Søg Garagen Hej Gæst! Register

Billig scooter 30 med god benzinøkonomi
#1
Davs!

Jeg er en fyr på 32 som ikke har noget kørekort (og heller ikke planlægger at få et), men som godt kunne tænke sig muligheden for at transportere mig uafhængigt af busser, tog, cykelvejr osv.

Derfor overvejer jeg at købe en knallert/scooter 30. Men jeg er i tvivl om en masse ting.

1) Hvilken scooter kan anbefales? Anbefal evt. nogle stykker, i forskellige prislejer. Gerne en helt billig (under 10k) og et par dyrere.

2) Kan det anbefales at købe brugt? I så fald hvorhenne? Hvilken prisklasse? Hvilke modeller?

3) Hvordan ser det ud med økonomien? Er det noget med at der er afgift på nu om dage? Nummerplader? Ansvarsforsikring? Hvad koster benzinen og hvor langt kan man køre på literen? Jeg prøver at finde ud af hvad det koster om året i forhold til at køre med bus og tog. Jeg bor i Københavns-området (Albertslund).

Hvad er det for noget med 2- og 4-takter? Og er der gear på sådan en fætter? Jeg er totalt blank, så be gentle...

/David
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#2
Vi skal også høre hvilken størrelse du er i, hvis du er stor er der en række maskiner der er ikke er en mulighed.
TruckStar
Svar
#3
pinkfloydhomer Skrev:Hvad er det for noget med 2- og 4-takter? Og er der gear på sådan en fætter? Jeg er totalt blank, så be gentle...
/David
Det med gear kommer ikke så meget an på motoren, men mere om det er et traditionel knallert/motorcykel look eller en scooter.

De fleste scootere og nogle af de andre benytter et vario gear, hvor motoromdrejningerne styrer gearingen.

Mange choppere har op til 4 manuelle gear a'la motorcykel.

Motortype (2- el. 4-takt) er mest en smags sag.

2-takt:
Bruger olie i benzinen (automatisk blanding fra separat tank på alle nyere maskiner)
Udsender blå, stinkende røg som følge heraf. (behøver jeg at sige, jeg selv kører 4-takt Smil) )
Har større optræk, kan tage flere omdrejninger, men med dårligere brændstoføkonomi. (20-30 km/l)
Simplere motorkonstruktion.
Primært store, annerkendte mærker.
Typisk 10-16000 i anskaffelse.

4-takt
Bruger olie i bundkaret, der typisk skal skiftes for hver 2-5000 km.
Bedre økonomi (35-55 km/l)
Mindre forurening
Lavere/anderledes støjniveau
Med få undtagelser, mindre kendte mærker. Mange kinesere.
Typisk 6-12000 i anskaffelse.
Svar
#4
walker1 Skrev:2-takt:
Bruger olie i benzinen (automatisk blanding fra separat tank på alle nyere maskiner)
Ups. :oops: Piaggio/Vespa Chiao lige undtaget. Det er en primitiv Puch Maxi type (ca. 10k), hvor man selv skal sørge for blandingen ved hver eneste tankning.
Svar
#5
T Skrev:Vi skal også høre hvilken størrelse du er i, hvis du er stor er der en række maskiner der er ikke er en mulighed.

Jeg er 170 cm og vejer 75 kg.

/David
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
walker1 Skrev:4-takt
Bruger olie i bundkaret, der typisk skal skiftes for hver 2-5000 km.
Bedre økonomi (35-55 km/l)
Mindre forurening
Lavere/anderledes støjniveau
Med få undtagelser, mindre kendte mærker. Mange kinesere.
Typisk 6-12000 i anskaffelse.

Okay, det lyder som om jeg skal have mig en 4-takters?

Men kan I anbefale nogle konkrete modeller? Og også gerne et godt sted at købe. Jeg bor i Albertslund, men alt i Storkøbenhavn har interesse.

Og kan det betale sig at købe brugt?

/David
Svar
#7
pinkfloydhomer Skrev:Men kan I anbefale nogle konkrete modeller? Og også gerne et godt sted at købe. Jeg bor i Albertslund, men alt i Storkøbenhavn har interesse.

Og kan det betale sig at købe brugt?

/David
På 4T markedet er der vist ikke det store i brugt.
Mange af modellerne er endnu for nye til at de er kommet igennem som brugte. Desuden har folk måske en større tendens til blot at smide kalorius væk, hvis nyprisen er 30-50% af de mere regulære mærker.
Det hænder dog, at en Listo, City, Pexma eller Texas dukker op under "Køb & Salg" herinde. Mange er dog 45 udgaver! Det er en ting man lige skal holde lidt øje med.

Nu siger du København. I den sammenhæng er der vel http://scoot.dk/ der gør en del i 4T maskiner. Primært fra Kina.
Kymco Agility (min) kan også fås flere steder i byen, ligesom SYM Mio er set her omkring.
(Bor selv i Valby)

Texas Free er set i Bilka for et par uger siden til ca. 8000, men der var ingen i dag, og der kan være lidt bøvl med at få den udleveret og serviceret. Nærmeste reelle forhandler/værksted er vist i Hedehusene, Lyngby eller Ølstykke.
Svar
#8
Kan det ikke passe at cityscooteren har meget bedre dæk end en listo eller texas?

Har læst så meget herinde om at listoens dæk er nogle skøjter i vådt føre, men synes mine dæk ser ok ud. Var så i bilka den anden dag og ville så kigge lidt nærmere på dækkene der sidder på en texas, som rigtig nok ligner noget der ikke egner sig til at køre i regnvejr.

kan lige prøve at knipse et billede af mine dæk lidt senere.

Ved godt at det her emne ik ligefrem drejer sig om dækmønstre, men det er da relevant at tænke på at hvis man vil have ordentlige dæk skal man smide ekstra på prisen for en texas for at få dem skiftet.

Køb en cityscooter model 2005 til de ca. 6000 hvis du kan :thumpup:
ved at de havde 2 tilbage for et par uger siden, men kan da godt være det er udsolgt nu.
Cityscooter 2005, flere billeder i personlige galleri.
Svar
#9
fandt lige et billede hvor man godt kan se mønsteret på dækket Grin

[Image: album_pic.php?pic_id=582]

hvad mener i? er de ligeså dårlige som listoens?


MEN! for at vende tilbage til de oprindelige spørgsmål:

Citat:3) Hvordan ser det ud med økonomien? Er det noget med at der er afgift på nu om dage? Nummerplader? Ansvarsforsikring? Hvad koster benzinen og hvor langt kan man køre på literen? Jeg prøver at finde ud af hvad det koster om året i forhold til at køre med bus og tog. Jeg bor i Københavns-området (Albertslund).

Du skal lige huske at det koster at få den til service! Jeg har lige sluppet 900 kr for 1000 km service + skift af ruller + montering af benzinfilter.
Men den skal jo til service ved 500km, 1000km og så hver 3000 km efter det. og du skal nok regne med minimum 500 kr hver gang. oven i det kommer der alt det man selv køber til vedligehold, jeg har købt tectyl (rustbeskyttelse), gearolie og div. andre småting. Det hele løber op! men altså hvis du regner ud hvad det koster pr måned eller år, så læg lige noget oveni, så der er til service og vedligehold.

forsikring er 700-800 om året
ingen afgift, dog koster det omkring 500 at få sat nummerplade på.
min kørte inden service meget stabilt på 54 km/l (har lige fået den igen så ved ikke hvad den kører på literen nu.)
jeg skal nok ca. tanke hver 200-230 km for at være på den sikre side mht at løbe tør, og så koster det mig ca. 40 kr i benz.
Cityscooter 2005, flere billeder i personlige galleri.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#10
Japper Skrev:Var så i bilka den anden dag og ville så kigge lidt nærmere på dækkene der sidder på en texas, som rigtig nok ligner noget der ikke egner sig til at køre i regnvejr.

Har en kollega der fik sig en forskrækkelse, en øm skulder og en ridset Texas, da hun røg ned på brostenene i vådt vejr under kørsel med 10 km/t. Jeg kiggede efterfølgende på dækkene og man kan næsten se at de ikke kan stå fast nogen steder. Jeg snakkede også med en Texasscooterfælle på gaden, der bekræftede at han havde måttet skifte sine dæk. Dækkene på din scooter ser da ud til at have meget mere mønster.

edit: Bagdækket på benævnte kollegas Texas 'eksploderede' i øvrigt, efter hendes eget udsagn, et par dage senere.
Hvil i Fred NRG. Amen.
Svar
#11
Japper Skrev:Du skal lige huske at det koster at få den til service! Jeg har lige sluppet 900 kr for 1000 km service + skift af ruller + montering af benzinfilter.
Men den skal jo til service ved 500km, 1000km og så hver 3000 km efter det.

Du har ret, men servicetidspunkterne kan dog variere fra mærke til mærke. Min skulle f.eks. ikke til 500 km, men til 1000 og 3000 og skal så igen ved 6000 km.
Hvil i Fred NRG. Amen.
Svar
#12
walker1 Skrev:De fleste scootere og nogle af de andre benytter et vario gear, hvor motoromdrejningerne styrer gearingen.

Ja, 'Twist and Go' som de kalder det på udenlandsk Smil

walker1 Skrev:Udsender blå, stinkende røg som følge heraf. (behøver jeg at sige, jeg selv kører 4-takt Smil) )

Nu strammer du den lidt, helt så galt behøver det ikke at være Smil Jeg ser faktisk ikke blå røg fra de fleste moderne 2-taktere?

Fin oversigt, Walker!
Hvil i Fred NRG. Amen.
Svar


Forum spring: