Søg Garagen Hej Gæst! Register

Tuning af Speedfight2, hjælp søges
#13
Marty Skrev:Okay. Men hvordan tjekker man det så?
Kan sikkert godt finde den spørgsmålet er bare hvordan man lige ser om det er en 72'er eller ej. Kan det måles på den indvendige diameter eller sådan noget ?

Det står på selve dysen. Du skal nok have gode øjne eller en lup. Smil

Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#14
Marty Skrev:Okay...
Skal jeg lige se om jeg har forstået det rigtigt eller om jeg også skal have det ind med ske.
Så rullevægten bestemmer hvor hurtigt du opnår fuld udgearing og derved også topfart?
Hvor meget højere din topfart bliver er bestemt af hvilken vario du køber, den som passer bedst til din knallert?
Eller har jeg stadig misforstået ideen helt.
Men i hvert fald, hvad foreslår du/i så når jeg i forvejen har en std vario, 11 grams ruller, tun udstødning og fjernet begrænsning i vario, at jeg smider i af vario+rullevægt i stedet for at jeg overhoved opnår noget?
Hestekræfter og vridningsmoment er egentlig to sider, af samme sag, der blot måles på forskellig vis. Den ene måles, som en lineær kraft, mens den anden måles, som en radial kraft.

Det væsentlige er, at få et samlet gearskifte helt ned til baghjulet, der holder motorens omdrejninger, hvor den kan trække mest i baghjulet. Dvs. den primære og sekundære gearing (tandhjulene i geringen) skal holde motorens optimale omdrejningstal så konstant, som overhovedet muligt. Under accelerationen, vil modstanden udefra øges. Det er lettere, at accelerere fra 0-10, end fra 10-20 km/t. "Gearet" i varioen, skal derfor ikke skifte jævnt, i en ensartet bane, men skifte gear "langsommere", efterhånden, som hastigheden på knallerten øges. Der skal altså være "flere" gear i slutningen af accelerationen, end i begyndelsen. Det er det, man i salgsannoncerne for varioer, kalder "bedre optimerede løbebaner". For at dette skal være optimalt, kræver det dog, at varioens løbebaner er nøje tilpasset den enkelte motor, øvrige gearing og opsætning, dæk, vægt osv. Det er varioerne, af indlysende grunde, ikke. Det er derfor, effekten af f.eks. en Multivar, er forskellig fra maskine til maskine. Løbebanen, og især kvaliteten, er dog normalt bedre, end på de fleste standardvarioer, men er langt fra, et vidundermiddel.

Det, vi kan gøre, for at udligne forskellighederne i de enkeltes maskiner er, at øge eller sænke den hastighed, varioen skifter gear med. Det gør vi ved at justere med rullevægten. Det er ikke for, at "handle" mellem acceleration og topfart. Det største vridningsmoment, ligger på et et langt lavere omdrejningstal, end motorens maksimale omdrejningstal, og rullerne har derfor presset remmen helt ud i varioen, før, man når tophastigheden, hvis vario og og ruller, er tilpasset korrekt. Der findes dog varioer, i overstørrelse, der følger med, det meste af vejen op til tophastighed; men med de almindelige størrelser, er varioens rolle udspillet før tophastighed. Det er derfor noget vås, at man kan øge tophastigheden, med tungere ruller - de kan kun presse remmen til tops, og ikke mere. Når der er helt gearet ud, er det kun motorens evne til, at yde flere omdrejninger, der bestemmer topfarten.

Du skal derfor først kontrollere, at din vario gearer helt ud. Det kan du gøre ved, med en touchpen, at lave en streg indvedigt fra kanten af remskiverne mod centrum, og så køre en tur med fuld gas, og kontrollere, at touchstregen er slidt væk, så der kun er ca. ½-1 cm tilbage i toppen på de forreste remskiver, og næsten intet tilbage i bunden af de bagerste. Så passer remmen, og maskinen gearer helt ud. Du skal nu fastlå, cirka ved hvilken hastighed, den garer ud. Du laver igen en touchstreg - denne gang kun på den forreste remskive. Prøv så ved f.eks. 40 km/t, om stregen er visket ud op til ½-1 cm fra toppen. Er den ikke det, prøver du med maks. 45 km/t, osv. Er den visket ud ved 40 km/t, prøver du med 35 km/t osv., indtil du finder den laveste hastighed, der får stregen visket ud.

Du kender nu maksimumhastigheden, hvor rullerne har betydning.

Lad os antage, at det er 40 km/t. Du har nu to muligheder. Enten et stopur, eller en "markering". Find en lige øde asfalteret vej. Tag tid på, hvor længe du er om, at nå de 40 km/t, eller, sæt en markering på vejen, hvor du rammer de 40 km/t. Få dig et prøverullesæt, og prøv dig frem med de forskellige rullevægte, indtil du finder den rullevægt, der får dig op på de 40 km/t hurtigst, eller på korteste distance. Du har så fundet den rullevægt, der giver dig bedst acceleration og topfart.

Det lyder mere bøvlet, end det er, og resultatet, kan også lyde og føles langsommere, men stopure og metermål lyver ikke. Vilde omdrejninger, og evnen til evt. hjulspin, kan let foranledige en til at tro, at det går hurtigere, end det reelt gør :wink: . For lette ruller, vil måske få den til at rykke lidt hurtigere fra start, men den vil hurtigt tabe "pusten", og komme langsommere til topfart.
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#15
det lød bøvlet og med mange svære og fine ord men tror faktisk at jeg i bund og grund af forstået det.
kan nok ikke forklare det selv men ved hvad jeg skal gøre nu. Smil

siger mange tak for hjælpen, til jer alle sammen. Håber jeg bare skidtet kommer til at virke. 8)
Svar


Forum spring: