Søg Garagen Hej Gæst! Register

Dagens medieomtaler...
#1
Idag kom vi to gange i massemedierne... desværre...

Citat:Cyklist kørt ned af knallertkører i Risskov og tvunget til at udlevere taske
Knallertkøreren var iført elefanthue og slap væk med diverse kort og 100 kr. i mønter


Af Hanne Vammen - lokalavisen.dk

En 21-årig kvindelig cyklist blev i nat kl. 01.30 påkørt af en knallertkører på Frijsenborgvej i Risskov. Kvinden væltede, og hun blev efterfølgende tvunget med verbale trusler til at udlevere sin taske. Den indeholdt diverse kort samt ca. 100 kr. i mønter, som gerningsmanden slap afsted med. Gerningsmanden beskrives som iført grå eller grøn elefanthue.

Citat:Knallertkører tog benene på nakken efter færdselsuheld ved Mørke

Af Lars Norman Thomsen - lokalavisen.dk

To personer kørte fredag aften ved 18-tiden på en lille knallert ad Lykkenvej ved Mørke og ind i krydset uden at overholde deres vigepligt. Deres brud på færdselsreglerne resulterede i, at de kørte frontalt ind i en bil ført af en 65 årig kvinde fra Hornslet. Føreren af knallerten løb fluks væk fra stedet, men den pågældendes identitet er kendt af politiet. Passageren på knallerten, en 18 årig mand fra Mørke, måtte på skadestuen til behandling. Føreren af personbilen var uskadt. Sagen efterforskes af Østjyllands Politi, der ikke har yderligere kommentarer til sagen for nuværende.

Nummer 2 er ren stupiditet og de fyre skal være taknemmelige for at de stadig trækker vejret. Jeg synes alt for ofte at man ser en ghetto-skøjte komme farende med raket-fart ud fra en sidevej eller ind i et kryds uden hensigt eller chance for at standse i tide om nødvendigt. Hvis de kørte i PMV'er ville det bare være hensynsløs kørsel, men på en scooter uden nogen form for beskyttelse er det direkte masochisme eller et ønske om at dø ung.... og dum.
:roll:

Nummer 1 er mere alvorlig. Desværre er chancerne for at finde ham minimale, men hvis de får fat i slamberten håber jeg at de tiltaler ham for røveri af særlig farlig karakter. Han brugte reelt sin knallert som våben, så den sigtelse burde holde. Så kan han bruge de 100kr til at købe chips og chokofanter i fængsels-kiosken.
Ond
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
Runnerdude Skrev:Så kan han bruge de 100kr til at købe chips og chokofanter i fængsels-kiosken.
Ond
Nej, for de bliver konfiskeret, indtil han løslades. Så der skal arbejdes lidt, inden han får råd til at gå en tur i fængsels kiosken Blink med øjet
Svar


Forum spring: