Søg Garagen Hej Gæst! Register

At køre med skruetrækkere
#13
kragen Skrev:Jeg ved ikke, hvorfor du siger "desværre" :? .

Hvilken anden fornuftig grund, end faren for selvkriminering, skulle der være til, at "nægte" at samarbejde med politiet i et retssamfund?

"Privaliv" er en underlig abstrakt størrelse Krage - noget vi alle har desperat brug for i mere eller mindre grad, men som de færreste kan refærdiggøre med logiske argumenter. Det er også et begreb som er under stort pres på grund af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling, så der er grund til at kæmpe lidt for den smule vi har tilbage.

I det konkrete tilfælde, hvos politiet spørger om de må kigge i hjelmboksen, er det min ret at sige "nej" uden at angive en grund, andet end at "det er privat område". Hvis jeg ikke kan det uden at udsætte mig selv for repressalier betyder det at jeg i virkeligheden ikke har nogle rettigheder og at betjenten blot er høflig, men reelt kan gøre hvad der passer ham. I så tilfælde bør man være ærlig og melde klart ud fremt for at give folk en illusion af at de har et valg.

8)
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#14
Runnerdude Skrev:"Privaliv" er en underlig abstrakt størrelse Krage - noget vi alle har desperat brug for i mere eller mindre grad, men som de færreste kan refærdiggøre med logiske argumenter. Det er også et begreb som er under stort pres på grund af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling, så der er grund til at kæmpe lidt for den smule vi har tilbage.

I det konkrete tilfælde, hvos politiet spørger om de må kigge i hjelmboksen, er det min ret at sige "nej" uden at angive en grund, andet end at "det er privat område". Hvis jeg ikke kan det uden at udsætte mig selv for repressalier betyder det at jeg i virkeligheden ikke har nogle rettigheder og at betjenten blot er høflig, men reelt kan gøre hvad der passer ham. I så tilfælde bør man være ærlig og melde klart ud fremt for at give folk en illusion af at de har et valg.

8)
"Privatliv", eller individets selvbestemmelsesret, er netop en abstrakt størrelse, der, når alt kommer til alt, alene defineres af andre i et flertalsstyret samfund, og dermed en romantisk illusion, der aldrig kan realiseres, hvor der er mere end én person involveret.

"Privatliv" er derfor ikke et gyldigt argument for selvhævdelse. Det betyder dog ikke, at man ikke skal værne om den mængde "spillerum", der er tildelt, og de sikkerheds regler, der er opstillet imod overgreb og utidig indblanding - tværtimod.

Lad os antage, at dit nyfødte barn er blevet kidnappet, og vidner har set en rød bil køre fra stedet. Politiet etablerer herefter hurtigt en vejspærring på udfaldsvejene og ved grænserne, hvor det insisterer på, at kontrollere alle bilers bagagerum. Konkret ved, at spørge om lov til, at se ind i bagagerummet. Skulle et nej til dette, alene begrundet i "det er privat område", per automatik fratage politiet retten til, at kontrollere, og evt. tilvejebringe barnet, bare fordi, der måske ikke forreligger en begrundet mistanke, eller bilen ikke er rød? Her vil svaret nok, for selv den mest inkarnerede fortaler for atomisme, blive et nej. Lovgivningsmæssigt, er der herhjemme derfor heller ikke noget i vejen for, at indskrænke "den personlige frihed og ejendomsret", i det omfang, der måtte være nødvendig. Retten til en indskrænkning er indiskutabel, men omfanget, metoden, og nødvendigheden kan prøves, og bør diskuteres. Til det formål har vi en "sikkerhedsventil" i retsplejen, hvis man føler sig trådt lidt for meget, eller unødvendigt, over tæerne. Men et reelt valg, har man aldrig, når det gælder om, at følge politiets anvisninger og forlangener. De skal i princippet altid følges - og så har man retten til, efterfølgende, at klage, og få sagen prøvet.

Du kan derfor godt, med rette mene, at politiet alene spørger af ren høflighed, hvilket altid er en god ting, idet der reelt ikke foreligger anden valgmulighed, end at politiet kan gøre det med, eller uden, din billigelse. Forskellen ligger alene i, hvordan sagen skal gribes an, og evt. skal behandles efterfølgende.
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#15
kragen Skrev:"Privatliv", eller individets selvbestemmelsesret, er netop en abstrakt størrelse, der, når alt kommer til alt, alene defineres af andre i et flertalsstyret samfund, og dermed en romantisk illusion, der aldrig kan realiseres, hvor der er mere end én person involveret.

"Privatliv" er derfor ikke et gyldigt argument for selvhævdelse. Det betyder dog ikke, at man ikke skal værne om den mængde "spillerum", der er tildelt, og de sikkerheds regler, der er opstillet imod overgreb og utidig indblanding - tværtimod.

Lad os antage, at dit nyfødte barn er blevet kidnappet, og vidner har set en rød bil køre fra stedet. Politiet etablerer herefter hurtigt en vejspærring på udfaldsvejene og ved grænserne, hvor det insisterer på, at kontrollere alle bilers bagagerum. Konkret ved, at spørge om lov til, at se ind i bagagerummet. Skulle et nej til dette, alene begrundet i "det er privat område", per automatik fratage politiet retten til, at kontrollere, og evt. tilvejebringe barnet, bare fordi, der måske ikke forreligger en begrundet mistanke, eller bilen ikke er rød? Her vil svaret nok, for selv den mest inkarnerede fortaler for atomisme, blive et nej. Lovgivningsmæssigt, er der herhjemme derfor heller ikke noget i vejen for, at indskrænke "den personlige frihed og ejendomsret", i det omfang, der måtte være nødvendig. Retten til en indskrænkning er indiskutabel, men omfanget, metoden, og nødvendigheden kan prøves, og bør diskuteres. Til det formål har vi en "sikkerhedsventil" i retsplejen, hvis man føler sig trådt lidt for meget, eller unødvendigt, over tæerne. Men et reelt valg, har man aldrig, når det gælder om, at følge politiets anvisninger og forlangener. De skal i princippet altid følges - og så har man retten til, efterfølgende, at klage, og få sagen prøvet.

Du kan derfor godt, med rette mene, at politiet alene spørger af ren høflighed, hvilket altid er en god ting, idet der reelt ikke foreligger anden valgmulighed, end at politiet kan gøre det med, eller uden, din billigelse. Forskellen ligger alene i, hvordan sagen skal gribes an, og evt. skal behandles efterfølgende.

Du er formodentligt bekendt med Godwins lov om reducto ad Hitlerum i tilfælde af diskussioner om vold og overgreb. Når vi taler om individets rettigheder og censur findes der en anden udgave af Godwins, nemlig "børns sikkerhed". Jeg ville bare lige nævne det....
:wink:

Men jeg må indrømme at dit eksempel desværre sagtens kunne forekomme i den virkelige verden, og i den situation må det være op til en individuel vurdering hvor betjenten som tager beslutningen om at tilsidesætte privatlivets ukrænkelighed gør det i fuldt bevidsthed om at det er en alvorlig sag som han/hun senere kan risikere at skulle argumentere for - på samme måde som det er tilfældet når man vælger at tilsidesætte færdselsloven ved at køre med udrykning. Det skal ikke være noget man "bare gør" fordi det er nemt eller fordi man har lyst til at spille med musklerne. Ved en kidnapning drejer det sig om en konkret og meget alvorlig forbrydelse hvor tiden er kritisk. Slipper gerningsmanden først væk med ofret er chancen for en lykkelig udgang på sagen reduceret betydeligt. Der er med andre ord flere tungtvejende argumenter for at "tage hårdt fat" og bekymre sig om at sige undskyld senere. Jeg kan heller ikke forestille mig at nogen i et sådant tilfælde vil nægte at åbne bagagerummet bortset fra gerningsmanden, så politiets princip om selvinkriminering ved at nægte at samarbejde passer sikkert udmærket her.

Ved visitationer mod knive drejer det sig derimod en forebyggende og delvist politisk dikteret kampagne uden baggrund i en konkret forbrydelse og hvis effekt stadig diskuteres. Der er intet tidspres og intet offer at tage hensyn til. Hvis vi fastholder at tilsidesættelse af privatlivets ukrænkelighed er en alvorlig affære som ikke bør forekomme uden en tungtvejende grund, så er der et eller andet galt med prioriteterne her, synes jeg. Politimesteren i København har defineret flere "visitations-zoner" hvor politiet har ret til at stoppe hvem som helst for visitation. Dette synes jeg er helt ok, for folk ved på forhånd at de opgiver deres "lommers og scooteres ukrænkelighed" hvis de er inde i en af disse. Men bliver man bare stoppet i et eller andet rutine-check et eller andet tilfældigt sted finder jeg det oprørende at politiet uden grund kan gennemrode folks lommer og køretøjer efter forgodtbefindende. De kan naturligvis bede om at få forevist kørekort og de kan checke førerens og køretøjets trafik-duelighed i henhold til færdselsloven, men hvad man eventuelt måtte have i sin hjelmboks eller inderlomme vedkommer dem ikke uden en stærkt begrundet konkret mistanke. At begrunde denne med at "føreren nægter at give sit samtykke" er meget langt ude og burde ikke forekomme i et retssamfund....
:?
Svar
#16
Tak for alle svarene Smil

Super at der er et sted hvor man kan spørge og få nogle gode svar Smil
Svar


Forum spring: