Søg Garagen Hej Gæst! Register

Hvor er det...
#1
...dog forstemmende at se de utallige ulovligheder og hensynsløs kørsel som motorcyklister står for i trafikken. På min vej til arbejde i dag, blev jeg vidne til to grove overtrædelser af færdselsloven.

En motorcyklist havde så travlt med at komme på arbejde, at han måtte overhale en kø indenom, på cykelstien, for at komme helt frem. Herefter kørte han ligeud fra en højresvingsbane. I tæt bytrafik fandt en anden motorcyklist på at køre mellem bilrækkerne på en tosporet vej, med væsentligt højere hastighed end bilrækkerne, iført shorts og t-shirt.

Hertil kommer de næsten forventelige overtrædelser af hastighedsgrænsen, generel mangel på respekt, og udsættelse af andre trafikanter for fare. Jeg blev forleden aften vidne til en episode på strandvejen, som kun undgik at blive en katastrofe, med uskyldige ofre, ved rent held.

Motorcyklister lever en relativt priviligeret tilværelse. Der er meget få begrænsninger på vores aktiviteter. Vi skal ikke til syn jævnligt, vi har, af sikkerhedshensyn, en anelse længere snor i forbindelse med visse overtrædelser af færdselsloven. Der er ikke krav om andet sikkerhedsudstyr end hjelm.

Det er ærgerligt at så mange motorcyklister absolut skal skabe negativ opmærksomhed, og dermed fremme sager som for eksempel begrænsning af HK, krav om kørsel med gul vest, jævnlige syn, og andre sager som har været til diskussion på det seneste.

Når de nye EU-regler træder i kraft senest 2013, og vi får tusinder af 16-årige ud på vejene på 125 kubik motorcykler, vil der uundgåeligt blive behov for at få ryddet op i nogle ting, og så vil man naturligvis tage de ting med i lovgivningen som har svirret de sidste mange år. Måske kunne det undgås hvis motorcyklister opførte sig ordentligt på vejene.

/Andy
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#2
Du kan nok glemme alt om, at få 16-årige ud på vejene på 125 ccm motorcykler.
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#3
Når man ejer en mc, så ændre tingene sig. Så bliver man forfængelig, værre end en kvinde. En gul vest ville ødelægge det macho udseende, noget en unge mænd fra 16-18 år kun tænker på.
Alt under 500ccm bliver til en knallert, og vejene er kun lavet for mc. Når man nu kan køre 230+ km/t og 0-100 på under 7 sek, er der vel ingen grund til ikke at benytte sig af lejliheden, siden der er en grund til man har en 500ccm+ maskine.
Alle andre skal bare indrette sig efter motorcykler, og ikke omvendt. Det hedder ikke at køre med fornuft, men at de andre skal ta hensyn til motorcykler. Er lettere at lave regler for resten af Danmark, end selv at køre med fornuft.

Svar
#4
kragen Skrev:Du kan nok glemme alt om, at få 16-årige ud på vejene på 125 ccm motorcykler.
Som jeg har forstået det, er det en del af harmoniseringen af kørekortet i EU. Har vi fået danske særregler på området?

Smil

/Andy
Svar
#5
Xipe Skrev:Alt under 500ccm bliver til en knallert, og vejene er kun lavet for mc.
Det er værre end som så. Da jeg tog kortet sidste år, var den generelle holdning at 125 ccm var bare en knallert, 250 ccm var en pigecykel, 500 ccm kunne lige gå an som begyndercykel, men en rigtig motorcyklist havde 750 ccm eller mere.

Ovenstående var desværre ikke kun elevernes holdning, men også i høj grad den holdning som kørelæreren gav udtryk for. På hver eneste lektion, og foran en bunke 18-årige uden tanke for andet end fart. Om føje år, vil en 750 ccm sikkert blive kaldt en bedstefarcykel.

Det er så ærgerligt at de små motorcykler, 125 og 250 ccm, har så dårligt et ry. Dels medfører det at de ikke forhandles da de ikke kan sælges, og dels får de nye motorcyklister ikke erfaring med dem. Jeg kører selv på en oldtussegammel 200 ccm, og har rigeligt med acceleration og topfart, samt en benzinøkonomi godt over 30 km/l.

Smil

/Andy
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)



Forum spring: