Søg Garagen Hej Gæst! Register

Fladt Batteri på PGO Hot 50
#1
Hej,
Jeg har lige købt en Hot 50 fra '04; min første "knallert" i 25 år Grin
Den har kun én defekt, nemlig at den har stået stille nogle måneder, så batteriet er helt afladet. Den kan således ikke starte med elstarteren, men starter fint på kickstarteren. Hornet lyder meget lavt og forkølet og blinklyset virker ikke når jeg holder stille. Når jeg kører og slår det til, lyser det konstant.

Her kommer så mit spørgsmål: Skal jeg købe et nyt batteri eller kan det lades op? Hvis jeg kører nogle lange ture, vil scooteren så selv lade batteriet op som på en bil? Hvis jeg køber et nyt batteri, kan nogen så anbefale et bestemt kvalitetsmærke?

På forhånd tak.
PGO Hot 50
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
(21-10-2010, 15:57)Schumi Skrev: Hej,
Jeg har lige købt en Hot 50 fra '04; min første "knallert" i 25 år Grin
Den har kun én defekt, nemlig at den har stået stille nogle måneder, så batteriet er helt afladet. Den kan således ikke starte med elstarteren, men starter fint på kickstarteren. Hornet lyder meget lavt og forkølet og blinklyset virker ikke når jeg holder stille. Når jeg kører og slår det til, lyser det konstant.

Her kommer så mit spørgsmål: Skal jeg købe et nyt batteri eller kan det lades op? Hvis jeg kører nogle lange ture, vil scooteren så selv lade batteriet op som på en bil? Hvis jeg køber et nyt batteri, kan nogen så anbefale et bestemt kvalitetsmærke?

På forhånd tak.

Du kan prøve at lade det op ved at køre nogle lange ture, eller købe en impulslader og lade det op med (koster ca. 200 kr) Eller købe et nyt batteri til næsten samme pris.
Og du kan bare købe et magen til det der sidder i (går ud fra det er det, knallerten er født med).
 Kymco Super 8 2015. 31.000 km. Anaig City Elf 2019 480 km.
Svar
#3
(21-10-2010, 15:57)Schumi Skrev: [...] Hvis jeg kører nogle lange ture, vil scooteren så selv lade batteriet op som på en bil? [...]
Normalt, bliver batteriet ladet op med små 1 ampere. Så hvis det er helt fladt, vil det nok tage dig en køretur på 4-6 timer, før det er fyldt helt op. Hvis det er lige i overkanten, på en regnvåd kold dag, så køb dig en ordentlig impulslader fra f.eks. Ctek
http://www.ctek.com/DA/consumer/xs-08.aspx

Hvis batteriet har været helt fladt mere end et par gange, er det dog højst sandsynligt "klappet sammen", og vil derfor ikke mere kunne holde på strømmen. Ctek kan, som en af de ganske få ladere, "regenerere" de fleste batterier, men hvis den ikke kan, må du invester i et nyt batteri. Har du adgang til et stik i nærheden af, hvor du parkerer din knallert, kan du montere det medfølgende strømstik permanent på batteriet, så du ikke behøver, at skrue noget fra hinanden, for at lade batteriet op, men blot sætte laderen i det monterede stik. Mit stik, sidder i et luftindtag, jeg har lige over fodpladen. Det gør det også muligt, at tilslutte laderen, som vedligeholdelseslader, når knallerten (eller bilen) er parkeret. Min Ctek, er en sekstrinslader, der ordner det hele automatisk, og kan for den sags skyld, sidde på i månedsvis, hvis man hører til dem, der f.eks. ikke kører om vinteren. Den har endvidere en indstilling, så den kan bruges som kvikstarter, hvis det er gået helt galt - og så er den ikke meget større, end at den til nød kan ligge i en lomme.

Når du skal finde et batteri, skal det være et, med mange "koldstartampere", og med så mange Ah, som muligt, og meget gerne et gelbatteri som f.eks. Nitro Powerpack
http://www.scooterparts.dk/group.asp?group=19333

Mål din batterikasse, og find det batteri, med flest "koldstartampere" og Ah, du kan få plads til.

Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#4
Tusind tak for svarerne. Grin
Jeg tror jeg i første omgang vil prøve at lade det op ved at købe en impulslader. Det lyder som om det godt kan betale sig at have en sådan til rådighed i ny og næ.
PGO Hot 50
Svar


Forum spring: