[Johnny]

Også en lækker klassiker den GT 350 T (den og så 360'eren) flotteste 2T motor ever. Dem kan man godt være heldig at finde til en ok pris, der er åbenbart lavet mange af dem og de er ret nemme at renovere.
Desværre er der kommet en tendens (især hos de unge fattige) med, at alle de fine gamle japanere skal laves om til Bobbere el. Caferacere - det meste af det ligner bare lort og er fusket sammen - synd og skam. Men heldigvis er der folk, der passer på de gamle i orig. stand.. hatten af for det..
Det fine ved at købe sådan en i mintcondition (el. deromkring) er, at den ikke falder i værdi - tværtimod.

Jeg er selv tødt på nogle ekempler på den kedelige trend du beskriver Energy, og det gør jo helt ondt at se på. Her er bare et eksempel, og som tidligere ejer af denne skønne gamle maskine, vil jeg skynde mig at tilføje at han ikke er repræsenaiv for os der ejer/har ejet 350'eren

[kragen]

Jeg er selv tødt på nogle ekempler på den kedelige trend du beskriver Energy, og det gør jo helt ondt at se på. Her er bare et eksempel, og som tidligere ejer af denne skønne gamle maskine, vil jeg skynde mig at tilføje at han ikke er repræsenaiv for os der ejer/har ejet 350'eren

Jeg forstår ikke helt forargelsen

"Cafe-racere" var en stor del miljøet, og det adskiller sig ikke en disse fra, hvad andre gør nutildags med deres nye maskiner. Selv fabrikkerne, producerede "cafe-udgaver". Det er bare et fancy ord for, at folk forsøgte at forbedre et, når vi skal være helt ærlige, et ikke særligt optimeret produkt. Dvs. almindelig tuning og styling, men en styling, der alene gik på, at forøge fart og håndtering, altså at ombygge dem, så de lignede de ombyggede modeller, til bane og gadeløb. Uden interessen for "cafe-racere", ville der idag ikke blive produceret GT-modeller, som i bund og grund er seriefremstillede "cafe-racere", som folk alligevel heller ikke kan holde snitterne fra, og igen ombygger til "cafe-gt-cafe-racere", som i bund og grund, ikke har nogen berettigelse i trafikken. Når selv en Hayabusa, "trænger" til lidt opgradering, og dermed også bliver en "cafe-racer", er det åbenbart et fænomen, der åbenbart altid har eksisteret, og altid vil eksistere.

Ser man iøvrigt på en Hayabusa, eller de fleste andre nyere maskiner, producenterne faldbyder, så kan man vist godt sige, at de alle er "designet" efter de ideer, "cafe-racerne" lagde grunden til, og alle jer, der ønsker, at kører riundt på "GT-modeller", bør i virkeligheden takke de gamle "cafe-racere" for deres ombygninger, af mere eller mindre dårligt designede "gadecykler", som altså ikke var noget, at råbe hurra for. En gammel oiginalmodel, også af 350'eren, er derfor kun af museal værdi - ikke af "kvalitetsværdi", som motorcykel. I forhold til de fleste nyere modeller, var de elendige, som motorcykler, især, hvis man også ville køre lidt "sjovt".

Om de er smukke eller ej, er en smagssag, men for mig, ligner de blot nogle forvoksede knallerter, hvad de første japanske hylende "riskogere", også var . Det var nok først i begyndelsen af 60'erne, da Honda kom med CB77'eren, man fik en stabil motorcykel, man kunne køre på, uden at skulle have værktøjskassen med på tur, eller ligne en fyrbøder, når man steg af, efter en tur . Indtil da, og i nogle år efter, var der ingen, med respekt for sig selv, der ville vise sig på en "billig japansk bambusmaskine", eller fotografere, med et billigt japansk kopifotografiapperat, eller med andet, der var købt i "Kina- og Japan-huset". Minder det om noget, vi kender, når det idag gælder "billige kinesiske maskiner"

[Energy]

Krage > Du misforstår helt pointen. Det er jo ikke begrebet Caferacer, vi angriber, der er måden de bliver lavet på, der er det forargelige - ståltråd, hønsenet og plastikpadding hører ikke hjemme på sådan en klassiker - så burde man spare sammen og købe en rigtig caferacer a'la Triumph Truxton, Motoguzzi V50 el. lign hvs man ikke kan finde ud af at bruge værktøj og ordentlige reservedele.

[kragen]

Krage > Du misforstår helt pointen. Det er jo ikke begrebet Caferacer, vi angriber, der er måden de bliver lavet på, der er det forargelige - ståltråd, hønsenet og plastikpadding hører ikke hjemme på sådan en klassiker - så burde man spare sammen og købe en rigtig caferacer a'la Triumph Truxton, Motoguzzi V50 el. lign hvs man ikke kan finde ud af at bruge værktøj og ordentlige reservedele.

Nu er I sarte

Hvad er der galt med denne smukke renoverede Honda rat bike

   

[Energy]

En CD 50.... Hehe, ja så har man da fuldstændig resigneret, mon han også har tilsvarende tøj og kropspleje ?... :P

[kragen]

En CD 50.... Hehe, ja så har man da fuldstændig resigneret, mon han også har tilsvarende tøj og kropspleje ?... :P

Den er skam præmieret, som "Best In Show"

Her er en, af de lidt større. Det må sgu koste en vis indsats, at "unstyle" i den grad - og så vise sig offentligt på den
   

[Johnny]

Ud over hvad Energy allerede har skrevet, og som jeg er fuldstændig enig i, vil jeg gerne lige tilføje et par punkter.

First of all; os der har læst med herinde over tid, ved godt at du langt fra er den mest nostalgiske af flokken på BS Krage. Dit syn på et køretøj lader til primært at handle om hands down praktisk hverdagsbrug, og som sådan vil jeg medgive at de klassiske modeller ikke har den voldsomme værdi i vor tid. Selv ville jeg ikke vælge en gammel mc eller knallert, med datidens bremser og lysanlæg, til at dække mit daglige transportbehov. Ellers tak.

Nostalgien handler mere om dels dyrkelse af datidens designstil, og -for en stor dels vedkommende også- et tilbageblik på hvad der nu let kan se ud som bedre tider (måske endda at genopleve ungdommens eventyr på en given model).

Jeg er udmærket klar over at vi skylder modderne indenfor stort set alle brancher tak for den rolle deres pillerier har spillet i udvikling/forbedring. Det ændrer bare ikke på at jeg, når jeg ser en eller anden gå til den med hønsetråd og alskens andre sære påfund, og forandrer hvad jeg i dag ser som en smuk klassiker, bli'r svært irriteret. Antallet af originale klassikere vokser ikke år for år, og går man alligevel med drømme om at lave eksempelvis en cafe racer, kunne man passende begynde med en maskine der i forvejen har været pillet ved. På den måde kan alle parter -moddere såvel som folk der søger originalitet- lettere få deres ønsker opfyldt på sigt = alle er gladere.

Modding, hvor originlstumperne bevares og kan skrues på plads ved senere lejlighed, har jeg det der i mod helt fint med. Det kan øge brugsværdien af en gammel maskine, og ødelægger den jo ikke.

Ratbikebillederne er i øvrigt yderst interessante synes jeg. Selv ser jeg ikke den store tiltrækningskraft i noget der ligner en bunke skrot, men på en eller anden måde sporer jeg alligevel en god portion kærlighed til køretøjet. Om det er noget "at lade et elsket familiemedlem ældes" ved jeg ikke rigtigt. Det er det nok for mig, selvom virkeligheden jo er at folk ofte køber køretøjet og fremavler looket.

[kragen]

Ud over hvad Energy allerede har skrevet, og som jeg er fuldstændig enig i, vil jeg gerne lige tilføje et par punkter.

First of all; os der har læst med herinde over tid, ved godt at du langt fra er den mest nostalgiske af flokken på BS Krage. Dit syn på et køretøj lader til primært at handle om hands down praktisk hverdagsbrug, og som sådan vil jeg medgive at de klassiske modeller ikke har den voldsomme værdi i vor tid. Selv ville jeg ikke vælge en gammel mc eller knallert, med datidens bremser og lysanlæg, til at dække mit daglige transportbehov. Ellers tak.

Nostalgien handler mere om dels dyrkelse af datidens designstil, og -for en stor dels vedkommende også- et tilbageblik på hvad der nu let kan se ud som bedre tider (måske endda at genopleve ungdommens eventyr på en given model).

Jeg er udmærket klar over at vi skylder modderne indenfor stort set alle brancher tak for den rolle deres pillerier har spillet i udvikling/forbedring. Det ændrer bare ikke på at jeg, når jeg ser en eller anden gå til den med hønsetråd og alskens andre sære påfund, og forandrer hvad jeg i dag ser som en smuk klassiker, bli'r svært irriteret. Antallet af originale klassikere vokser ikke år for år, og går man alligevel med drømme om at lave eksempelvis en cafe racer, kunne man passende begynde med en maskine der i forvejen har været pillet ved. På den måde kan alle parter -moddere såvel som folk der søger originalitet- lettere få deres ønsker opfyldt på sigt = alle er gladere.

Modding, hvor originlstumperne bevares og kan skrues på plads ved senere lejlighed, har jeg det der i mod helt fint med. Det kan øge brugsværdien af en gammel maskine, og ødelægger den jo ikke.

Ratbikebillederne er i øvrigt yderst interessante synes jeg. Selv ser jeg ikke den store tiltrækningskraft i noget der ligner en bunke skrot, men på en eller anden måde sporer jeg alligevel en god portion kærlighed til køretøjet. Om det er noget "at lade et elsket familiemedlem ældes" ved jeg ikke rigtigt. Det er det nok for mig, selvom virkeligheden jo er at folk ofte køber køretøjet og fremavler looket.

Så må jeg have udtrykt mig forkert. Jeg er skam, som de fleste andre, en stor nostalgiker, og jo ældre man bliver, jo mere "nostalgi" er der, at tage af.

Jeg hart med stor glæde besøgt de fleste "veteranmuseer", indtil flere gange, og jeg kan da også få en lille tåre i øjnene, når jeg ser en velholdt gammel maskine køre forbi - eller endnu bedre, hvis jeg får en tur på den .

Det, jeg anker over er, og som du også selv er inde på, når folk lider af manglende realitetssans og/eller fortrængning. De gamle maskiner var, i forhold til de nye, noget bras, at køre på. "Designet" var normalt også langt fra optimalt, hvis man ser teknisk/praktisk på det, og at "genoplive" det dårlige design (retro), vil i realiteten altid være et teknisk tilbageskridt, der kun kan tilfredsstille folk, der går mere op i form, end i funktion. Det er også fint nok, og jeg er da også lidt med på "retro", men det får mig altså ikke til, at falde i svime over "de gode gamle dage", eller "da farfar var ung, var der maskiner til".

Jeg har da fornøjelsen, af og til, igen at køre på nogle ældre knallerter og motorcykler, som jeg mente, at kunne huske, som nogle fantastiske maskiner, at køre på, i ungdommens vår, men hvor de sure realiteter, hurtigt bringer mig ud af den vildfarelse. Det betyder ikke, at jeg ikke ville eje en, og køre på den en dejlig sommerdag, det ville jeg så sandelig gerne. Det er en særlig oplevelse, ligesom at køre i veterantog, men derfra, og til at sige, at de er gode, og har et bedre design (læs: funktionelt design), er mere, end en let omgang med sandheden. De kan have en æstetisk og nostalgisk værdi, men rent teknisk, er de nogle usikre, ustabile "fortidslevn", der ikke når de nye maskiner til sokkeholderne.

Sidste sommer, var jeg igen på visit i mit gamle regiment, og havde der lejlighed til, at genopfriske minderne om de køretøjer, jeg dengang fandt helt fine. Jeg kørte bla. i den Bedford J6, jeg tog lastvognkort i (usynkroniserede gear=dobbelt udkobling), en Power Dodge, en Willys Jeep, en VW M181 ("fodposen"), en VW T1 M211 ("rugbrød", med delt forrude), en Nimbus C, en BSA B40WD Mk 1, og jeg må sige, at jeg må beundre mig selv, og selvfølgelig andre, for, at vi kunne køre rundt i/på det skrammel. Nogle af de andre "gamle drenge", der ellers havde rost kvaliteterne ved de gamle køretøjer inden, var mere end rystede, da de igen fik lov til, at køre dem. Et gavnligt lille realitetstjek . Så folk, der fiser rundt på gaden i en gammel Willys, købt på auktion, gør det sandelig ikke fordi, de mener, at "kvaliteten" var bedre, i gamle dage. En "folkevognsbobles" mildest talt uhensigtsmæssige karroseridesign, bliver heller ikke meget bedre af, at man propper det på en moderne "retroudgave".

[Energy]

Det svarer vel bare til, at bevare et sjædent gammelt hus - istedetfor at lade det blive til ungdomshus el. lagerplads. Nogen ting kræver bevaring.

[Johnny]

Så må jeg have udtrykt mig forkert. Jeg er skam, som de fleste andre, en stor nostalgiker, og jo ældre man bliver, jo mere "nostalgi" er der, at tage af.

Jeg hart med stor glæde besøgt de fleste "veteranmuseer", indtil flere gange, og jeg kan da også få en lille tåre i øjnene, når jeg ser en velholdt gammel maskine køre forbi - eller endnu bedre, hvis jeg får en tur på den .

Det, jeg anker over er, og som du også selv er inde på, når folk lider af manglende realitetssans og/eller fortrængning. De gamle maskiner var, i forhold til de nye, noget bras, at køre på. "Designet" var normalt også langt fra optimalt, hvis man ser teknisk/praktisk på det, og at "genoplive" det dårlige design (retro), vil i realiteten altid være et teknisk tilbageskridt, der kun kan tilfredsstille folk, der går mere op i form, end i funktion. Det er også fint nok, og jeg er da også lidt med på "retro", men det får mig altså ikke til, at falde i svime over "de gode gamle dage", eller "da farfar var ung, var der maskiner til".

Jeg har da fornøjelsen, af og til, igen at køre på nogle ældre knallerter og motorcykler, som jeg mente, at kunne huske, som nogle fantastiske maskiner, at køre på, i ungdommens vår, men hvor de sure realiteter, hurtigt bringer mig ud af den vildfarelse. Det betyder ikke, at jeg ikke ville eje en, og køre på den en dejlig sommerdag, det ville jeg så sandelig gerne. Det er en særlig oplevelse, ligesom at køre i veterantog, men derfra, og til at sige, at de er gode, og har et bedre design (læs: funktionelt design), er mere, end en let omgang med sandheden. De kan have en æstetisk og nostalgisk værdi, men rent teknisk, er de nogle usikre, ustabile "fortidslevn", der ikke når de nye maskiner til sokkeholderne.

Sidste sommer, var jeg igen på visit i mit gamle regiment, og havde der lejlighed til, at genopfriske minderne om de køretøjer, jeg dengang fandt helt fine. Jeg kørte bla. i den Bedford J6, jeg tog lastvognkort i (usynkroniserede gear=dobbelt udkobling), en Power Dodge, en Willys Jeep, en VW M181 ("fodposen"), en VW T1 M211 ("rugbrød", med delt forrude), en Nimbus C, en BSA B40WD Mk 1, og jeg må sige, at jeg må beundre mig selv, og selvfølgelig andre, for, at vi kunne køre rundt i/på det skrammel. Nogle af de andre "gamle drenge", der ellers havde rost kvaliteterne ved de gamle køretøjer inden, var mere end rystede, da de igen fik lov til, at køre dem. Et gavnligt lille realitetstjek . Så folk, der fiser rundt på gaden i en gammel Willys, købt på auktion, gør det sandelig ikke fordi, de mener, at "kvaliteten" var bedre, i gamle dage. En "folkevognsbobles" mildest talt uhensigtsmæssige karroseridesign, bliver heller ikke meget bedre af, at man propper det på en moderne "retroudgave".

Der har nok nærmere været tale om at jeg har set udtalelser fra dig, der kun gik på netop din -i mine øjne korrekte- kritik af de gamle maskiners anvendelighed i vor tid, og altså ikke dækkede din samlede holdning til det vi kalder klassikere

Jeg må blankt indrømme at jeg, med undtagelse af rugbrødet og Nimbussen, ikke havde et indre billede af de maskiner du nævnte. Et hurtigt smut på google gav syn for sagen, og bragte et par smil. Ikke mindst lastbilerne hører til det der i mine øjne er designmæssigt heldige gamle travere, men jeg tror dig dæleme gerne når du skriver at der er en del arbejde forbundet med at drive den til bevægelse. Jeg spurgte lige en kammerat der til daglig kører lastbil om han ikke var med på at tage den daglige dont i en Bedford J6, og ordene der kom tilbage skal ikke gentages her aht eventuelt svagelige

Jeg har længe sagt at køretøjerne fra fordums tid, mit fokus ligger i den forbindelse fra slutningen af 70'erne og bagud, i det mindste hævede sig over nutidens maskineri ved at have en egen identitet. Jeg ved ikke om det skyldes at jeg er ved at blive ældre, men jeg kan sgu knapt nok hverken se eller mærke forskel på nye biler. Tog man sig en køretur i en saglig Volvo 144 fra starten af 70'erne, var den markant forskellig fra en Peugeot 504 fra samme tid, med dens franske charme og ikke mindst forbløffende behagelige (omend lettere svømmende) affjedring. Ligeledes var der markant forskel på en Granada fra 70'erne (ikke den firkantede der kom i slutningen), og så Audis fem-cylindrede 100 model. Som sagt ved jeg ikke helt om forskellen i opfattelse (og især problemerne med at skelne den ene fra den anden) skyldes at jeg ikke er ung og med på beatet mere, men jeg savner den lidt. Måske lige netop med undtagelse for køreegenskaberne, der jo nok har haft godt af en større grad af ensretning