Søg Garagen Hej Gæst! Register

Projekt: Indsprøjtningskit på scooter
(12-03-2013, 20:38)Jacob k Skrev: Baddi!
Vi mangler lidt opdateringer med det sprøjt :P

Har du fået den til at køre længer literen? (var det ikke målet?)

Altså den har kørt uden problemer, stabilt på 33 km/l meget længe indtil jeg fik købt det sæt med lambda-sensor, hvormed jeg kunne se at den i tomgang fik dobbelt så meget benzin som den burde, og at den ved fuld gas og 5500 omdr. fik ca. 50-75% mere end hvad den burde. Altså var blandingen ved tomgang 6:1 og blandingen ved normal kørsel 9:1 på en kold motor og 11:1 med en varm motor. Smil

Da jeg så ville sætte Lambdasensoren til closed-loop så den selv kunne holde blandingen konstant var der noget der kortsluttede, og jeg kan først bestille en erstatning til den beskadigede del når jeg får løn og skat her den 27. i denne måned, så indtil da kører jeg med karburator, men dog med lambda-sensoren til at måle blandingen her, hvilket giver mig en fantastisk mulighed for at sammenligne de to styremåder. Grin

Det jeg oplevede med indsprøjtningssystemet var at det var alt for fedt, idet min motor åbenbart har en meget mindre volumetrisk effektivitet end den de fra Ecotrons har brugt til at justere efter, men i det mindste var den ekstremt stabil med hvor meget for meget den gav.
Med karburator er det derimod meget mere ustabilt. Ved tomgang er blandingen enten federe end 10:1 eller oppe omkring 19-20:1 (viseren på styret kan vise AFR fra 10-20:1, og vil man se udover dette skal den sluttes til computeren, den støkiometriske blanding er 14,7:1 og den blanding der ifølge nettet oftest giver højest kraft er omkring 13,5:1).
Ved kvart til halv gas, hvor jeg mest kører er den lidt anderledes: Når lufttemperaturen er omkring 5-10 grader er blandingen mest omkring 14:1, men for tiden, hvor vi er mellem nul og fem grader er blandingen mest omkring 16:1, hvilket jo er en mager blanding.

Idet benzinen der frigives fra karburatoren bestemmes af luftstrømme og trykforskelle styres det både af hvor meget gasspjældet er åbent men også hvordan omdrejningerne er, således at en bestemt gasgivning når man drejer spjældet kan give momentert meget mager blanding, for derefter meget fed og så at stabilisere sig, men stadig at have tendens til at svinge mellem eks. 12:1 og 16:1 uden at omdrejninger eller gasgivning ændres.
Jeg er dog imponeret over at man under de rigtige forhold (ca. 1/3 gasgivning, omdrejninger 7000, motortemperatur omkring 62 grader på ventildæksel og lufttemperatur omkring 8 grader) kan holde blandingen på præcis 14,7:1 i længere tid, hvor det kun momentært svinger med +/- 0,5. En meget lille ændring i gasspjældets position vil dog give en mager blanding og lidt mere vil så give en fed. Smil

Jeg har også ved at putte en CDI begrænset til 9000 omdrejninger i og givet fuld gas ud af en landevej konkluderet at #80 dysen som jeg har i under forholdene: lufttemperatur 5-10 grader, motortemperatur 55-65 grader og omdrejninger fra 7500-9000 holder blandingen stabilt på omkring 13-13,8:1 med kun mindre markante udsving. Grin

Konklusionen er så, at karburatoren er inddelt i forskellige virkeområder med tomgangsdysen, blandingsskruen, hoveddysen og chokeren, som kun giver en ideel blanding under helt bestemte forhold og at karburatoren er ekstremt ufleksibel. Smil
Indsprøjtningssystemet er dog selv i open-loop meget mere stabilt og har slet ikke de store udsving. Blandingen med indsprøjtning har været holdt stabilt på trods af ændringer i omdrejninger og gasgivning, og kun justering med hensyn til volumetrisk effektivitet og ekstra benzin ved opvarmning er nødvendigt for at få blandingen til at ligge stabilt omkring det optimale, så en lambda-sensor i closed-loop vil kunne holde blandingen på præcis 14,7:1 under alle forhold. Grin


Derudover kommer det, at det har været umuligt for mig med karburator at få blandingen korrekt under tomgang og også at få omdrejningerne til at ligge nede omkring 1.000 som jeg kan med indsprøjtningssystemet. Grunden til dette tror jeg skal findes i at benzinen i indsprøjtningssystemet forstøves meget bedre når den under højt tryk presses gennem dysen i indsprøjteren. Grin

Det ville sikkert være godt for blandingen hvis jeg gav karburatoren en ordenlig rensning for at give den de allerbedst mulige forhold, men med vejret og det at jeg blot skal bruge karburatoren indtil jeg kan bruge indsprøjtningen igen har jeg ikke umiddelbart tænkt mig at gøre det. Det kan dog være at jeg får lyst til det i den kommende ferie og så vil kunne give mere præcise målinger til sammenligning af karburator og indsprøjtning. Grøn grin
Første Kymco Agility 50, årgang 2008  11.000 km. (død og reservedele)
Anden Kymco Agility 50, årgang 2010  20.000 km. Benzinindsprøjtning. Stjålet!
Kymco K-pipe 125, årgang 2014 15.000 km. Solgt
Tredje Kymco Agility 50 12.000 km.
Honda CB 500, årgang 1997, 52.000 km.

"Kør efter forholdene".
Svar


Beskeder i denne tråd
RE: Projekt: Indsprøjtningskit på scooter - af 12V - 29-04-2012, 14:59
RE: Projekt: Indsprøjtningskit på scooter - af 12V - 29-04-2012, 15:15
RE: Projekt: Indsprøjtningskit på scooter - af Baddi - 13-03-2013, 14:12

Forum spring: