(28-09-2011, 20:19)total Skrev: Så blev min kineser stjålet (mc scooter) ......Det eneste der var tilbage da jeg kom efter den var, en klippet lås og resten af kæden. Pisse surt.
Nå men nu begynder problem så med forsikringen (GF-forsikring)!
Uddrag af mailen.
*********************************************************************
tak for din mail. Jeg må først slette din forsikring 4 uger efter motorcyklen er blevet stjået hvis ikke den er dukket op i mellemtiden.
Du hører fra os.
*********************************************************************
Findes der ikke nogle regler indenfor dette område? Jeg er jo ikke interesseret i at betale forsikring for at nogle tyve kan køre rundt på min scooter.
Det står i din forsikringspolice, hvordan du afmelder din forsikring.
Ansvarsforsikringen er normalt for et år forud af gangen. Den kan derfor normalt kun opsiges med en måneds varsel, for det følgende år. Der er dog indført en særregel, der siger, at den kan opsiges i "utide", til udgangen af den næste måned. Selskabet kan ved en sådan opsigelse kræve et gebyr, for "merarbejdet". Det vil nok typisk ligge på en halvtredser, for en ansvarsforsikring. Når selskabet skriver "slette din forsikring", så er det ikke hele sandheden. Selskabet skal nemlig også underrette Centralregisteret for motorkøretøjer (CRM), om den "manglende" forsikring.
Jeg går selvfølgelig ud fra, at den er meldt stjålet hos politiet, for ellers, er du lidt på den.
Inden, du afmelder din ansvarsforsikring, og pladen, skal du måske lige overveje sandsynligheden for, at den bliver fundet igen. Hvis du har afmeldt maskinen, og den bliver fundet igen, skal den nyindregistreres, og afhængig af alder og seneste synsdato, evt. fremstilles til syn, før du kan få plade på igen.
Jeg ved ikke, hvornår din nuværende ansvarsforsikring løber til, og du igen skal betale for et år, men hvis det ikke er lige op over, ville jeg vente med, at afmelde den, indtil sidste øjeblik - pengene er jo betalt. Skulle den dukke op, er det ulig meget nemmere, hvis den ikke har været afmeldt.
Du hæfter selvsagt ikke selv for noget, tyveknægtene foretager sig med maskinen, efter, den er meldt stjålet hos politiet. Du er dog stadig ejer af maskinen, og skal derfor selv sørge for, at den bliver afhentet, hvis/når den bliver fundet. Skulle den senere dukke op, hos en ny "ejer", er den derfor også stadig din, og skal returneres til dig. Da det er en mc, der er underlagt reglerne om synspligt, og du stadig har registreringsattesten, samt at den næppe kan "overleve" længe, hvis den kører rundt som knallert, vil den oftest være smidt et eller andet sted, i en mere eller mindre miserabel tilstand, eller være huggtet op, til "reservedele" - hvis den da ikke er "eksporteret". Så vent med, at afmelde den, indtil du skal betale for et et nyt år.