Søg Garagen Hej Gæst! Register

Kultursammenstød i Aldi
#1
Så oprandt dagen hvor jeg var tvunget til at opsøge det nærliggende Aldi for at fouragere. Normalt ikke mit yndlingssted at handle - det er det eneste supermarked hvor jeg kan gå sulten ind for at hente inspiration til middag og miste apetitten på få minutter - men jeg stod lige og manglede mælk og smør. Henne ved mælkedisken stod en af mine bekendte som arbejder der og checkede dato-mærkninger på en stak ris ala mande'r. Han er af "anden etnisk herkomst end dansk", som det så fint hedder i dag - ikke fordi det normalt er signifikant, men det har betydning i dette tilfælde.

Vi faldt i snak om løst og fast og han nævnte på et tidspunkt hvordan man tydeligt kunne se på julehandlen, at det er hårde tider i Danmark. "Disse ris ala mander for eksempel, har vi kun solgt meget få af. Og det er jo noget danskere normalt altid spiser til jul, ikke?"

Jeg kiggede mig lidt omkring og spurgte underende, "Hvor står egentlig kirsebær sovsen?"

- "Står normalt ovre på marmelade-hylden, men har været udsolgt i et stykke tid. Vi får fyldt op mellem jul og nytår. Hvorfor det?"

- "Du er godt klar over at de fleste kun spiser ris ala mande hvis der er kirsebær sovs på, ikke?"

- "Øhhh.... ?????"

- "Det var vel ikke tilfældigvis sådan, at i solgte masser af ris ala mander i begyndelsen, men at salget stagnerede ca. på det tidspunkt hvor i løb tør for kirsebær sovs?"

- "... !!!"


Det må ikke altid være lige nemt at flytte til et totalt fremmed land med de dertilhørende traditioner og skikke. Noget siger mig at Udlændinge Styrelsen har sparet på afsnitet om ris ala mande i deres velkomst-materiale....

Blink med øjet



[Image: 4300b.jpg]

Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#2
Flov Griner

At kun den obligate kisebærsovs til vores danske risalamande er udsolgt, kunne meget vel skyldes, at de færdiglavede risalamander, er blevet mere end dårlige, og folk derfor har fundet ud af, at det er bedre og billigere, at lave den selv. Det kræver jo ikke den store kokkekunst, at koge en gryde risengrød, og bagefter blande lidt flødeskum, vanille og mandel i. Gider man ikke det, kan man købe færdig risengrød på "tube" - den smager stadig nogenlunde - og så nøjes med selv, at blande flødeskummen og vanillen i.

Den manglende viden, om danske specialiteter, gælder ikke kun risalamanden, men også de berømte/berygtede brunede kartofler og grønlangkålen Målløs . Vi har en kantine, hvor der også kommer mange udlændinge, fra både nær og fjern, og her i juletiden - og til julefrokoster - har det været til stor moro, at betragte disse folks undrende blikke, når de fik serveret flæskesteg med grønlangkål, brunede kartofler, efterfulgt af risalamanden med varm kirsebærsovs. I min soldatertid var det til lignende morskab, når der blev serveret "andendags gule ærter" med kogt flæsk og medister (med eddikke til jyderne og sennep til sjællændere), ledsaget af "fodæltet rugbrød" og snaps, til vores natobrødre Griner .

Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#3
"fodæltet rugbrød"
Hvad i alverden er det? Målløs Grin
Yamaha Fj 1200 årg 1989. "Smølferaketten".
Puch Maxi.
Vespa Ciao.
Svar
#4
(27-12-2010, 09:29)kragen Skrev: Den manglende viden, om danske specialiteter, gælder ikke kun risalamanden, men også de berømte/berygtede brunede kartofler og grønlangkålen...

Ja, jeg har prøvet at få serveret grønlangkål i USA som var annonceret som en "scandinavian christmas speciality". Det viste sig at være hakket spinat blendet med hytteost, og det smagte forfærdeligt - for nu at sige det mildt. Men det "lignede" da meget godt... og da jeg var gæst i huset var jeg naturligvis også nødt til at spise op og sige "uhm" på de rigtige steder...
Målløs


(27-12-2010, 17:57)Fjdriver Skrev: "fodæltet rugbrød"
Hvad i alverden er det?

Den studsede jeg også over. Muligvis er det en af de ting, vi ikke ønsker at vide....
Blink med øjet
Svar
#5
Syntes ikke at det er så slemt at handle mad varer i Aldi eller fks Lidl sefølig er pølser på glas ikke lige så appetit vækkende har aldrig prøvet dem syntes at det er lidt sært med pøæser i glas som ligger i noget der ligner vand Målløs, men de har andre ting som man saktens kan spise fks deres fryse pizzaer er gode også deres rugbrød og pålæg kan også godt spises uden at man får dårlig mave af det.
Jeg tror merer at jeg har det på den måde hvids jeg går i Super Best de har jo et dårligt ryg for at sælge gammelt ompakket kød og syntes også at deres priser er for høje.

Hvad er Fodæltet rugbrød ?? Målløs.
Gilera Runner Sp 50 2006. King of the road Ca 60.000 km.
Gilera Runner Sp 30 2004 Gammel model 2366 km "Hvepsen".
Aprilia Sport City One 50cc 4T 2010 model 10550 km is blå.
Hjælper andre når jeg kan med deres scooterer det var også noget at Kragen gjore vi glemmer ham aldrig ære være hans minde R.I.P.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
(27-12-2010, 17:57)Fjdriver Skrev: "fodæltet rugbrød"
Hvad i alverden er det? Målløs Grin

Egentlig er det håndæltet rugbrød, der er lavet med gammreldaws surdej og uden gær; men for (by)folk, der kun er vant til "pakkerugbrød", kan den lidt mere syrlige smag, lede tanken hen på, at det måske nærmere er æltet med (sure)fødder, end med hænder Griner . For kendere, findes der ikke bedre rugbrød Blink med øjet .
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#7
Jeg har lige fortæret "spist" to Farmer bøffer fra aldi og de var gode nok Grin samt pomfritter fra samme butik så vil da sige at de sælger ikke uspislige varer Grin.
Gilera Runner Sp 50 2006. King of the road Ca 60.000 km.
Gilera Runner Sp 30 2004 Gammel model 2366 km "Hvepsen".
Aprilia Sport City One 50cc 4T 2010 model 10550 km is blå.
Hjælper andre når jeg kan med deres scooterer det var også noget at Kragen gjore vi glemmer ham aldrig ære være hans minde R.I.P.
Svar
#8
Hemmm,Aldi er et supermarket som ,Ok er en benzin tank,jo vist er en Shell/Q8 osse benzintanke ,der kan man bare betale mere for sin knallert benzin.Aldi betaler skam skat til Dk og holder jo også en del mennesker med job,
Netto/Hr Møller betaler han skat til Dk ??.

Jeg syntes nu ikke at Aldi,er det væreste sted man kan handle -mælk er vel mælk,som benzin er benzin.
De fleste mennesker jeg kender vil godt spare lidt kr,her og der ,ved at handle de steder der er billligst.
Som gammel flaske dreng i Irma,vil jeg osse helst kun handle der,men med en stor familie,spare jeg hvor jeg kan.
Vh
CB
Svar
#9
(28-12-2010, 00:23)cb Skrev: Jeg syntes nu ikke at Aldi,er det væreste sted man kan handle -mælk er vel mælk...

Jeg har intet imod Aldi eller noget andet supermarked eller forretning i det hele taget - jeg foretrækker bare generelt at undlade at handle der af flere årsager.

Butikerne er ikke lækkert indrettet og tager efter min mening det "nøgne discount look" for langt. Det er som om de har gjort det med vilje for at understrege at de virkeligt er billige og det er jo rigtigt nok - det er de. Men derfor behøver man da ikke at tørre det rundt i ansigtet på folk i alle detaljer. En Kina-scooter er for eksempel også billig, men her prøver man i det mindste på at få den til at se nogenlunde ud.

Vareudbuddet er stærkt begrænset og de fleste mærkevarer er skiftet ud med kopier som er originalerne underlegne i smag eller funktion,- for eksempel cola og sodavand hvor Aldis udgaver altså ikke smager ret godt. Andre eksempler er deres "Nutella", deres engelske vingummi, deres pastasovs, deres cornflakes og deres opvaskemiddel, bare for at tage et par tilfældige eksempler. Det er ikke fordi jeg er noget mærkedyr når det gælder mad, men hvad er ideen for eksempel med at få opvaskemidlet til halv pris, hvis man skal bruge dobbelt så meget sæbe i baljen for at få opvasken ren? Eller købe billige nødder hvis de smager som pulveriserede grene og ødelægger frugtsalaten? Eller hælde en pasta sovs som næsten kun smager af vand over nudlerne? Og så skal jeg nok undlade at nævne de marinerede sild hvor jeg tydeligt kan smage den tilsatte syre....

Selvfølgelig er ikke alt dårligt og det skal heller ikke lyde som om jeg totalt disser Aldi. Mælk er jo som sagt mælk for eksempel og deres kød er også udmærket. De har også gode frikadeller og frosne retter ligesom deres forskellige typer kiks er ok. Men overall er der for mange ting som falder under mit personlige minimum-niveau.

Netto er langt bedre til at holde kvaliteten eller i det mindste give mulighed for at betale lidt ekstra mod at få en bedre vare. Her er cola et godt eksempel - man kan enten købe deres billige "brunt-danskvand-cola" eller betale lidt ekstra for CocaCola/Pepsi. Og Netto er da også discount - men i modsætng til Aldi kan jeg købe ind til hele familien i Netto. Aldi er kun brugbar til specifikke varer.

En pudsig ting ved Aldi er i øvrigt, at de som de eneste kun tager Dankort. Ikke fordi det generer mig personligt, men der er da sjovt at det ultimative ghetto-supermarked ikke tager Visa Electron. I betragtning af at de henvender sig til de laveste indkomstgrupper hvor det ikke er helt unormalt at være "uvenner" med sin bank ligner det en dårlig forretningsstrategi...

Cool
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#10
Mælk er mælk, skriver i.

Det indtryk havde jeg også, indtil jeg for et par måneder siden, fik fat i en liter "Budget" skummet mælk fra Bilka. Det var mildt sagt ikke noget, der vakte lykke. Ikke engang en lille sjat i teen kunne tolereres Ked af det
Svar
#11
Helt tosset, kan Aldis koncept og kvalitet nu ikke være Blink med øjet . Der er ihvertilfælde penge i "lagerudsalget", og der åbner en et nyt hver uge. På Forbes liste over verdens rigeste, figurerer Aldis grundlægger Karl Albrecht på en tredjeplads Målløs :

William Gates III
Warren Buffett
Karl Albrecht
Prince Alwaleed Bin Talal Alsaud
Paul Allen
Alice Walton
Helen Walton
Jim Walton
John Walton
S Robson Walton

Med Karls ca. 1.000 filialer, har Dyne-Larsen har nogen, at se op til Griner
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#12
Jeg er ikke helt enig med dig i at der er korrelation mellem financiel success og kvalitet Krage. Hvis dette var tilfældet, ville T Hansen jo være klart den bedste scooterforhandler i landet...

Blink med øjet

Svar


Forum spring: