[MSJ1982]

Er der nogle der ved hvor "høj" en knast skal være på en almindelig knast til 50ccm?>
Kan ikke finde nogle mål på dem nogle steder..
Tænker at bare en halv mm vil have indflydelse på ydelsen

Og hvor høj er en performance evt?

[Baddi]

På agilityen har jeg målt 4,36mm på indsugningsventilen og 4,64mm på udstødningen. Dette er dog ikke på en helt frisk motor, så jeg ved ikke, hvor meget der er slidt væk.

Til sammenligning står der i værkstedsmanualen til min K-pipe at løftet er 6mm, hvilket så vidt jeg kan se på nettet også er løftet på racing knastaksler til den motor.


Men power fra en knastaksel kommer ikke kun af det største løft, men også af formen, hvor skarp den er og hvor meget ventiloverlap der er, fordi det styrer effektbåndet.
Nu begynder jeg at snakke om teknikken bag, så hvis ikke spørgsmålet gik på hvordan knastakslen styrer effekten, så kan du springe følgende over.

Når det gælder om at få motoren fyldt med luft gælder det om at have ventilen så meget åben som muligt så stor en del af tiden. Det bedste ville derfor være at ventilen så snart den skulle åbnes fløj op til maksimal åbning og blev der indtil den skulle lukke igen. Den firkantede kurve det ville kræve kan man dog ikke lave på en knastaksel, hvor ventilen skal løftes og lægges ned som en glidende bevægelse. Man gør dog i stedet det at man putter en stejlere kurve på, hvilket man kalder en skarp knast, men dette slider mere på delene, specielt knastakslen og vippearmene, fordi kræfterne bliver større.

Hvis man ser på åbningen som en kurve gælder det om at have så stort et areal som muligt under kurven. Dette kan også gøres ved at man får et højere løft, hvilket til dels også kræver skarpere knaster for at opnå. En højere åbning giver en større kompression af ventilfjederen, hvilket også giver mere slid fordi delene i ventilsystemet belastes yderligere.



Hvorvidt man får flere kræfter ud af et højere løft kommer an på om åbningen er stor nok til at give det krævede flow for at holde lufthastigheden under 1/3 af lydens hastighed. Hvis åbningen er stor nok til at give dette flow vil man ikke få noget ud af et større løft andet end yderligere slid og tab.
Ved større cylinder eller højere omdrejninger skal der komme et højere flow, hvilket kræver større diameter af alt i indsugningen og udstødningen og muligvis højere løft. Jeg kan lave beregningerne for indsugningen, men ikke for selve ventilåbningen, fordi det er lidt mere komplekse forme og jeg ikke har fået nogen undervisning i flowberegning endnu. :P

Den sidste måde det påvirker effekten på er ved placeringen og overlappet. Alt efter hvornår ventilerne åbnes og lukkes kan man bruge luftens inerti til at få mere luft ind i motoren, men dette gælder primært ved ét bestemt omdrejningstal og mindre når man kommer over eller under.
Bestemt ventiloverlap er interessant, fordi begge ventiler her er åbne samtidig. Tanken er at udstødningsgassen er på vej ud af udstødningsrøret og med sin inerti formår at suge en lille smule undertryk forbrændingskammeret, så man åbner indsugningen og den friske luft kommer ind og skubber resterende gasser ud og også selv kommer i bevægelse inden stemplet bevæger sig nedad og ellers skal bruge kræfter på at sætte luften i bevægelse.
Problemet med ventiloverlap er at man ved lave omdrejninger ikke har meget inerti i luften og det derfor ikke er særlig effektivt, men også at udstødningsventilen og indsugningsventilen er åben samtidig i relativt lang tid, så man kan nå at miste benzinblanding ud i udstødningen, som en to-takter. Ved høje omdrejninger er det så bare således at ventiloverlappet ikke er nok og man derfor ikke kan bruge det så meget til at få flere kræfter. På moderne motorer (altså ikke scootere) er man gået mere og mere væk fra ventiloverlap for at overholde miljøkrav ved ikke at smide benzin ud i udstødningen.

Anyway, lad os snakke om slid. Delene i ventil systemet sliddes selvfølgelig, men sliddet på ventilvippearmene tages der højde for når man stiller spillerummet. Sliddet på selve knastakslen tages der dog ikke højde for, så der er der to måder. Den ene, hvor man tjekker det højeste løft ved at måle og sammenligne med en frisk.
Den anden måde er at kigge på formen. På den side, hvor knasten løfter vil trykket være størst og derfor også sliddet størst. Hvis ens knastaksel får en "bølgeform", altså er slidt mere på den ene side end den anden, så er det tid til en udskiftning, for man får både mindre areal under kurven og rent effektivt får man det sidste stykke af løftet en meget stejl kurve, hvilket belaster rigtig meget og også sjæler mere mekanisk kraft.

[MSJ1982]

Rolig nu

[Baddi]

Rolig nu

Hehe, så bare se de to første linjer

[MSJ1982]

Nu kan jeg ikke lige huske, hvilken der er til hvad men jeg får 5.34 mm og 5.5mm

[Baddi]

Nu kan jeg ikke lige huske, hvilken der er til hvad men jeg får 5.34 mm og 5.5mm

På den originale?

[MSJ1982]

Har godt nok to men det er originale.

[MSJ1982]

Det kunne være lækkert hvis der var en der havde en Spids knast der lige kunne måles.
Det lyder lidt mystisk at der er så meget forskel på din og min

[Baddi]

Det kunne være lækkert hvis der var en der havde en Spids knast der lige kunne måles.
Det lyder lidt mystisk at der er så meget forskel på din og min

Ja, det ville være møg lækkert!

Foresten, hvis vi har målt løftehøjden på forskellige måder kan det være at det er det der giver forskelligheder, så lad os lige fjerne den fejlkilde først.
Jeg målte ved at måle diameteren af knasten hen over knastens spids og så trække diameteren fra når jeg drejede 90 grader og målte der. Dette har dog muligvis givet nogen usikkerhed, da løftene varer i mere end 180 grader.
Ved nærmere eftertanke ville en mere præcsi måde være at benytte sig af den del af skydelæret der måler dybder og så måle, hvor meget knasten stikker op og så trække fra, hvor meget den stikker op 180 grader rundt, hvor den skal være helt lukket.
Jeg har ikke skrevet tallene ned udover det endelige resultat, så det kan da godt være at jeg har lavet en fejl, men jeg har desværre ingen løs knastaksel liggende her lige nu, så jeg kan ikke tjekke. :/

Skulle der være forskel ville det dog ikke undre mig, da vores maskiner er fra forskellige fabrikanter. Knastakslen styrer jo i høj grad både væremåden, outputtet og emissionen af en motor... Nu, hvor jeg tænker over det tror jeg faksisk at jeg vil måle på forskellige årgange af Kymco Agility også. Der har længe været noget lidt uhåndgribeligt snak på kymcoforum.com om at modellen fra 2006 skulle være nemmest at få høj fart på og at man kun kan ramme 80 km/t på modeller fra 2008 eller før.

[Quiks]

Ja, det ville være møg lækkert!

Foresten, hvis vi har målt løftehøjden på forskellige måder kan det være at det er det der giver forskelligheder, så lad os lige fjerne den fejlkilde først.
Jeg målte ved at måle diameteren af knasten hen over knastens spids og så trække diameteren fra når jeg drejede 90 grader og målte der. Dette har dog muligvis givet nogen usikkerhed, da løftene varer i mere end 180 grader.
Ved nærmere eftertanke ville en mere præcsi måde være at benytte sig af den del af skydelæret der måler dybder og så måle, hvor meget knasten stikker op og så trække fra, hvor meget den stikker op 180 grader rundt, hvor den skal være helt lukket.
Jeg har ikke skrevet tallene ned udover det endelige resultat, så det kan da godt være at jeg har lavet en fejl, men jeg har desværre ingen løs knastaksel liggende her lige nu, så jeg kan ikke tjekke. :/

Skulle der være forskel ville det dog ikke undre mig, da vores maskiner er fra forskellige fabrikanter. Knastakslen styrer jo i høj grad både væremåden, outputtet og emissionen af en motor... Nu, hvor jeg tænker over det tror jeg faksisk at jeg vil måle på forskellige årgange af Kymco Agility også. Der har længe været noget lidt uhåndgribeligt snak på kymcoforum.com om at modellen fra 2006 skulle være nemmest at få høj fart på og at man kun kan ramme 80 km/t på modeller fra 2008 eller før.

Når du finder nogle knaster og måle på er du da velkommen til og låne min digitale skydelære.
Den er så godt som ny, som du jo ved.
Det er meget begrænset hvad den har været brugt til ud over og måle lidt bor når det har været umuligt og læse størrelsen på boret.
Eller størrelsen/længden på div bolte og møtrikker.

[MSJ1982]

Jeg har målt fra spidsen af knasten og ned til akslen, med dybde måleren
På samme side, altså ind mod hlnanden.

Prøv at se hvad du får der

[Baddi]

Når du finder nogle knaster og måle på er du da velkommen til og låne min digitale skydelære.
Den er så godt som ny, som du jo ved.
Det er meget begrænset hvad den har været brugt til ud over og måle lidt bor når det har været umuligt og læse størrelsen på boret.
Eller størrelsen/længden på div bolte og møtrikker.

Et normalt skydelære er helt fint. Det sidste decimal som et elektronisk kan give en er alligevel misvisende fordi det forsvinder i usikkerhederne af at metal jo er fleksibelt og også udvider sig når man holder det i hånden.
Den eneste fordel ved et elektronisk er at det er hurtigere at aflæse.