Søg Garagen Hej Gæst! Register

Hjælp til førstegangskøb! PGO, Vespa, Piaggio eller Aprilia?
#1
Hej alle!

Jeg er i midten af 20´erne og har aldrig haft knallert eller scooter. Jeg arbejder inde i byen og har et sted mellem 5-10 km på arbejde. Det er til gengæld en meget trafikkeret vej så det tager en krig med bil, det samme med det offentlig så er blevet enig med mig selv om, at det mest effektive for mig vil være en scooter 30 (eftersom jeg har fravalgt cyklen). Men ved som sagt minus om scootere.

Jeg vil sætte pris på at;
- Den er driftsikker så jeg undgår at spille tid på værksted da jeg stort set ikke selv kan lave noget på den
- Den er rimeligt kvik i optrækket da der er en del lyskryds (omend jeg ikke er klar over om der er så stor forskel herpå)
- Den kører relativt langt på literen (ikke det vigtigste)
- Den ikke er for dyr da jeg bor et sted, hvor jeg har hørt man ikke skal være sikker på at kunne få lov til at beholde den for sig selv
- Den ikke var en meter bred da jeg forestiller mig, at der er mange cyklister at "kæmpe" med på min rute

Jeg er helt ligeglad med;
- Udseendet
- Mulighederne for at "gejlle" den

Jeg er blevet frarådt at købe de billige fra T-Hansen. Jeg har fået at vide, at PGO'er er solide og til at stole på. Jeg har læst mig til, at en Aprilia SR50 Ditech skulle køre rigtig godt, køre langt på literen og være rimelig kvik. Jeg har også hørt at de nye Vespaer med retro-looket skulle køre fint og samtidig er der lidt stil over dem (når man ikke er 16-18 længere). Sidst men ikke mindst har jeg kigget på de små Piaggio'er som er meget slanke (og vidst nok en knallert, hvis jeg har forstået så meget), hvilket jeg kunne forestille kunne være en fordel i tæt bytrafik.

Men alt ialt er jeg stadigvæk meget på bar bund. Håber der er nogle eksperter herinde som kan hjælpe og anbefale mig det rigtige og evt. rådgive mht. køb af brugt kontra nyt.

mvh.
Scooterdummy
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#2
Med kørsel på 5-10 km til arbejdet på cykelksti, som eneste formål, og uden intentioner om, at køre for stærkt, ser jeg ingen grund til, at du afskriver en billig thansen firtakter, som et billigt og hurtigt alternativ til en bil i byen. Sålænge, knallerten er droslet, er der så at sige ingen forskel i accelerationen på en to- og firtakter.
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#3
(04-01-2011, 22:18)ScooterDummy Skrev: Hej alle!

Jeg vil sætte pris på at;
- Den er driftsikker så jeg undgår at spille tid på værksted da jeg stort set ikke selv kan lave noget på den
- Den er rimeligt kvik i optrækket da der er en del lyskryds (omend jeg ikke er klar over om der er så stor forskel herpå)
- Den kører relativt langt på literen (ikke det vigtigste)
- Den ikke er for dyr da jeg bor et sted, hvor jeg har hørt man ikke skal være sikker på at kunne få lov til at beholde den for sig selv
- Den ikke var en meter bred da jeg forestiller mig, at der er mange cyklister at "kæmpe" med på min rute

Jeg er helt ligeglad med;
- Udseendet
- Mulighederne for at "gejlle" den

Jeg er blevet frarådt at købe de billige fra T-Hansen. Jeg har fået at vide, at PGO'er er solide og til at stole på. Jeg har læst mig til, at en Aprilia SR50 Ditech skulle køre rigtig godt, køre langt på literen og være rimelig kvik. Jeg har også hørt at de nye Vespaer med retro-looket skulle køre fint og samtidig er der lidt stil over dem (når man ikke er 16-18 længere). Sidst men ikke mindst har jeg kigget på de små Piaggio'er som er meget slanke (og vidst nok en knallert, hvis jeg har forstået så meget), hvilket jeg kunne forestille kunne være en fordel i tæt bytrafik....

Interessant line-up, du har valgt. Modellerne er vidt forskellige og henvender sig normalt til vidt forskellige målgrupper. Men lad os da kigge på dem....


Aprilla SR50 DiTec regnes af mange for den bedste scooter der kan fås for penge. Den er dyr, avanceret og kvaliteten er i top. DiTec betyder at motoren har en særlig form for direkte indsprøjtning der kombinerer 4-takterens benzinøkonomi og 2-takterens ydelse. I det hele tager er Aprilla nok scooterverdenens "Mercedes" og SR50 er deres bedste model. Ulemper : Hvis DiTec motoren går i stykker er det svært at finde et scooterværksted med kompetence til at lave den. Jeg kørte min indsprøjter på et rigtigt MC-værksted, men de tager jo en lidt højere timepris. Skulle jeg købe en SR50 brugt, ville jeg nok vælge en uden DiTec. Og så er tyvene i øvrigt meget glade for den, så der skal en fed lås på.

Det er en super god scooter som du ville elske at køre på, men bortset fra det med holdbarheden passer den ikke ret godt med det du søger efter...

   



Piaggio laver også en lækker racer i stil med SR50 - den hedder NRG - men du nævner specifikt "de små" Piaggio'er, så jeg går ud fra at du mener modellerne Fly, Typhoon og Zip. De to førstnævnte er 2-taktere, mens Zip'en - som er den mindste - er en 4-takter. Zip'en er en meget basal scooter, men den koster til gengæld under 10.000 kr. fra ny og der er nogle stykker her på BS som er glade for deres. Det er mit indtryk at kvaliteten er helt i orden til prisen og i hvert fald en del bedre end T. Hansens. Den er heller ikke specielt eftertragtet for tyve. Ulemper: Den er ikke ret stor og hvis du selv er langbenet eller velfodret sidder du muligvis lidt klemt.

   



Hvis Aprilla er Mercedes, så er PGO folkevognen. Den plejede at være Danmarks mest solgte scooter indtil T. Hansen kom på gaden og er stadig nummer to. PGO's teknik er traditionel 2-takts uden dikkedarer og det betyder at de er billige at vedligeholde og at så godt som alle scooterværksteder kan lave alt ved dem. Kvaliteten er ikke på Aprilla-niveau, men stadig helt ok. Du kan for eksempel spørge JPS - han har rundet 100.000 km på en PGO Dr Big. Dog ikke uden lidt reparationer undervejs. Jeg har selv ejet en Big Max som dog nærmest exploderede efter 11.000 km, men jeg var godt nok også meget ond ved den. Reservedele er i øvrigt billige og der er masser af brugte scootere på markedet.

Der er mange PGO-modeller at vælge imellem, fra den dyreste G-Max - som efter min mening også er den bedste - som koster 16.000 kr til Ligero'en til omkring det halve. Den mest populære er nok Hot 50 som er mange ghetto-rødders foretrukne køretøj (plus lidt tun for street cred'ens skyld). Derfor skal man passe særligt på ved brugt-køb, så man ikke får en slidt motor som har været voldtunet. Den er også højt på tyvenes liste, fordi rødderne altid kan bruge delene på deres egne. Det er ellers en udmærket scooter til en fin pris. Men tag da et kig på alle PGO modellerne her.

   


Vespa er - som du er inde på - noget helt specielt. Den er et stykke scooter-historie og italiensk kultur. Kvaliteten er som de dyre Piaggio'er, men ellers er det en ret basal maskine. Til gengæld oser den bare af stil - "voksen" stil. Du bliver ikke til grin på en Vespa, dine venner vil ikke stemple dig som en taber og din kæreste vil ikke slå op med dig og stikke af med ham idioten i BMW'en. Den er også anti-ghetto og derfor ikke specielt attraktiv for tyve. Den er lidt dyr i forhold til hvor meget rå mekanik man får (stil koster som bekendt) og da den også holder prisen godt, er de nyere brugte maskiner heller ikke billige. Tilgengæld er der kun ringe sandsynlighed for at få en råtunet motor eftersom de færreste køber en Vespa for at race med den. Så finder du en god Vespa til en pris du kan acceptere, er det bestemt en fin maskine. Husk at der kræves et sæt Gucci solbriller og en fake italiensk accent for at få fuldt udbytte af dens score-pontentiale.... Blink med øjet

   


For at summere op, så passer Zip'en bedst til dine krav af de fire maskiner du har listet. Det er også den mest økonomiske - regn med knapt 50 km/l. Aprilla DiTec ligger nok på omkring de 40 km/l og 2-takterne kører typisk en 25-30 km/l. I det hele taget er benzin-omkostninger ikke noget man behøver at bekymre sig om som scooter-kører. Er man vant til at køre bil føles det ret fedt at betale for en fuld tank med et par mønter.
Blink med øjet

Med hensyn til 2-takter vs. 4-takter så er der som Kragen er inde på ikke den store forskel i ydelsen så længe maskinerne er lovlige. Som udgangspunkt yder en 2-takter omkring 70% mere end en 4-takter af samme størrelse, men det udkompenseres ved at man drosler 2-takterne kraftigere. Får du lyst til at køre hurtigere er det en helt anden sag - så er 2-takterne meget nemmere at arbejde med. Men det er jo en af de ting du er ligeglad med, så antallet af takter er ikke noget jeg ville se specielt meget på, hvis jeg var dig.

Svar
#4
Som bekendt, har jeg lidt svært ved, at falde i svime over de såkaldte dyre "europæiske mærkenavnes" fortræffeligheder, og kan heller ikke se en kvalitetsforskel, der berettiger den store prisforskel. At sammenligne Aprilla med Mercedes, og PGO med folkevognen, giver for mig heller ikke nogen mening, medmindre, nogen kan overbevise mig om, at VW laver dårligere kvalitet, end Mercedes. Når det gælder prisforskellene på de to mærker, skyldes de ikke kvaliteten af samlingen eller materialer, men forskellene i udstyr og størrelser. En forskel, der ikke gør sig gældende, når det drejer sig om knallerter. At investere en mindre formue på modeller som SR50 eller en NRG, der skal køre lovlige 25/30 km/t, 10-20 km hver dag inde i byen, anser jeg for mere, end ufornuftigt, og nærmest, som en helligbrøde. At de skulle være teknisk meget mere avancerede og bedre, er også en modifikation, med forbehold. Udviklingen af både to- og firtaktere, har nærmest stået i stampe, de seneste 20-40 år, og man skal ikke gøre sig forhåbninger om, at nogen "gider" spilde penge på, at ændre på det, når det gælder knallerter. Hvad, er der lige sket, siden Honda for 50 års siden, lavede Cup'en, der selv begrænset til 30 km/t, kunne køre små 100 km/l, og ubegrænset, snildt kunne køre 80 på toppen, med sin 4-hestes 50ccm firtakter? Det er altså ikke viden, mangler Blink med øjet.
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#5
"De billige fra T-Hansen" jeg er dybt såretGræder
Nå spøg tilside, jeg har i 2 år været den glade ejer af en "tante" scooter, Giantco Stealth, den futter bare afsted, service overholdt, skiven fjernet og en ubegrænset CDI, ved lovlig hastighed køre jeg ca. 46 km/l.
Så den kan jeg varmt anbefale, og så er der jo ikke noget forkert i at trille rundt på en smart scooter bare fordi man er over de 25Fræk
Desuden tror jeg navnet Giantco (T-Hansen) er lidt en tyverisikring i sig selv, her hvor jeg bor er der blevet snuppet 3 scootere i det sidste 1½ år, alle 3 "mærke" modeller
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
(05-01-2011, 11:06)kragen Skrev: Som bekendt, har jeg lidt svært ved, at falde i svime over de såkaldte dyre "europæiske mærkenavnes" fortræffeligheder, og kan heller ikke se en kvalitetsforskel, der berettiger den store prisforskel...

Og som bekendt er jeg ikke enig med dig i dette Blink med øjet

Forskellen på de dyreste og de billigste knallerter er betragtelig - det oplevede jeg fra første parket da jeg gik fra min 20.000 kr Runner PJ til min 14.000 kr Yamaha Neos 4T. Om forskellen var 6.000 kr værd kan diskuteres, men man skal næsten opleve det i praksis før man indser hvor stor kontrasten rent faktisk er. Og Yamaha Neos er ikke engang en decideret "billig" knallert - der er stadig et stykke vej ned til en G-Buddy. Som sagt kan man diskutere om forskellen berettiger prisen og her svarer det vel lidt til diskussionen om hvorvidt et Seiko Kinetics eller et Rolex er merprisen værd i forhold til et 99 kr. Casio fra Metro. De kan jo i realiteten det samme. Det ene er bare lidt mere lækkert lavet end det andet.

Med hensyn til at udviklingen har stået stille i årtier har du sådan set ret. Men det er fordi kineserne slog bunden ud af markedet og med eet gjorde alle de nye teknologiske tiltag urentable før de nåede at komme ned i pris og blive udbredt på de billige maskiner. Her tænker jeg for eksempel på DiTec/PureJet systemet som kommer tæt på den idelle knallertmotor - høj ydelse, god økonomi, lav miljøbelastning - men nu næsten er ude af markedet til fordel for kinesiske kopier af en 30 år gammel Honda-motor. Der ville sikkert have været en PGO Dr.Big DiTec på markedet i dag hvis kineserne have holdt til at skyde dissidenter og være sure på USA i stedet for at gå igang med at eksportere scootere....

Cool
Svar
#7
Tusind tak for alle svarene herinde. Er følgende rigtigt forstået?

- Der er ikke den store forskel i hvor kvikke de er og optrække (op til de 30)
- De kører alle relativt langt på literen når der ikke bliver gjort noget ved dem

Der lader til at være lidt udelte meninger om, hvorvidt det er værd det er penge værd kvalitetsmæssigt at give lidt mere for dem.

Med det i mente er jeg vel nede på at skulle finde en knallert som med nogen sandsynlighed kan få lov at stå i fred. Her bliver peget på den "billige"- THansen løsning eller Vespa'en som henvender sig lidt mere til voksne og, hvor der er lidt mere stil over den for en person i midten af 20'erne som skal bruge den til bykørsel. Er det rigtigt tolket?

I så fald hælder jeg mod Vespa'en. Jeg ved at du, Kragen, ikke vil fraråde en THansen scooter til mit forbrug. Men er virkelig på det kraftigste blevet anbefalet at holde mig langt væk fra THansen. Derudover finder jeg tonsvis af tråde på nettet, hvor THansens scootere bliver svinet til både mht. kvalitet og service. Derfor kunne jeg godt overveje at betale lidt ekstra for en evt. brugt Vespa.
Svar
#8
(05-01-2011, 20:58)ScooterDummy Skrev: Tusind tak for alle svarene herinde. Er følgende rigtigt forstået?

- Der er ikke den store forskel i hvor kvikke de er og optrække (op til de 30)
- De kører alle relativt langt på literen når der ikke bliver gjort noget ved dem

Helt korrekt. Dog med en enkelt krølle. Mange af 30'erne er begrænset med en skive i variatoren som forhindrer scooteren i at skifte op i højeste gear. Fjener du den får du både højere fart, kører længere på literen og forurener mindre. Men det er selvfølgelig ulovligt.


(05-01-2011, 20:58)ScooterDummy Skrev: I så fald hælder jeg mod Vespa'en. Jeg ved at du, Kragen, ikke vil fraråde en THansen scooter til mit forbrug. Men er virkelig på det kraftigste blevet anbefalet at holde mig langt væk fra THansen. Derudover finder jeg tonsvis af tråde på nettet, hvor THansens scootere bliver svinet til både mht. kvalitet og service. Derfor kunne jeg godt overveje at betale lidt ekstra for en evt. brugt Vespa.

Nu skal man jo altid vurdere kvaliteten i forhold til prisen og en Giantco G-Buddy fra T Hansen er altså billig. Man kan blive kørende for ganske få tusinde kroner og hvis den på et tidspunkt begynder at lave knuder sætter man den bare til salg i den Blaa for en tusse eller to og køber en ny. Det er jo også en måde at holde scooter på. Det svarer til at nogle køber få par dyre uldsokker som de vasker og passer på, mens andre køber en hel sæk af de billige fra Føtex og smider dem ud efterhånden som der går hul i dem.

Tænk også på, at det ikke vil være helt så stor en tragedie at få stjålet en scooter til 5000kr som en dyrere maskine...

Blink med øjet

Svar
#9
Historisk set, er det nu ikke kinesernes skyld, at den europæiske, herunder hele den tyske knallertindustri gik i knæ, men derimod de nu så forherligede japanske fabrikanters skyld. Især Honda. Det skete, da man i 80'erne ændrede kategoriseringen i bla. Tyskland således, at de hidtil godkendte højtydende 50ccm'er uden pligtig hastighedsbegrænsning, og med små 10 hk, og 80 km/t røg ud af knallertsortimentet, og overført til en ny kategori 80ccm lille mc med maks. 80 km/t. En omstilling, de japanske producenter hurtigt udnyttede ved, at ændre deres allerede eksisterende billige 125ccm'er til 80ccm, og sende dem til Europa. Samme fremgangsmåde, blev senere, da de japnske blev for dyre, overtaget af taiwaneserne, med deres billige kopi/licensprodukter af 125'ere og 80'ere. Det er derfor, de fleste taiwanesere stadig laves i identiske udgaver med 125, 80 og 50 ccm (plus 150ccm til bla. Italien). Først herefter, er det kineserne, der laver samme juleleg, da de kan lave dem billigere. Så med en lovgivning, der begrænser motoren til 50 ccm, og hastigheden til 25 km/t, er der intet økonomisk incitament til, at ofre penge på en videreudvikling, af hverken stabilitet eller ydelse, men kun til at nøjes med, at følge med kravene om udledning. Krav, der lettest - og billigst - kan løses med en sløv gammel firtakter. Når totaktere samtidigt forbydes i de fleste store markeder, herunder i de fleste asiatiske lande, og flere amerikanske stater - og vel snart også i EU - så er en evt. viderudvikling af totakteren omsonst, og vi må lære at leve med "dæmpede" billige gamle firtaktere, når det gælder knallerter. Udviklingen af firtakteren, vil være forbeholdt mc'er. Honda har prøvet nogle gange med innovationer af 50 ccm'erne, men de er ikke konkurrencedygtige i mængden af de meget billigere "oldsager" i ny forklædning, der pt. produceres i bla. Kina.

Jeg tvivler også på, at der den store mærkbare forskel på, at køre Runner eller Neos, hvis man overholder de snart lovbefalede 25 km/t. Jeg får ondt helt inde i hjertet, når jeg hører en lovlig Runner skrige afsted med 30 km/t.
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#10
Hej,syntes da du skulle tag og kikke på en Tomos,af de ny modeler,de er slet ikke så tosset,det er en lille let knallert ,som kun koster 8995,-kr fra ny,som nok er nem at styre på cykelstien,så har den store hjul,som osse er en god ting.
Vh
CB
Svar
#11
Jeg vil bestemt ikke klage over min PGO Comet, der i gennem snart 3 år har kørt mig mellem 55-60 km om dagen.

Der har selvfølgelig været noget service på den og 2 gange cylinder samt stempel skift på den i gennem årene - men det er absolut stadig en billig transportform.
Med dit beskedne behov skal du nok regne med 1 to 2 servicer om året og benzinforbrug bliver aldrig en sag for dig med de få kilomtre du skal køre om dagen.

Knallert/scooter er et godt alternativ til 4-hjulet transport - jeg traf selv de samme konklusioner da jeg skiftede til 2 hjul som du har gjort. Man kunne godt ønske sig, at flere ville gøre det samme! Cool

Så en mere til klubben - Velkommen ! Grin
Hygge hejsa.
Svar


Forum spring: