Søg Garagen Hej Gæst! Register

Spirituspåvirket på Elløbehjul
#3
(08-07-2019, 16:47)Teddy Skrev: De nye elløbehjul skal føres efter reglerne for cykler. Det er mange ikke klar over, så de kører på fortov, har mere end en halv promille i blodet osv. - det kan gå hen og blive dyrt i sidste ende.


Artiklen er forkert. At der er en motor, gør køretøjet til et motordrevet køretøj, og det er i færdselsloven bestemt noget andet, end et motorkøretøj!

Som eksempel, så er en traktor og en knallert et motordrevet køretøj - men altså ikke et motorkøretøj! Et el-løbehjul er efter de midlertidige regler også et motordrevet køretøj, og der gælder stort set samme regler som for knallert.

En el-cykel er hverken et motordrevet køretøj, eller et motorkøretøj i følge færdselsloven. Du må faktisk køre promillekørsel på en el-cykel!

Opfylder el-cyklen ikke lovens krav til at være en el-cykel, så betragtes den for at være et motordrevet køretøj, eller måske endda et motorkøretøj, hvis den ikke opfylder kravene til knallert 30/45 og kører over 50.


Altså:
   Et motorkøretøj er de køretøjer der må køre på motortrafikvej og motorvej. Et motorkøretøj kan fremdrives med en hastighed på mindst 50 km/t.

   Ethvert køretøj med motor, er et motordrevet køretøj (ikke motorkøretøj!), med mindre det lever op til reglerne for elcykler eller handikap køretøjer med under 15 km/t. Motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert. En handikap scooter med hastighed under 15 km/t, og en el-cykel, er ikke under færdselsloven et motordrevet køretøj. Efter de midlertidige regler for el-løbehjul, er de el-løbehjul som er underlagt disse regler at betragte som motordrevet køretøj, og der gælder samme promillegrænser som for andre motordrevne køretøjer.

   El-cykler og handikap scootere under 15 km/t, betragtes som cykler, uanset disse har motor, og betragtes ikke som et motordrevet køretøj.

Der har i sin tid været diskussion om hvorvidt at el-løbehjul kunne høre under handikap scootere, hvis de kørte højst 15 km/t, og blev kaldt en scooter. Som regel lever de dog ikke op til reglerne for at være en handikap scooter. Men, det er faktisk muligt - nogle få kan leve op til reglerne for at være en handikap scooter, og har i hvert fald tidligere ikke gjaldt de nye regler for el-løbehjul. Og dermed, så har man godt måttet køre spiritus kørsel på nogle få modeller, der kunne køre højst 15 km/t. Det betyder de ikke er under de nye regler for el-løbehjul. For at ikke høre under reglerne for løbehjul, så kræves de kan leve op til samtlige krav som handikap scooter, også til udstyr. Så vidt jeg ved, så kan nogle typer dette - og de fås også ofte i modeller der kører over 15 km/t, og er så muligt at indregistrere som normal scooter.

Så artiklen er rent vås. Det er dog korrekt, at el-løbehjul i almindelighed er underlagt kravene for motordrevne køretøjer. Men, jeg er ikke sikker på at det gælder alle, da de også har været tilladte som handikap scootere ved max hastighed på under 15 km/t, såfremt de har kunnet leve op til detail forskrifterne for handikap knallerter og scootere. Disse el-løbehjul måtte føres på offentlige veje uden styrthjelm.
Svar


Beskeder i denne tråd
Spirituspåvirket på Elløbehjul - af Jps - 08-07-2019, 14:30
RE: Spirituspåvirket på Elløbehjul - af Super 8 - 08-07-2019, 19:19

Forum spring: