Søg Garagen Hej Gæst! Register

Speedfight 2 kan ikke holde tomgang, og vil ikke altid tage gas
#1
Hej alle sammen jeg håber virkelig der er nogen der sidder med den gyldne løsning.

Som den lange titel siger, vil min Speedfight 2 ikke hole tomgang og heller ikke altid tage gas.
Jeg vil lige prøve at beskrive en køretur jeg havde her til aften, og heldigvis skulle jeg ikke nå noget vigtigt.

Den plejer at kunne starte på elstarteren, det kunne den også i dag, men det tager væsentlig længere tid, før tog det måske et sekund, og nu tager det måske 5-10.

Men jeg fik gang i den og begyndte at gøre, med meget dårligt træk, som den ellers plejer at have nok af, selv lige når jeg har startet den.

Jeg skulle gennem Aalborg, hvor der er mange lyskryds, og hver gang jeg holder for rødt, kan jeg være sikker på den går ud. Så kan jeg starte den og måske holde den i gang, hvis jeg er heldig og den vil tage den gas jeg giver (en lille smule, ikke nok til at den kører).
Men i dag ville den bare ikke holde sig i gang igen, jeg kunne godt starte, men den gik ud ret kort efter og hvis jeg gav gas, gik den ud endnu hurtigere.

Men jeg stod i et stykke tid og prøvede at få gang i den igen, og efter lidt tid kunne jeg, starten den og give gas med det samme. Så kunne jeg køre indtil det næste røde lys, hvorefter den så gik ud igen. Mildest talt var det et cirkus at køre 6 km.

Den er helt standard, men før sommerferien, hvor jeg brugte den jævnligt, kørte den fint. Sidst i sommerferien kørte jeg så på den igen, hvor den vist nok også kørte uden problemer, men det var også bare på landevejen.
Så det er først efter jeg er flyttet (som jeg gjorde i sommerferien), at den er begyndt at skabe sig.

Jeg håber jeg har fået det skrevet forståeligt, jeg vil i hvert fald være dybt taknemlig hvis nogen ved hvad der kan være galt.

Det skal siges at jeg ikke har noget særligt værktøj tilgængeligt, så jeg kan ikke tjekke alle mulige ting, desværre.
Speedfight número dos
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
Hvor længe siger du det har stået på? Lyder nemlig meget som om det kan være fugtproblemer. Prøv med noget fugtfortrænger på tændrør, i hætten og på kablet.
/Karen Hansen


PGO Dr. Big  årgang 2016


"There is coffee in that nebula!" Captain Janeway, U.S.S Voyager
Svar
#3
Det har stået på siden jeg fik fragtet min scooter herop til Aalborg, hvilket er omkring 2 måneder siden. Inden da har den stået i en lukket garage, som var lidt opvarmet, det vil sige plusgrader altid.

Men kan ikke forstå hvis det er fugt, for jeg kunne godt køre på den i et stykke tid, og hvis den så er blevet godt gennemvarm fordi jeg har kørt et længere stræk, uden stop, så kan den godt holde tomgang.

Men hvis det får problemet til at gå væk er jeg tilfreds Smil
Speedfight número dos
Svar
#4
Det er da forsøget værd Smil Ellers prøv at skifte tændrøret Smil
/Karen Hansen


PGO Dr. Big  årgang 2016


"There is coffee in that nebula!" Captain Janeway, U.S.S Voyager
Svar
#5
Skidt i tomgangs dysen. Tomgangs dysen er faktisk også den du kører på op til 1/3 gas hvor hoveddysen tager over.
Opel Zafira 1,6 03'
Kawasaki ZZR 1100 D1 93'
Honda ANF 125 Innova 05'
Puch Maxi K 76' - Under total renovering!
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
Rens din karburator. Jeg har lagt en guide ud til hvordan man skifter hoveddyse på sådan en Speedfight 2 ud. Så kan du komme ind til den og rense det hele med bremserens, eller rensebenzin.
Og udskift gerne tændrør samt tændspole + tændhætte til noget silikone, den kører SÅ meget bedre af det. Har selv prøvet en Naruku (den orange fra speedline), sammen med et iridium tændrør, og den startede med det samme selv ved -10 og mindre!
Gilera Stalker -- årgang 2009 -- 3800km. Lovlig
BMW 320i E30 Coupe -- årgang 1987 -- 242.000km.
Svar
#7
Jeg har allerede et iridium tændrør, og jeg kan ikke mærke synderlig forskel. Jeg tror kun jeg kan mærke lidt fordi jeg ved jeg har skiftet til det.
Men i hvert fald, den der tomgangsdyse, kan eet skyldes de problemer jeg beskriver, og hvor sidder den?
Speedfight número dos
Svar
#8
I dag da jeg var ude at gøre igen, kunne den godt holde tomgang, da den blev varm. Og de gange, hvor den var semi varm, kunne jeg hurtigt starte den igen på elstarter, men ikke med særlig meget gas, så døde den nemlig igen.

Men passer diagnosen stadig, når den godt kan holde tomgang når den er varm?

Tvivler da i hvert fald på det kan være vand, for det må da være fordampet efterhånden?
Speedfight número dos
Svar
#9
Udfra din sidste opdatering, så ville jeg tjekke chokeren Blink med øjet..

Mvh.
Tempo
Tempo.... frihed på 2 hjul.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#10
(09-12-2013, 10:13)Tempo Skrev: Udfra din sidste opdatering, så ville jeg tjekke chokeren Blink med øjet..

Mvh.
Tempo

Ja, lyder da lidt henad en defekt choker.
/Karen Hansen


PGO Dr. Big  årgang 2016


"There is coffee in that nebula!" Captain Janeway, U.S.S Voyager
Svar
#11
Kan sådan en være lidt defekt, og så blive mere defekt lige pludselig, for der har været noget engang, hvor den en vinter ikke var så glad for at starte på elstarter, men på kickstarter gjorde den det i første hug.

Men jeg vil lige tjekke chokeren, det er vel også en del nemmere end tomgangsdysen Smil
Speedfight número dos
Svar
#12
Det kan den vist godt.
/Karen Hansen


PGO Dr. Big  årgang 2016


"There is coffee in that nebula!" Captain Janeway, U.S.S Voyager
Svar


Forum spring: