Søg Garagen Hej Gæst! Register

Førstegangskøber Aprilia vs VGA
#1
Hej!

Har fået et 6 måneders kørselsforbud pga. noget medicin, og nu mangler jeg en scooter 30 for at kunne komme frem og tilbage fra arbejde (ca. 25 km. dagligt). Der er kun 5 måneder tilbage af forbudet og jeg forventer at sælge scooteren umiddelbart herefter - helst uden for stort et tab.

Jeg har absolut ingen forstand på scooteren, har heller ikke haft knallert som ung, så jeg er på bar bund her. Står i dag og vakler mellem følgende:

Lokal hobbymekaniker har en Aprilia Rally 2003 med en hovedrenoveret motor (ellers 30.000 km), nye dæk og flere nye stumper. Prisen er 5.500,-, men jeg tænker, at jeg kan få den i 5.000,-. Tror maskinen er reel nok, men er bare bange for, at jeg vil sætte for mange penge til ved et evt. salg.

T-hansen har en VGA Versus demo-model 2014, som har kørt 900 km. til 4.600,- (ny pris 7.000,-). Brugt lidt tid på Google og disse bambus-maskiner får ikke den bedste kritik. Tænker dog, at den måske er nemmere at sælge pga. garanti og få kilometer.

I andre tilfælde, f.eks. køb af værktøj, vil jeg altid hælde til kendte kvalitetsmærker, men er sgu kommet lidt i tvivl her.

Jeg vil sætte stor pris på jeres input. På forhånd tak.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#2
Hvis du har fået kørsels forbud, pga medicin.
Tror du så ikke de samme regler gælder for en 30 Knallert?
Baotian BT49QT-9 - SuperMoto - 72 ccm
 - 32000 km (solgt)
(Cykel :)
Svar
#3
Nej, det er ikke det samme. Må jo også gerne køre cykel. Må til gengæld ikke køre en 45'er.
Svar
#4
For at holde garantien på vga scooteren fra thansen skal du overholde service på den, så den vil i sidste endne blive dyrere end Aprilia'en
Svar
#5
Brugte knallerter/scootere holder priserne rimeligt stabilt, så hvis det kun er for 5 måneder, så køber du noget "ikke for gammelt" fra den blå avis, og sælger den til efteråret, for ca. det samme, hvis du kan lade være med at ridse den.

Men bortset fra det, så er der jo en grund til, at du ikke må køre bil, med din medicin i blodet, og den grund burde også holde dig fra andre motoriserede køretøjer, du har brug for endnu hurtigere reflekser, når du kører scooter, end du har i en bil! Selv på en cykel kan du slappe mere af, end du kan på en scooter.

Må jeg i stedet anbefale en cykel, med elektrisk hjælpemotor?
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
(07-04-2015, 15:40)supernørden Skrev: Det kommer an på, om du modtager medicinen på recept. I følge færdselslovens paragraf 54 stk et og to, kan lægen dosere styrken, så man køre både bil og knallert. Så lægen kan godt udlevere recept på en medicin, hvor lægen mener at bilkørsel ikke er tilladt, men knallert kørsel vil være lovligt.

Edit: det er selfølgelig ikke i alle tilfælde med alle typer medicin, hvor lægen kan dosere det således, men man skal altid følge lægens anvisninger og det kan i nogle tilfælde være (på trods af rød trekant) at der gerne må føres bil og knallert Smil

Jeg fik i en periode gigtpiller på recept og her sagde lægen, at han frarådede mig at køre på knallert, så længe jeg tog dem. Jeg kan så ikke huske styrken, på de piller. Men man blev lidt bims i knolden, af dem. Grin

Et link til lidt oplysninger: Information omkring medicin.

Ang. knallert så taber de hurtigt i værdi både som nye og brugte. Så forvent ikke en gensalgsværdi der er i nærheden af de du giver for knallerten. Jeg ville dog vælge en Aprilia.
Ivecar plus 2023.
Svar
#7
Først, tak for jeres mange svar - og umiddelbare omsorg for mit (og andres) helbred.

Jeg burde måske have uddybet nærmere. Mit kørselsforbud skyldes et epileptisk krampeanfald efter en operation i hjernen, så det er ikke medicinen men krampeanfaldet, der udløser kørselsforbudet.

God pointé mht. service og merpris, men hvor hurtigt skal de serviceres efter nykøb?
Svar
#8
Min læge har sagt god for en scooter 30. Og hvis jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg ville kunne føre scooteren forsvarligt, så ville jeg aldrig sætte mig op på en.

Eneste grund til at jeg nævnte kørselsforbudet var for at forklare, at scooteren kun skal anvendes i en begrænset periode. Kan vi venligst dreje fokus tilbage på det oprindelige emne, tak Grin
Svar
#9
(07-04-2015, 16:16)sylther Skrev: Først, tak for jeres mange svar - og umiddelbare omsorg for mit (og andres) helbred.

Jeg burde måske have uddybet nærmere. Mit kørselsforbud skyldes et epileptisk krampeanfald efter en operation i hjernen, så det er ikke medicinen men krampeanfaldet, der udløser kørselsforbudet.

God pointé mht. service og merpris, men hvor hurtigt skal de serviceres efter nykøb?

Kender ikke de præcise tal for thansens scootere, men på min hedder det 1000km eller 3 mdr. og 3000 km eller 6mdr., så du vil skulle afsted med den til service min. en gang.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#10
(07-04-2015, 16:58)Jps Skrev: Ang. knallert så taber de hurtigt i værdi både som nye og brugte. Så forvent ikke en gensalgsværdi der er i nærheden af det du giver for knallerten. Jeg ville dog vælge en Aprilia.

Tak for et konkret svar, Jps. Aprilia 1 - VGA 0.
Svar
#11
Min personlige erfaring siger: Hold dig langt væk fra THansen. THansens service er altså ikke den bedste, har oplevet at få en scooter, en VGA Digita, hjem fra service hos THansen i Egå, hvor gasspjældet ikke var fastgjort, hvilket resulterede i at gassen satte sig fast på max. Sådan noget må ikke ske. Find en god brugt scooter, behandl den pænt, og sælg den når du igen må køre bil, er mit bedste råd Smil
/Karen Hansen


Citroën C4 Cactus 1,6 BlueHDi  årgang 2017


"There is coffee in that nebula!" Captain Janeway, U.S.S Voyager
Svar
#12
(07-04-2015, 18:43)K. Hansen Skrev: Min personlige erfaring siger: Hold dig langt væk fra THansen. THansens service er altså ikke den bedste, har oplevet at få en scooter, en VGA Digita, hjem fra service hos THansen i Egå, hvor gasspjældet ikke var fastgjort, hvilket resulterede i at gassen satte sig fast på max. Sådan noget må ikke ske. Find en god brugt scooter, behandl den pænt, og sælg den når du igen må køre bil, er mit bedste råd Smil

Tak Karen, nyttig information.
Svar


Forum spring: