Søg Garagen Hej Gæst! Register

Super stabil Kymco Agility
#1
Hej scooterfolk

Jeg synes tit, at jeg læser om folk, der har problemer med deres Kymco Agility maskiner. Dette finder jeg ganske svært at forstå, da jeg ALDRIG har oplevet en scooter, der kører så stabilt og driftsikkert som netop en Agility.

Jeg er på ingen måder mekanikeruddannet, og har derfor ikke bedre forudsætninger end de fleste for at holde min Agility kørende. Dog vil jeg skynde mig at tilføje, at jeg omhyggeligt følger serviceskemaet, ligesom jeg i øvrigt er opmærksom på, hvis noget ændrer sig eller lyder anderledes.

Min Kymco Agility er fire år gammel og har kørt godt 50.000 km. Jeg har som skrevet fulgt serviceskemaet, men har til tider skiftet olie oftere end foreskrevet - afhængig af kørselsmønster.

Hvad har jeg gjort?
Jeg har skiftet min originale karburator ud med en Naraku V.2 18mm idet jeg havde problemer med koldstarter og gasgivning med den originale.
Ligeledes har jeg skiftet min originale tændspole ud med en Naraku High Tension tændspole fra Speedline og isat et Iridium tændrør fra FG-hobby.

Jeg stiller mine ventiler for hver 3.000 km på 0,08mm. Altså lidt oftere end der står i serviceskemaet og oftest er det da heller ikke nødvendigt, men jeg har det godt med at vide, at alt er i orden og det tager ikke mere end 20 minutter.
Hver gang jeg skiller noget ad sørger jeg for at smøre bolte og skruer med hhv. kobber- og grafitfedt. Ganske enkelt i et forsøg på at undgå fastrustede dele.

Sliddele skiftet
Jeg har skiftet bremser både for og bag. Dæk har jeg ligeledes slidt nogle stykker op af. Jeg vil ikke indlade mig på at redegøre for hvilke dæk, der er bedst, men jeg kører med Bridgestone ML50.
Bremsekabler er ligeledes skiftet, men blot for en sikkerheds skyld ved 30.000 km.
Diverse slanger er også skiftet, efterhånden som de begyndte at miste fleksibilitet og se lidt møre ud. Det samme gælder for diverse studser, T-stykker o.lign.
Benzinfilter skiftet for hver 10.000 km - igen blot som en forebyggende foranstaltning. Jeg bruger dette filter fra T-hansen.
Naturligvis har jeg også skiftet ruller og rullestyr - gerne for hver 3.000 km, selvom det slet ikke er nødvendigt. Kilrem skifter jeg for hver 10.000 km.

Sliddele der stadig kører fint
Jeg kører stadig med mit originale cylinderkit, ligesom jeg, tro det eller lad være, stadig kører med den oprindelige udstødning. Dog har sidstnævnte være af et par gange, hvor jeg har renset den for rust og malet og lakeret den. Selv forstår jeg ikke, hvordan det kan lade sig gøre, men ikke desto mindre...

Generelle foranstaltninger og vedligehold
Da jeg hentede scooteren ved forhandleren og den havde kørt 1,2 km gik jeg hjem og adskilte hele scooteren. Herefter fik stik, kabelsamlinger o. lign. en ordentlig omgang fugtfortrænger og dette vedligeholder jeg én gang om året. Jeg siger ikke det er nødvendigt, men jeg har det godt med at få det gjort.
I samme ombæring tager jeg udstødningen af og smører bolte med grafitfedt, ligesom jeg naturligvis skifter udstødningspakningen.
Jeg har skiftet gliderøret i variatoren ud med et glat. - Altså kører jeg afdroslet. CDI er den oprindelige.
I vinterperioden lader jeg batteriet med en CTEK 800 en gang om ugen.

Jeg ved ikke om denne post kan hjælpe andre Agilityejere til at få en superstabil og velkørende scooter, men jeg håber det.
Husk at det jævnlige vedligehold typisk kun tager få timer om året, hvor fejlsøgning og -udretning alene kan tage væsentligt længere tid.


Mvh

Minjet


PS. Jeg glemte at nævne, at scooteren står udendørs året rundt. Den kører slet ikke om vinteren, men bliver i stilstand udsat for al slags vejr.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی


Beskeder i denne tråd
Super stabil Kymco Agility - af minjet - 02-06-2013, 11:48
RE: Super stabil Kymco Agility - af minjet - 02-06-2013, 12:01
RE: Super stabil Kymco Agility - af minjet - 02-06-2013, 12:08
RE: Super stabil Kymco Agility - af minjet - 02-06-2013, 12:26
RE: Super stabil Kymco Agility - af Teddy - 02-06-2013, 15:58
RE: Super stabil Kymco Agility - af minjet - 02-06-2013, 17:50
RE: Super stabil Kymco Agility - af zzzzleepy - 02-06-2013, 13:14
RE: Super stabil Kymco Agility - af minjet - 02-06-2013, 13:34
RE: Super stabil Kymco Agility - af MSJ1982 - 02-06-2013, 13:28
RE: Super stabil Kymco Agility - af MSJ1982 - 02-06-2013, 14:18
RE: Super stabil Kymco Agility - af MSJ1982 - 02-06-2013, 14:24
RE: Super stabil Kymco Agility - af Havoc - 02-06-2013, 14:28
RE: Super stabil Kymco Agility - af minjet - 02-06-2013, 15:00
RE: Super stabil Kymco Agility - af zzzzleepy - 02-06-2013, 20:32
RE: Super stabil Kymco Agility - af minjet - 03-06-2013, 01:16
RE: Super stabil Kymco Agility - af Baddi - 03-06-2013, 00:59
RE: Super stabil Kymco Agility - af minjet - 05-06-2013, 09:53
RE: Super stabil Kymco Agility - af Yoda - 05-06-2013, 10:34
RE: Super stabil Kymco Agility - af zzzzleepy - 08-06-2013, 11:52
RE: Super stabil Kymco Agility - af minjet - 08-06-2013, 22:31

Forum spring: