Søg Garagen Hej Gæst! Register

Turen går til EICMA med Speedline.dk
#1
Så er det igen ved at være den tid på året og Speedline.dk drager igen afsted til landet fuld af spaghetti. De tidligere år har vi kun været på messen i to dage, men i år har vi valgt at bruge en dag ekstra, så vi får tid til det hele.

Vi "letter" fra Skanderborg på mandag og lander i Milano ca. 23:00 om aftenen. Der kommer et kort indlæg den første aften, men tror det bliver lidt småt med info der - der er nok en seng der kalder mere end en tur på Internettet Smil

Som altid skal vi nok tage billeder af alt hvad der rør sig og vi vil hver aften være klar med lidt godter fra messen - både ting på to ben og to hjul :P

P.s. jeg skal NOK finde ud af noget med den gaffel Dutch!

Update #1 - mandag aften

Så er vi landet i Milano og heldigvis var der ingen af os der manglede kuffert, så indtil videre går alt efter planen. Godt nok har Niox glemt kablet til kameraet, men det er så absolut ingen nyhed på de ture her - mon ikke det bliver husket en dag Blink med øjet

Vi har fundet vej til hotellet og sjovt nok synes vi det mindede meget om noget vi har set før. Niox har også her hevet en trumf ud af ærmet - det samme hotel som vi boede på forrige år. Det er et OK hotel, men det internet de skriver de har er næsten ikke eksisterende - ellers må man sige hotellet har fået en større opgradering.

Vi skal forholdsvis tidligt igang i morgen og håber at få fundet et kabel til kameraet for ellers er der først billeder når vi er tilbage i Danmark.

Sov godt derude!

Update #2 - tirsdag aften

Så er første dag på messen ovre og vi har bestilt tre nye sæt ben og fødder. Vi har travet rundt hele dagen, men føler alligevel kun vi har set en fjerdedel af messen - hvilket sikkert heller ikke er helt løgn.

Tidligere år er vi først kommet frem til messen efter start og har følt vi har spildt lidt af tiden i taxa osv. I år valgte vi derfor at tage afsted noget før, men blot for at opleve hvordan det er at ankomme ca. 45 minutter for tidligt :roll:

Med den "bummert" ud af billedet, fik vi fat i vores adgangskort og ventede meget tålmodigt på at blive lukket ind. Da der blev åbnet, gik vi rimelig bestemt imod Polini standen, da dagens første møde var aftalt med dem - kan roligt løfte sløret for at vi nu sidder på importen af alt der står Polini på i Danmark.

Efter det var der rimelig frit slag, så der blev rig mulighed for at få taget nogle billeder. Der er rigtig mange spændende nyheder og bl.a. kan der nævnes Malossi MHR Team 50mm (~87ccm) til både Minarelli og Piaggio, Fabrizi 92ccm til Piaggio (opgivet til 34hk). Stage6 er for første gang også repræsenteret på messen og de har bestemt ikke brugt sommeren til at slikke sol. Der er virkelig mange nyheder på deres stand - geardæksel, remskiver, støddæmper, trykfjedre, tænding, udstødning, variator og vi kunne blive ved. Jeg tror dog billederne fint forklarer omfanget af nye ting og vi skal nok skyde lidt ekstra i morgen.

Vi sluttede dagen af med en to timers jagt på et kabel til kameraet og endte istedet med en kortlæser, kablet viste sig desværre umuligt at finde.

Sengen kalder lidt for meget nu, så det må desværre blive alt for i aften, men vender frygteligt tilbage i morgen...

...nåh for dælen, vil I have billeder også - de kommer her Blink med øjet

Speedline.dk's første dag på EICMA messen 2007

Update #3 - onsdag "eftermiddag"

Anden dag på messen er overstået og det har igen været en dag med uhyre mange indtryk - og en masse at tage billeder af. Vi har bl.a. været forbi Team Cristofolini standen, hvor der er en masse nyheder - adaptere, studse og et par helt nye maskiner. Der er bl.a. en tre-cylindret maskine med kun to karburatorer og den ene cylinder er nærmest monteret på undersiden af motoren.

Dagen er gået med lidt forskellige møder, en hurtig frokost og så ellers videre rundt og kigge nyheder osv. Har ikke mere tid nu da vi skal have fundet noget aftensmad, men vender tilbage med lidt mere senere Smil

Speedline.dk's anden dag på EICMA messen 2007

Update #4 - fredag formiddag

Messen er ovre for vores vedkommende og vi sidder i skrivende stund i et SAS fly på vej over Tyskland. Det har igen været en kanon tur og vi har fået rigtig mange gode indtryk med hjem - det er dog ingen hemmelighed, at vi alle tre glæder os til at komme hjem. Vækkeuret ringede allerede kl. 04:20 i morges og ingen af os var særlig friske da turen gik imod lufthavnen - det samme gælder den Fiat der kørte os derud!!!

Torsdag gik som de andre dage med møder rundt omkring og jeg kan bl.a. løfte sløret for at vi får et reelt skud reservedele til CPI og Keeway ind i løbet af de næste måneder. Vi har kigget på nogle spændende hjelme og de skulle meget gerne være at finde på hjemmesiden i løbet vinteren. Det er et komplet program, hvor der er cross-, fullface- og pilothjelme.

Stage6 arbejder kraftigt på at få deres nye affjedring klar, men det er indtil videre kun forgaffelbenene til Yamaha Aerox der er klar. Netop da vi sad til møde med dem, fik de leveret første færdige sæt i kasse og det hele. Det lader umiddelbart til at være rigtigt lækkert lavet og det er lige til at smække i forgaffelbroen istedet for de originale ben. Desuden er der rig mulighed for justering henholdsvis på oversiden vha. umbraco og i bunden vha. drejestykker. Bagstøddæmperen lader desværre vente lidt på sig, men den skulle gerne være klar i starten af 2008. Prisen lander omkring Malossi RS24/10, men der er også tale om en støddæmper i særklasse. Som det kan ses på billederne er dele af indmaden i støddæmperen helt op til en tredjedel lettere end hos Bitubo.

Det var alt fra EICMA denne gang, men vender frygteligt tilbage næste år Blink med øjet

Her følger dagens billeder - Speedline.dk's tredje dag på EICMA messen 2007
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی


Beskeder i denne tråd
Turen går til EICMA med Speedline.dk - af Sputte - 02-11-2007, 11:19
[Intet emne] - af Energy - 05-11-2007, 19:47
[Intet emne] - af Sputte - 06-11-2007, 01:25
[Intet emne] - af DutchDK - 06-11-2007, 04:27
[Intet emne] - af Sputte - 07-11-2007, 00:14
[Intet emne] - af Sputte - 07-11-2007, 19:54
[Intet emne] - af SLK - 07-11-2007, 20:17
[Intet emne] - af Sputte - 09-11-2007, 12:28
[Intet emne] - af Sputte - 11-11-2007, 02:19
[Intet emne] - af DutchDK - 11-11-2007, 12:28
[Intet emne] - af sukedk2001 - 12-11-2007, 18:59
[Intet emne] - af Sputte - 13-11-2007, 14:21

Forum spring: