Søg Garagen Hej Gæst! Register

Kobling der rusker - et tip.
#1
Koblingen på scooteren ruskede mere og mere ved start og langsom kø kørsel, hvor man lige skal have lidt træk med korte mellemrum. Til sidst så slemt at jeg nærmest var bange for at noget i drivlinien skulle gå i stykker.

Adskildelse og slibning af koblingsbelægningerne hjalp normalt i nogen tid, men tiden det hjalp blev kortere og kortere og til sidst under én uge.

Da scooteren jo ikke er nogen årsunge mere og koblingen har holdt ca. 65.000 km, var jeg overbevist om at belægningerne var for gamle selv om der ikke var megen slid at se på dem og koblingsklokken var spejlblank og helt uden ridser og slidmærker.

Jeg har aldrig smurt noget ved koblingen, da jeg var bange for at olien/fedtet skulle trænge op ved remmen og ødelægge trækket eller få koblingen til at fedte.

Men ruskeriet var ikke til at leve med længere, så som et forsøg smurte jeg forsigtigt helt nede ved akslen hvor de 2 halve remskiver mødes, forsigtigt med lidt PFTE holdigt smørespray og også forsigtidt oppe ved de 3 fjedre der trækker koblingsbelægningerne ind ved lave omdrejninger.

Og hvilken forandring!
Nu på 2. måned efter 'operationen', fungerer koblingen stadig som var den ny.
Ruskeriet er totalt væk og tilkoblingen er helt blød.
Der er tilsyneladende ingen ulemper med fedteri pga. olien, så den er øjensynligt blevet hvor den gør gavn.

Dette er bare et tip til en mulig løsning, hvis andre skulle døje med en kobling der rusker.
--
Hilsen Ole
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)



Forum spring: