Søg Garagen Hej Gæst! Register

Tilkøring af ny Scooter
#1
SÅ kom dagen, jeg skal hente min Super 9'er :chopper:

I en tråd herinde, læste jeg noget om benzinøkonomi og tilkøring. Søgte derefter på "tilkøring" herinde, men fandt intet. Så nu spørger jeg.:

Hvorfor skal en scooter "tilkøres" og ikke mindst, hvordan gør man det bedst ?
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#2
Mit råd er. Få den afdroslet med det samme (bøsning i vario og ring i karb) kør nogle kilometer stille og roligt og så hold op med at tænke mere på det. Du skal være opmærksom på at du måske skal dyse op til 82 før eller siden. Ellers velkommen i Kymco klubben, det er en smadder god maskine.
TruckStar
Svar
#3
Neo Skrev:I en tråd herinde, læste jeg noget om benzinøkonomi og tilkøring. Søgte derefter på "tilkøring" herinde, men fandt intet. Så nu spørger jeg.:

Jeg er stødt på forskellige påstande omkring tilkøring:

a) Det har indflydelse på scooterens senere tophastighed
b) Scooterens benzinøkonomi
c) Motorens holdbarhed

Forespurgt om tilkørsel sagde min forhandler til mig 'det skal du bare glemme'. Jeg spurgte ham om ikke det var rigtigt at man i den første tid skulle undlade at belaste motoren maksimalt i længere perioder, og der sagde han 'jo, men hvor er det lige du gør det her inde i byen'. Det har han jo ret i.

Så jeg må sige at jeg sådan set ikke har taget hensyn til tilkøring, undtagen lidt ovenstående regel. Scooteren havde kørt nær 1000 km før den kom ud på en langtur og kørte maksimale omdrejninger i en time til halvanden. Såvidt jeg har kunnet orientere mig er min benzinøkonomi og tophastighed tilsvarende alle mulige andre, både folk som har kørt til og folk som bare har kørt Smil

Det skal retfærdigvis siges at tilkørsel tilrådes i manualen til min NRG. Vistnok med maks 80% motorkraft i de første 1000 km. Jeg har faktisk læst folk skrive at de har kørt rundt på 45'ere med 30 km/t de første 1000 km. Jeg kan ikke tage det alvorligt.
Hvil i Fred NRG. Amen.
Svar
#4
Jeg tilkører min cylinder på denne måde:

100 km med 25-30 km/t
150 km med 40-45 km/t
150 km med 50 km/t
og 100 km med 55 km/t, og så ellers fuld skrue, og det virker på farten og optrækket har jeg erfaret, og sikkert også på holdbarheden på cylinderen. Hvor meget det har indvirkning på resten af motoren ved jeg ikke, men benzinforbruget flytter sig ikke ret meget på BiG'en.

Jeg brugte samme metode, da scooteren var ny.
Svar
#5
Johnny-2-hjuler Skrev:Forespurgt om tilkørsel sagde min forhandler til mig 'det skal du bare glemme'. Jeg spurgte ham om ikke det var rigtigt at man i den første tid skulle undlade at belaste motoren maksimalt i længere perioder, og der sagde han 'jo, men hvor er det lige du gør det her inde i byen'. Det har han jo ret i.

Min forhandler sagde det samme, så tilkørsel kan vist nedkoges til at køre "pænt" de første 400-600 km, og så ellers bare fyre den af.

Fandt iøvrigt denne hjemmeside, der beskriver "break-in"/tilkøring af 4-taktere. Interessant læsning.

http://www.mototuneusa.com/break_in_secrets.htm

TAK for svarene :wink:
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
Dette er en lidt gammel tråd, men jeg checkede lige Neo's link til MotoTune's tilkørselsvejledning og den lyder faktisk interessant. Selve metoden har man selvfølgelig hørt før, men det er første gang jeg ser en teknisk forklaring på, hvorfor han mener at lige netop dette er en god måde at gøre det på.

Basalt set går fyrens tilkørselsmetode ud på flg.

- Lad motoren varme grundigt op.
- Kør de først 350 km med absolut fuld skrue (de første 40 km er vigtigst)- og så er motoren kørt til.

Baggrunden er, at de relativt fine tolerancer i en moderne motor betyder at stempelringe og cylindervæg kun har et meget tyndt lag "grater" som kan slibes af under tilkørsel og derved skabe den optimale forsegling mellem ring og cylinder. Dette tynde lag er slidt af i løbe af meget kort tid, så derfor er det vigtigt at ringen presses mod cylindervæggen konstant og med så stor kraft som muligt helt fra start af. Dvs. fuld gas og med ringene i variatoren så den får masser af omdrejninger.

Han skriver samtidigt også at den klassiske måde (køre pænt de første 2-300 km) er direkte skadelig for motorens fremtidige ydelse og holdbarhed fordi man ikke får skabt den optimale kontakt mellem ring og cylindervæg inden graterne er slidt helt væk. Og så er det for sent.


Jeg må indrømme at jeg har svært ved at købe den 100% - måske er det vanens magt som gør mig skeptisk - men det er da en interessant argumentation.
Svar
#7
Runnerdude Skrev:Jeg må indrømme at jeg har svært ved at købe den 100% - måske er det vanens magt som gør mig skeptisk - men det er da en interessant argumentation.

Jeg har også studset lidt over den, og havde faktisk tænkt mig at spørge nogen af "Race-guruerne" nede i Rødbyhavn om det, på Hygge turen denne weekend. De er jo vant til at rode med højtydende motorer på deres bane scootere, og kan ikke forestille mig at de bruger 500 km på tilkøring af deres baneracere, før de fyrer den af.

Mind mig lige om at poste et indlæg med deres råd efter weekenden.

Dutch
Svar
#8
DutchDK Skrev:De er jo vant til at rode med højtydende motorer på deres bane scootere, og kan ikke forestille mig at de bruger 500 km på tilkøring af deres baneracere, før de fyrer den af.

Mind mig lige om at poste et indlæg med deres råd efter weekenden.

Dutch

Jeg tror der skal skelnes mellem motorer til normalt brug og som dutch skriver, højtydende motorer.

Neo
Svar
#9
Det lyder ikke så tosset endda - det er det samme man gør med nye racermotorer til biler. Så en udsendelse om Ferrari, de tilkørte også med fuld skrue i en time, med samme argumentation Fortvivlethock: Men om det også gælder for vores "lidt grovere" tilvirkede motorer, det tvivler jeg nu lidt på :wink:
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#10
Neo Skrev:Jeg tror der skal skelnes mellem motorer til normalt brug og som dutch skriver, højtydende motorer...

Ja, det er naturligvis en oplagt mulighed.

En anden ting som han heller ikke bekymrer sig om i tektsten er det faktum, at det ikke kun er cylider og stempel som skal køres til, men også lejerne. Hvis jeg skulle vælge vil jeg klart foretrække at lejerne holder længe - de er noget mere bøvlede at skifte end cylinderen.

Men under alle omstændigheder ville det være rart at vide lidt mere om. Desværre virker det som om der er ca. lige så mange forskellige meninger som der er scooter-kørere. Hvis jeg engang vinder i lotto køber jeg altså to ens scootere og kører den ene til skånsomt og giver den anden fuld rulle...
Svar


Forum spring: