Søg Garagen Hej Gæst! Register

Kymco Super 8 - tæt på at opgive
#1
Hej

Jeg har en Kymco Super 8. Den er 2½ år og kørt ca. 5.000 km. Den har gentagne gange været på værksted hos Scoot. Ikke et ondt ord om Scoot. Flink og god service.

Mit problem er bare at den sjældent holder ret længe og så kan den ikke startes. Så ryger sikringerne af en eller anden årsag osv. osv. Nu er jeg ved at nå et punkt hvor jeg enten smider den ud eller også skal en eller anden lave den så den virker.

Jeg ved godt at jeg ikke bruger den tit og af samme årsag har jeg købt et ekstra batteri som jeg så bare oplader og udskifter. Det er jo fair nok at den mister batteri kraft. Bare at få et speedometerkabel som holder mere end 1.000 km. har været et mega problem.

Dengang jeg valgte Kymco var det fordi så mange herinde er glade for mærket. Jeg må seriøst have været uheldig og nu er grænsen ved at være nået.

Et tvivlsomt forsøg på at være morsom, så er min kærester begyndt at holde længere - så længe at der falder kommentarer om hvor tit den skal på værksted.

Sådan et indlæg falder nok ikke i god jord, men det er desværre min erfaring med Kymco.

Hvis jeg i dag skulle købe en ny, så bliver det klart noget helt andet end Kymco uden at vide hvad.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
Citat:Mit problem er bare at den sjældent holder ret længe og så kan den ikke startes. Så ryger sikringerne af en eller anden årsag osv. osv. Nu er jeg ved at nå et punkt hvor jeg enten smider den ud eller også skal en eller anden lave den så den virker.

Super 8, er en meget god scooter - og efter min mening, er dens "plastik" langt over gennemsnittet, og jeg har endog mistanke om, at der er brugt glasfiber på udsatte steder. Den har bedre køreegenskaber end gennemsnittet, og bremserne på forhjulet, er langt over gennemsnittet.

Desvære, har den også et par uheldige sider - og et er det elektriske system, og problemet med at starte. Du kører ikke så ofte - 5000 km, på et par år. Det kan være årsagen til, at du har svært ved at starte. Super 8'eren trækker ca. 3 mA uafbrudt, til lyskontrol boks og ur - det er 100 gange mere, end jeg synes er rimeligt. De 2.2mA af strømmen, skyldes at strømmen til lyskontrol boksen, ikke går igennem tændingskontakten, der ellers nemt vil kunne tåle strøm til både lys og scooter samtidigt, hvis ledningerne var kraftigere. De 3mA vil langsomt aflade batteriet. Ofte, er batteriet, som scooteren leveres med ikke optimalt, netop på grund af denne afladning. Hvis scooteren står i en butik en måned, uden at køre, kan batteriet være blevet afladt, mere end det tåler. På en måned, aflades ca. 2.5AH af batteriet, og efter 2 måneder i en butik, uden at have kørt, er den total flad og kan være delvis ødelagt - så allerede, fra første dag, skal du måske have nyt batteri... Jeg har også problem med at starte - meddens min "kina" knallert starter øjeblikkeligt, selv efter at ikke have kørt i over et par måneder. I nogle tilfælde, hjælper det, at tage sikringen til batteriet ud, og bruge kick-starteren. Kymco, har tilsyneladende lavet det sådan, at batteriet "først" skal oplades, før kick-starteren, kan starte scooteren... Så et godt optimalt batteri, med lav indre modstand, gør start problemet værre ved brug af kick-starter, da batteriet nærmest "kortslutter" kickstarteren, hvis det er afladt. På mange Kina scootere er det gjort bedre, da strømmen til CDI'en, tages direkte fra svinghjulet, og ikke fra batteriet - og det gør at kickstarteren virker, uanset batteriet ikke er optimalt.

Normalt skyldes sprungne sikringer, at nogle har taget isolerbåndet af ledningsnettet, eller det er slidt af, så der kan komme kontakt fra plus til stel. Specielt er ledningerne op til instrumentbrættet udsatte, da de påvirkes når styret drejes. Prøv at tjekke det, og eventuelt isolere det med tape. Ledningsnettet, er af samme kvalitet, som på de fleste andre kinesiske scootere, men sikringerne skulle forhindre, at ledningerne brænder over. Der er 3 sikringer - hvilken har problem med at springe? Sikringerne burde ikke springe normalt, med mindre der er fejl på nogle elektriske dele eller ledningsnet. Hvis du har alarm, eller andet tilsluttet, kan det naturligvis være årsagen.

På mange måder, synes jeg Super 8 er en god scooter - og det er lidt synd, at den har et så dårligt elektrisk system. Mange har haft problemer med lys og CDI, og problemer med at starte. Står den i længere tid uden at blive brugt, tappes batteriet væsentligt hurtigere, end for de fleste andre scootere, og tomgangsforbruget uden alarm, svarer til en normal scooter, der har monteret alarm.

Super 8's elektriske system, kan til en vis grad redes med en CTEK oplader. Men, det er klart en nødløsning, på grund af en dårlig elektrisk konstruktion. Problemerne med lyset, redes ikke med en oplader - så hvis det giver problemer, skal lyskontrolboks og/eller CDI'en udskiftes, eller man må udføre en lille "kortslutning" der løser problemet.

Jeg har ikke haft problemer med speedometerkabel - min har holdt ca. 10.000 km. Speedometerkabel, og ledninger op til styret, løber ved siden af hinanden - så måske kan det være sket noget med ledningerne, samtidigt med speedometerkablet er udskiftet. Jeg tror, at der er en fejl på ledningsnettet, som får sikringerne til at springe - og at den sikkert er under frontskjoldet, eller under speedometeret. Her påvirkes ledninger, og speedometerkabel af, når styret drejes, så de skal helst ligge korrekt, og er de flettet ind i hinanden, kan ledningerne måske rykke i speedometerkabel og modsat. Hvis du på et tidspunkt, har haft scooteren til at stå 2 måneder, uden at blive brugt, kan batteriet være blevet afladt så meget, at det er ødelagt. Er det under 1 måned, vil jeg tro den kan "redes" ved at blive opladt. Batteriet er på 7AH, så den burde tåle en måneds afladning på ialt 2.5AH, uden at tage skade, men efter længere tid, kan batteriet have taget skade. Hvis du kun kører kortere ture, oplades batteriet måske ikke fuldt, og den skal oplades oftere.
Svar
#3
Hvis du kommer forbi jelling, så har jeg grillpølser og 4 L benzin. Så kan vi lave bål og grille. ;-)
Adskillige bt-49qt xx , texas xt-4 chopper, med alverdens forskellige CCM og sammenbygning & Nu med vandkølet 2 takts Suzuki Zillion den absolute bedste scooter jeg har haft til D.D.
Svar
#4
Hej

Tak for svarene.

Jeg er opmærksom på problemet med at den ikke bliver brugt ret meget. Derfor har jeg flere batterier og en oplader.

Når den kører er jeg faktisk meget glad for den. Jeg valgte faktisk Kymco pga. de gode kommentarer mange har om mærket.

Har lige fået en aftale med en om at gennemgå den. Så håber jeg at fejlen/fejlene kan findes så jeg kan få en stabil maskine.

Tak for et spændende svar og jeg vi få gennemgået de ting du beskriver.
Svar


Forum spring: