18-03-2008, 09:16
Lige lidt at tænke over.
Folk over 30 burde være døde!
(Jeg formoder at vi vandt trods dårlige odds.)
Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i
40'erne, 50'erne, 60'erne, ja til og med tidligt i 70'erne ikke have
overlevet. Vores børnesenge var malet med blybaseret maling. Vi havde
ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi
cyklede bar ingen af os hjelm. Som børn kørte vi i biler uden
sikkerhedsseler eller airbags. Og det at sidde bag på en ladvogn en varm
sommerdag var altid en speciel nydelse. Vi drak vand fra haveslangen og
ikke af flasker. Skræk og rædsel! Vi spiste brød med smør, drak sodavand
med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at
lege. Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden
at nogen rent faktisk døde af det. Vi brugte timer på at bygge
sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad
bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser
på. Efter nogen ture i grøften lærte vi at løse problemet. Vi tog
hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først
hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af
dagen - ingen mobiltelefon. Utænkeligt! Vi havde ingen Playstations,
Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99
TV-kanaler, ingen videofilm, surround-sound, mobiltelefoner,
hjemme-PC'er eller chatrooms på Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud
og fandt dem! Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben,
slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld.
Ingen andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi
sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det. Vi fandt på lege
med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til trods for
advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset
voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til
hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blande os i samtalen. Nogen
elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå
et år om. Frygteligt!
Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige, de bedste
problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en
eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer,
succes'er og ansvar, og vi lærte at forholdd os til det alt sammen. Og du
er en af dem. Til lykke!!!
Send denne videre til andre som oplevede den store lykke at vokse op som
barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede vores liv til
vores eget bedste. Det gode liv var vores!
Folk over 30 burde være døde!
(Jeg formoder at vi vandt trods dårlige odds.)
Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i
40'erne, 50'erne, 60'erne, ja til og med tidligt i 70'erne ikke have
overlevet. Vores børnesenge var malet med blybaseret maling. Vi havde
ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi
cyklede bar ingen af os hjelm. Som børn kørte vi i biler uden
sikkerhedsseler eller airbags. Og det at sidde bag på en ladvogn en varm
sommerdag var altid en speciel nydelse. Vi drak vand fra haveslangen og
ikke af flasker. Skræk og rædsel! Vi spiste brød med smør, drak sodavand
med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at
lege. Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden
at nogen rent faktisk døde af det. Vi brugte timer på at bygge
sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad
bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser
på. Efter nogen ture i grøften lærte vi at løse problemet. Vi tog
hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først
hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af
dagen - ingen mobiltelefon. Utænkeligt! Vi havde ingen Playstations,
Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99
TV-kanaler, ingen videofilm, surround-sound, mobiltelefoner,
hjemme-PC'er eller chatrooms på Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud
og fandt dem! Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben,
slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld.
Ingen andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi
sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det. Vi fandt på lege
med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til trods for
advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset
voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til
hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blande os i samtalen. Nogen
elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå
et år om. Frygteligt!
Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige, de bedste
problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en
eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer,
succes'er og ansvar, og vi lærte at forholdd os til det alt sammen. Og du
er en af dem. Til lykke!!!
Send denne videre til andre som oplevede den store lykke at vokse op som
barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede vores liv til
vores eget bedste. Det gode liv var vores!