Søg Garagen Hej Gæst! Register

Anmeldelse : Kymco Super 9 - Efter 4.000 km
#1
Kymco Super 9 - topmodellen, cremen af cremen fra Kymco 2006. Har netop rundet 4000 kilometer på den, så erfaringsgrundlaget er der. Der er kørt på i sne(storm), regn, frost og høj sol. Here we go.:

[Image: 1124.jpg]

Anskaffelsespris som den ses på billederne, med levering, skjold, dæk og bagagebox - kr. 16.000

Vi starter med første indtryk når man ser den.:

Stor, solid, tung, velbygget. Flot finish, ingen spåner hist og her. "Flabet" front, bred bag, rimelig høj. Meget enkel instumentering - der er intet unødvendigt.

[Image: 1122.jpg]

Komforten er i top, også når man er 192 cm høj og vejer 95 kg som jeg. Affjedringen er meget blød og behagelig hvilket som bekendt er godt til rolig kørsel og lange ture, men knapt så godt til lidt "frisk" kørsel. Tyngdepunktet ligger højt og stellet er meget blødt/fleksibelt, igen to detaljer der taler for ikke at købe den til "frisk" kørsel.

Instrumentering.:

Enkelt, lidt for enkelt når man taler om en top-model (det gør de selv), men der er hvad der skal bruges, og absolut intet andet.

[Image: 1125.jpg]

Motor.:

Spinder som en killing, har et utroligt effektivt ophæng og man mærker stort set ikke nogle vibrationer fra den. Med ringen pillet og alt andet sat til standard, kører den meget behersket. Optrækket er rooooligt, sejtrækket er i underkanten og den er derfor meget følsom overfor modvind og bakker. Topfarten vises til 75 km/t men som alle efterhånden ved, kan man roligt trække 10 km fra, altså reelt omkring 65 km/t. Det er rimeligt når man tænker på at det kun er ringen der er pillet og hele herligheden, Scooteren og jeg tilsammen vejer 200 kg.

Økonomien er ret præcist 25 km/l ved blandet kørsel.

Dæk.:

Den er født med nylon-dæk hvilket undrer mig meget da det jo, som de selv siger, er deres topmodel. Til jer der ikke lige ved hvad det vil sige at køre på nylon-dæk, vil jeg lige kort sige.: De er LIVSFARLIGE og bør kun køre i tørvejr og solskin. De bliver stenhårde når det er koldt og de bliver som sæbe i vådt føre. Farligt, farligt farligt!

Schwalbe Power Track 12" blev sat på istedet. Det har helt åbentlyst givet en bedre vejføling og sikkerhed, men jeg er skuffet! Blandt andet på grund af det høje tyngdepunkt har jeg store vanskeligheder ved at køre i glat føre og især i sne. Den er svær at styre, og tung at korrigere. Dette problem forstærkes af det bløde/fleksible stel.

[Image: 1118.jpg]

Jeg tør slet ikke tænke på hvad der var sket hvis jeg havde valgt at køre med Nylon-dækkene.

Et par irriterende design-bøffer.:

Sæderummet - når man skal derned kan sædet ikke stå af sig selv hvis styret er sat med ratlås.

Slidsen i forskjoldet - DUMT,- der kommer en jet-strøm lige ind på skinnebenet hvis man ikke får klemt knæene godt sammen.

[Image: 1121.jpg]

Konklusion.:

En rigtig behagelig og tilsyneladende stabil Morfar-Scooter. Med det mener jeg at Morfar nok ikke vil vælge at køre i sne og regn, samt heller ikke forsøge sig på lidt "frisk" kørsel. Så køb den ikke hvis du kan li' lidt fart og ballade og skal bruge den hele året.

Den rå scooter uden tilbehør har en listepris på 14.000 kr., jeg fik min til 12.500 kr. og den er IKKE en øre mere værd end det! Det eneste jeg kan fremhæve fremfor min tidligere PGO Big Max som står til ca. 10.000 kr. er størrelsen. Den passer mig bedre,- og det skal jeg altså betale 4.000 kr. for iflg. listeprisen.

Med hensyn til min Yamaha Neos jeg sidst ejede, nænner jeg ikke at sammenligne Kymco'en med den. Neo'sen var veltunet og topgearet til den friske kørsel jeg nu må erkende jeg så godt kan li', så det ville være ligesom at sammenligne æbler med pærer.

Det var ordene.

Fortsat god vind 8)
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی


Beskeder i denne tråd
Anmeldelse : Kymco Super 9 - Efter 4.000 km - af Neo - 01-07-2007, 12:06
Ehhh.... - af Neo - 01-07-2007, 13:38
[Intet emne] - af Zarathustra - 01-07-2007, 13:39
- af Neo - 01-07-2007, 17:35
[Intet emne] - af Energy - 01-07-2007, 18:03
[Intet emne] - af Neo - 02-07-2007, 14:22
[Intet emne] - af Energy - 02-07-2007, 17:34
[Intet emne] - af Neo - 02-07-2007, 17:41
[Intet emne] - af Energy - 02-07-2007, 17:58
Affjedring - af Neo - 07-07-2007, 13:22

Forum spring: