop om en grafisk løsninger af raketligningen i mit SRP projekt nemlig Grøn grinCool

Edit:
Forresten kunne jeg også godt tænke mig at vide hvordan ens fritid fordeler sig? Jeg tror et job ved siden af bliver nødvendigt, da SU'en nok ikke rækker til lejligheden(Husleje og vand/varme vil bruge over halvdelen Grin )
Svar
#3
(16-02-2016, 16:35)MathiasPeter Skrev: Mange tak for den grundige gennemgang, det her er jo langt bedre end hvad man kan læse på diverse uddannelsesguides - igen mange tak.

Det lyder super spændende, og tror jeg bliver udfordret hvis jeg vælger den uddannelse. Jeg har gået på STX, og har haft en samfundsvidenskabelig linje(dog med matematik på A og fysik på B). Så det ligger lidt langt væk fra en så naturvidenskabelig uddannelse.

BAre af ren nysgerrighed - da du omtaler gearkassen, så snakker du om at dele matematikdelen op i flere beregninger, er det en form for grafisk løsning af differentialligninger? Jeg havde netop om en grafisk løsninger af raketligningen i mit SRP projekt nemlig Grøn grinCool

Edit:
Forresten kunne jeg også godt tænke mig at vide hvordan ens fritid fordeler sig? Jeg tror et job ved siden af bliver nødvendigt, da SU'en nok ikke rækker til lejligheden(Husleje og vand/varme vil bruge over halvdelen Grin )


Ens fritid fordeler sig som man vælger. Jeg har valgt at bruge min tid på Vikingen og jeg har også en kæreste og derfor er fritid for mig ikke eksisterende...
Hvis jeg ikke gik nær så meget op i Vikingen, ikke havde en kæreste eller måske bare var bedre til at styre min tid, så ville det at have to eftermiddage som studiejob ikke være en umulighed.

Din studieretning er ikke det store problem. Man har nogle fordele ved at have tyvstartet med at have en HTX, men efter første eller andet semester har alle stort set de samme af de fagligheder studiet kræver. Smil

Nå. Finite element analyse... Jo, det er noget matematik, men den dybe matematik kan jeg ikke fortælle dig meget om, da jeg kun har haft to lektioner i det, men så vidt jeg har forstået er denne numeriske metode en måde at undgå differentialligninger på idet man laver sindsygt mange nemme udregninger som så tilnærmelsesvis passer på det man laver. Grøn grin
Et eksempel på dette er, hvis man har en kegle der trykkes på på toppen og deler den op i et antal elementer i længderetningen. Punktet, hvor de enkelte elementer sidder sammen kalder vi for noder og en kraft kan kun sættes på i en node.
Hvis hvert element her har et uniformt tværsnitsareal og dermed kan vi udregne det som en træk/tryk stang, så længdeændringen af hver del er (kraft * længde) / (areal*elasticitets-modul). Det sættes så op i en matrix fordi en computer så kan lave rigtig rigtig mange udregninger meget effektivt og man kan så udregne enten afvigelse fra oprindelige deformationer eller spændinger i materialet. Grin
Metoden er altså ikke eksakt, da et endeligt (finit) antal cylindre/firkanter ikke kan være det samme som en kegle, men har man elementer nok er fejlen så lille at det ikke er noget problem, da der alligevel er så meget andet der er usikkert at usikkerheden forsvinder når vi regner med en sikkerhedsfaktor. Blink med øjet
Derudover kan man også regne med bjælke elementer, hvor man så regner i at hvert element også kan bøje og så er det på en anden måde. Når man laver en inddeling af et tredimensionelt objekt ser man gerne en masse streger på overfladen, som kaldes et "mesh", med en helvedes masse elementer på kryds og tværs og så er det godt at computere ikke har noget problem med at regne med flere tusinde "noder", hvis lige de får ti minutter til at kværne beregningerne igennem. Grøn grin

Edit: Jeg har lige tyv stjålet et af de billeder der kommer op på google når man søger på dette. Forklaringen er at et eller andet sted på tegningen har man sat nogle kræfter på og et andet sted har man sat nogle begrænsninger for, hvordan skidtet kan flytte sig, således at kræfterne optages på en eller anden måde. (1. semester-agtigt statik).
Derfra, hvor kræfterne og reaktionskræfterne virker går de så gennem elementerne fra node til node, således at computeren kan udregne spændingerne og deformationerne i de enkelte elementer (2. semester styrkelære). Midt i det hele ser du en rød klat, som er programmets måde at fortælle brugeren på at her er spændingerne højest. Det vi skal lære på dette semester er så at kunne finde ud af at være kritiske og bruge metoden rigtigt, så vi ikke blindt stoler på at et program siger at noget kan holde og det så ender med at et passagerfly falder fra hinanden. Smil

[Image: pliers.jpg]
Første Kymco Agility 50, årgang 2008  11.000 km. (død og reservedele)
Anden Kymco Agility 50, årgang 2010  20.000 km. Benzinindsprøjtning. Stjålet!
Kymco K-pipe 125, årgang 2014 15.000 km. Solgt
Tredje Kymco Agility 50 12.000 km.
Honda CB 500, årgang 1997, 52.000 km.

"Kør efter forholdene".
Svar
#4
Blev uddannet som svagstrømsingeniør ved Københavns Teknikum (hører nu under DTU) i 1980.

Har siden arbejdet i Forsvaret. Først ved Forskningstjenesten og siden (da de høje herrer ikke gad høre mere fra de der nørder, der ikke kunne kontrolleres) ved Materieltjenesten (nu Materielstyrelsen).

Generelt laver jeg det samme som i 1980! Udvikling af måleudstyr og brug af det i felten.

Primære arbejde i dag ligger dog omkring vores videnskabelige måleradar, hvor jeg står for al software samt en del hardware. Vi er kun 2 tilbage på teamet, og ledellsen kan ikke rigtig få fingeren ud og få besat den ledige stilling, så opgaverne bliver ikke færre. Da den anden mand pt. er sygemeldt grundet udskiftet reservedel, så...

Mikrobølge er stadig ikke lige min spidskompetance, men der er da samlet lidt op efterhånden Blink med øjet

Med vores radar kan vi bl.a. måle danske og udenlandske skibe med en opløsning ned til 25 cm.

Billedet er et ISAR (Inverse Synthetic Aperture Radar) plot af et tysk hjælpefartøj. Radaren kan generelt kun opløse i dybden, men hvis det målte bevæger sig, f.eks. drejer rundt på stedet, kan man vha. Doppler hente en dimension mere frem. Skitse er efterfølgende lagt over.
   
For mere operative enheder er vi naturligvis på jagt efter ting, hvor vi får gule og røde returns. De kan for det meste mindskes.

Med radaren har jeg foreløbig været i Frankrig, Italien, England (+ Skotland) og et utal af gange i Tyskland. Til sommer kommer så Norge.
I andre sammenhænge har jeg også været i Norge, Island, Grønland, Holland, Canada og USA.
Hertil kommer, naturligvis, mange sære steder i Danmark. (Oksbøl, Borris, Ferring, Nexø Havn, Møns Klint, Karup, Hundested, Rømø, Aalborg osv.)
Vi har de politikere, vi fortjener. 'Nogen' har stemt på dem! Men så er der alle de politikere, som vi ikke kan gøre noget ved. DJØF'erne i embedsvældet!
Svar
#5
(17-02-2016, 08:28)walker1 Skrev: Blev uddannet som svagstrømsingeniør ved Københavns Teknikum (hører nu under DTU) i 1980.

Har siden arbejdet i Forsvaret. Først ved Forskningstjenesten og siden (da de høje herrer ikke gad høre mere fra de der nørder, der ikke kunne kontrolleres) ved Materieltjenesten (nu Materielstyrelsen).

Generelt laver jeg det samme som i 1980! Udvikling af måleudstyr og brug af det i felten.

Primære arbejde i dag ligger dog omkring vores videnskabelige måleradar, hvor jeg står for al software samt en del hardware. Vi er kun 2 tilbage på teamet, og ledellsen kan ikke rigtig få fingeren ud og få besat den ledige stilling, så opgaverne bliver ikke færre. Da den anden mand pt. er sygemeldt grundet udskiftet reservedel, så...

Mikrobølge er stadig ikke lige min spidskompetance, men der er da samlet lidt op efterhånden Blink med øjet

Med vores radar kan vi bl.a. måle danske og udenlandske skibe med en opløsning ned til 25 cm.

Billedet er et ISAR (Inverse Synthetic Aperture Radar) plot af et tysk hjælpefartøj. Radaren kan generelt kun opløse i dybden, men hvis det målte bevæger sig, f.eks. drejer rundt på stedet, kan man vha. Doppler hente en dimension mere frem. Skitse er efterfølgende lagt over.

For mere operative enheder er vi naturligvis på jagt efter ting, hvor vi får gule og røde returns. De kan for det meste mindskes.

Med radaren har jeg foreløbig været i Frankrig, Italien, England (+ Skotland) og et utal af gange i Tyskland. Til sommer kommer så Norge.
I andre sammenhænge har jeg også været i Norge, Island, Grønland, Holland, Canada og USA.
Hertil kommer, naturligvis, mange sære steder i Danmark. (Oksbøl, Borris, Ferring, Nexø Havn, Møns Klint, Karup, Hundested, Rømø, Aalborg osv.)

Fedt! Radarer er sej teknologi.
Men var pointen med skibet der at få flere eller færre gule/røde returns? Smil
Første Kymco Agility 50, årgang 2008  11.000 km. (død og reservedele)
Anden Kymco Agility 50, årgang 2010  20.000 km. Benzinindsprøjtning. Stjålet!
Kymco K-pipe 125, årgang 2014 15.000 km. Solgt
Tredje Kymco Agility 50 12.000 km.
Honda CB 500, årgang 1997, 52.000 km.

"Kør efter forholdene".
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
Ja de kvindfolk tager sgu meget af ens tid - skal dog flytte sammen med min kæreste, så håber at det bliver nemmere at finde tid til hinanden samtidig med studie og job.
Jeg skal såmænd nok klare at have en anden studieretning, jeg ærgrer mig bare til tider over at jeg i sin tid ikke valgte HTX, rent fagligt. Men sådan går det jo nogle gange Cool

Grafisk løsning af differentialligninger er også kun en tilnærmelse - eksempelvis Eulers Metode som simplificerer en differentialligning, og så regner dette stykke ud uendeligt gange - så kommer man meget tæt på det reelle tal, og her gælder det også at usikkerheden i forvejen er forholdsvist stor, og må derfor antages at være "sand".

Glæder mig helt til at blive udfordret igen, produktionsarbejde er i hvert fald ikke den rette hjernegymnastik for mig Grøn grinGrøn grin
Svar
#7
(17-02-2016, 15:09)Baddi Skrev: Fedt! Radarer er sej teknologi.
Men var pointen med skibet der at få flere eller færre gule/røde returns? Smil
Jeg skrev jo 'mindskes', så ... Grøn grin
Vi har de politikere, vi fortjener. 'Nogen' har stemt på dem! Men så er der alle de politikere, som vi ikke kan gøre noget ved. DJØF'erne i embedsvældet!
Svar
#8
(19-02-2016, 08:00)walker1 Skrev: Jeg skrev jo 'mindskes', så ... Grøn grin

Ja det var det der forvirrede mig, for betyder de gule/røde felter ikke at i har et større udslag og dermed at i har mere grundlag for at sige at der er et eller andet stort og farligt lige dér? Fræk
Eller hvad er problemet i at have gule og røde udslag? Smil

(17-02-2016, 17:54)MathiasPeter Skrev: Ja de kvindfolk tager sgu meget af ens tid - skal dog flytte sammen med min kæreste, så håber at det bliver nemmere at finde tid til hinanden samtidig med studie og job.
Jeg skal såmænd nok klare at have en anden studieretning, jeg ærgrer mig bare til tider over at jeg i sin tid ikke valgte HTX, rent fagligt. Men sådan går det jo nogle gange Cool

Grafisk løsning af differentialligninger er også kun en tilnærmelse - eksempelvis Eulers Metode som simplificerer en differentialligning, og så regner dette stykke ud uendeligt gange - så kommer man meget tæt på det reelle tal, og her gælder det også at usikkerheden i forvejen er forholdsvist stor, og må derfor antages at være "sand".

Glæder mig helt til at blive udfordret igen, produktionsarbejde er i hvert fald ikke den rette hjernegymnastik for mig Grøn grinGrøn grin


Ja, alt alt for meget. Men når man bor sammen er der i det mindste råd til en lejlighed så stor at man har et rigtigt kontor, og så øges produktiviteten af den tid man bruger på at arbejde ret meget. Grøn grin

Angående ærgelsen over ikke at have valgt HTX, så vil jeg give dig ret. Det almene gymnasium er i min optik så alment at man ikke kan bruge det til meget andet end at få nogle ligegyldige tal på eksamensbeviset. Det skal du dog ikke være alt for ked af, for der er ret mange her på studiet som har taget STX og klarer sig helt fint og der er endda en del der har taget adgangskursus, hvor man bare jappes igennem fagene for at kunne komme ind på uddannelsen. Smil

Hvis du har en fortid som produktionsarbejder tror jeg det vil være rigtig godt. Noget af det nogle af STX'erne her lider af er at de ikke har nogen idé om, hvordan tingene skal fremstilles eller hvilke løsninger der kan løse et bestemt problem.
Det er bestemt godt at komme med et åbent sind, men det er meget godt at have set at gamle majetærskere bruger remtræk til alt mens nye bruger hydraulik til alt eller at vide, hvordan forskellige slags hjulophæng ser ud, når man skal vælge en slags at udvikle på. Grøn grin
Første Kymco Agility 50, årgang 2008  11.000 km. (død og reservedele)
Anden Kymco Agility 50, årgang 2010  20.000 km. Benzinindsprøjtning. Stjålet!
Kymco K-pipe 125, årgang 2014 15.000 km. Solgt
Tredje Kymco Agility 50 12.000 km.
Honda CB 500, årgang 1997, 52.000 km.

"Kør efter forholdene".
Svar
#9
Problemet med kraftige returns (gule og røde) på operative enheder er jo, at disse enheder bliver mere synlige på en radar. Også dem, der evt. sidder i missiler!

Eller for den sags skyld radarer ombord på trawlere, der er på ulovlig fangst i f.eks. grønlandske farvande. Hvis nu f.eks. Knud Rasmussen uset kunne snige sig ind på den formastelige, inden han får dumpet grejerne, så ...!

Der er jo en ide i, at vore nyere skibe ser ud som de gør!
Vi har de politikere, vi fortjener. 'Nogen' har stemt på dem! Men så er der alle de politikere, som vi ikke kan gøre noget ved. DJØF'erne i embedsvældet!
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#10
(19-02-2016, 09:24)Baddi Skrev: Angående ærgelsen over ikke at have valgt HTX, så vil jeg give dig ret. Det almene gymnasium er i min optik så alment at man ikke kan bruge det til meget andet end at få nogle ligegyldige tal på eksamensbeviset. Det skal du dog ikke være alt for ked af, for der er ret mange her på studiet som har taget STX og klarer sig helt fint og der er endda en del der har taget adgangskursus, hvor man bare jappes igennem fagene for at kunne komme ind på uddannelsen. Smil
Jeg var selv igennem adgangskursus, da jeg kom med en realeksamen.

Det år var dog en god deal, da flere på det egentlige studie faldt fra, selvom de kom med en studentereksamen. De var ganske enkelt ikke gearet til hverken tempoet eller den ikke alt for teoretiske tilgang studiet havde.
2. grad ligning? Den løses således. Bevis herfor? Du skal ikke være civilingeniør, vel? Lad mig hellere bruge tiden på at fortælle dig lidt om Laplace transformation!
(OK, jeg havde beviset for 2. grads ligningen til realeksamen, men har aldrig siden brugt det!)
Vi har de politikere, vi fortjener. 'Nogen' har stemt på dem! Men så er der alle de politikere, som vi ikke kan gøre noget ved. DJØF'erne i embedsvældet!
Svar
#11
(19-02-2016, 11:06)walker1 Skrev: Problemet med kraftige returns (gule og røde) på operative enheder er jo, at disse enheder bliver mere synlige på en radar. Også dem, der evt. sidder i missiler!

Eller for den sags skyld radarer ombord på trawlere, der er på ulovlig fangst i f.eks. grønlandske farvande. Hvis nu f.eks. Knud Rasmussen uset kunne snige sig ind på den formastelige, inden han får dumpet grejerne, så ...!

Der er jo en ide i, at vore nyere skibe ser ud som de gør!

Aaah, på den måde. Det går lige ud på at opfange, hvilken side du sidder på. Smil
Jeg forstod det sådan at du lavede radarene og så kunne jeg ikke lige forstå at du ville være interesseret i mindre kraftige returns, men hvis du er med på at designe skibene for at de skal være usynlige er det jo en helt anden sag. Blink med øjet

(19-02-2016, 11:22)walker1 Skrev: Jeg var selv igennem adgangskursus, da jeg kom med en realeksamen.

Det år var dog en god deal, da flere på det egentlige studie faldt fra, selvom de kom med en studentereksamen. De var ganske enkelt ikke gearet til hverken tempoet eller den ikke alt for teoretiske tilgang studiet havde.
2. grad ligning? Den løses således. Bevis herfor? Du skal ikke være civilingeniør, vel? Lad mig hellere bruge tiden på at fortælle dig lidt om Laplace transformation!
(OK, jeg havde beviset for 2. grads ligningen til realeksamen, men har aldrig siden brugt det!)

Ja der er en del frafald. Vi startede 55 for halvandet år siden og er nu 30-35 danske studerende fra det hold. Dertil kommer så et par stykker der har dumpet et semester og 10-12 udvekslingsstuderende i øjeblikket. Grin

Beviserne for noget som helst skal man da aldrig rigtig bruge til noget, medmindre man vil videreudvikle på den matematiske del af det. De fortæller os mest af alt for at vi ikke stiller spørgsmålstegn ved, om en formel er sand eller bare er blevet trukket ud af røven har jeg indtrykket af. Fræk
Første Kymco Agility 50, årgang 2008  11.000 km. (død og reservedele)
Anden Kymco Agility 50, årgang 2010  20.000 km. Benzinindsprøjtning. Stjålet!
Kymco K-pipe 125, årgang 2014 15.000 km. Solgt
Tredje Kymco Agility 50 12.000 km.
Honda CB 500, årgang 1997, 52.000 km.

"Kør efter forholdene".
Svar
#12
Jeg er udviklingsingeniør og bygger som sagt måleudstyr, der bruges til mangt og meget i forbindelse med alle 3 værn. Herunder at finde radar hot-spots på skibe, når smedene fra værkstederne efter de gængse regler (hurtigst og nemmest muligt) har smidt alt muligt grej ind med en bulldozer. Hvorfor alle de skæve mål? 90 grader er da meget nemmere!

Og en gang imellem dukker der noget helt andet op fra en helt anden kant. 3-D imaging med laser på White Sands Missile Range, New Mexico f.eks. Grin

Heldigvis. Rigtig mange af ingeniørerne i Forsvaret er ikke meget andet end papirskubbere. (varetage kampvognsbælter fra anskaffelse over brug og vedligeholdelse til kassation kunne være en af opgaverne) Rutinesager varetages dog for det meste af sergenter og konstabler. Skal der bruges penge, er det ingeniører eller officerer. Nogle af sidstnævnte har faktisk tekniske egenskaber og er ikke bare administratorer.

Jeg har det fint med ikke at skulle administrere så meget. Jeg har stadig pille-rode-rage-genet intakt. Af nogle også kaldet pilfinger-genet.Cool

Hvor jeg så har genet fra, er et andet spørgsmål. Min far var typograf, senere revisor, og min mor landmandsdatter, senere bogholder.

Og vi har faktisk haft en del projektstuderende tilknyttet vores sektion. Den range tracker vi bruger i radaren er således udviklet af en polak fra Københavns Teknikum. Det var en del af hans afgangsprojekt.

Men skal vi arbejde med hardware, samle stumper til en eller anden del af radaren f.eks. så er det lidt bøvlet ude i siloen. Vi må f.eks. ikke lodde, da der ikke forefindes udsugning!
Heldigvis står vores radar et andet sted på Sjælland, hvor de selv har et lille, men ret innovativt udviklingsmiljø! Bare pokkers at skulle bruge flere timer i transport for at teste en software update.
Vi har de politikere, vi fortjener. 'Nogen' har stemt på dem! Men så er der alle de politikere, som vi ikke kan gøre noget ved. DJØF'erne i embedsvældet!
Svar


Forum spring: