Søg Garagen Hej Gæst! Register

Vespa lx 50
#13
Er nok enig med kragen her. Skal man have retro look, køber man en original maskine fra 1700grønlangkål Smil Der er mere service, de larmer mere og mere ubehagelige, men det er en del af oplevelsen Smil

P.s
Hader folk som feks køber en gammel MR2 og sætter et "ferrari" kit på. De "ødelægger" Ferrari's navn >:-(
Suzuki GSX 550 ES Sommerkørsel
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#14
(14-10-2010, 19:39)Havoc Skrev: Er nok enig med kragen her. Skal man have retro look, køber man en original maskine fra 1700grønlangkål Smil Der er mere service, de larmer mere og mere ubehagelige, men det er en del af oplevelsen Smil

P.s
Hader folk som feks køber en gammel MR2 og sætter et "ferrari" kit på. De "ødelægger" Ferrari's navn >:-(
Jeg har skam ikke noget imod "retro-look" ;-) - men jeg har noget imod, når folk kalder det "innovativt design og funktionalitet", når det oftest bare er et plagiat af et gammelt utidssvarende design, med en i bedste fald middelmådig funktionalitet. Der er ingen tvivl om, at de "nye" kopier, er teknisk bedre, end deres ophav, men det ændrer ikke ved, at de blot er lavet, for at ride med på en retro- eller vintagbølge, uden smålig skelen til ny viden om praktisk design og funktionalitet. Når det f.eks. gælder den lille Fiat 500 (eller Panda, samme bil), så er det alene det "nuttede" udseende, som Giacosa skabte, man scorer kassen på. For mig, er en sådan "renaissance" blot et udtryk for pessimisme og nostalgi, der ikke fører os frem i tiden, men fastholder os i en illusion om de "gode gamle dage", som ikke mere eksisterer, og som i virkeligheden bare er en romantiseret forestilling om, hvor gode, de "gode gamle dage" var.


Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#15
(15-10-2010, 09:03)kragen Skrev: Når det f.eks. gælder den lille Fiat 500 (eller Panda, samme bil), så er det alene det "nuttede" udseende, som Giacosa skabte, man scorer kassen på. For mig, er en sådan "renaissance" blot et udtryk for pessimisme og nostalgi, der ikke fører os frem i tiden, men fastholder os i en illusion om de "gode gamle dage", som ikke mere eksisterer, og som i virkeligheden bare er en romantiseret forestilling om, hvor gode, de "gode gamle dage" var.
Kragen, jeg forstår simpelthen ikke hvorfor Vespa skal drages ind i denne diskussion. I modsætning til Fiat, Mini, Chrysler og andre producenter som er gået tilbage til et tidligere design, har Vespa fastholdt deres originale design gennem årene, og blot videreudviklet det.

Man kan ikke engang argumentere for at Vespas nuværende modeller forsøger at lægge sig op af specifikke designmodeller eller perioder. Faktisk mener mange Vespister at de moderne modeller inden for de sidste er afveget alt, alt for meget fra udgangspunktet.

/Andy
Svar
#16
(15-10-2010, 11:18)Andy Skrev: [...] Faktisk mener mange Vespister at de moderne modeller inden for de sidste er afveget alt, alt for meget fra udgangspunktet.

/Andy

Det er da netop endnu et bevis på, at nogle, helt og aldeles irrationelt, "klamrer" sig til en svunden tid, og end ikke vil acceptere tiltrænkte forbedringer på en model, der aldrig har været optimal, og som havde bedre konkurrenter - og dette, alene for udseendets skyld. De burde købe en autentisk Vespa fra halvtredserne eller tredserne. Det vil nok, bringe de fleste på bedre tanker. Det er de samme folk, der accepterer en 500'er, men ikke ville acceptere VW's nye "boble", eller BMW's Mini fordi, de ligger for langt, fra "originalen". Porsche, er nok den eneste, der med megen besvær, har haft succes med, at fortsætte i årtier med en grundliggende forkert konstruktion - og ingeniørernes mareridt - fordi, folk åbenbart kun vil have en "911", der ligner en gammel "911". Jeg mindes de nye passagerfærger, som folk ikke ville sejle med, fordi de ikke havde skorsten. Det medførte, at der blev monteret skorstene på dem, selvom de overhovedet ikke var nødvendige, og derfor blev brugt, som bar. "Månen har den farve, måner skal have...".
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#17
Spørgsmålet om, hvorvidt man kan tillade sig at genbruge klassiske design i moderne produkter er nok i sidste ende et spørgsmål om filosofi. Er det blasfemi at have en "petroleums-lampe" med en elektrisk pære? Må man have lysdioder på juletræet? Træder OBH over stregen med deres Casablanca-style loftventilator i crom og træ? Hvad med de mange DAP-radioer som af en eller anden grund pludselig skulle være retro? Kan man tillade sig at sætte "murstens-forskalling" på en betonbygning så det ser ud som om den er bygget af ægte rødsten? Er det ok at montere en messing-dørhammer selv om man også har en elektrisk dørklokke?

Jeg mener personligt at design og teknik ikke nødvendigvis hænger sammen. Et flot og tidsløst design er et flot og tidsløst design - og hvis man kan genskabe eller genbruge klassiske elementer i moderne produkter er det på ingen måde en falliterklæring eller en klamren til en svunden tid. Man kunne snarere se det som en hyldest til ophavsmændene. Der vil naturligvis altid være purister som er af den opfattelse, at man kun kan køre i retro-stil på en olie-dryppende 50'er cykel med bremselængde som en olietanker og køreregenskaber som hører hjemme i historiebøgerne (ja, jeg har prøvet en Nimbus ;-). Men i eksemplet med Vespa taler vi om en topmoderne scooter som stadig har det klassiske look & feel. Man kan med andre ord få stilen uden samtidigt at skulle bøvle med ulemperne.

[Image: coolca.gif]
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)



Forum spring: