Søg Garagen Hej Gæst! Register

Finansloven 2011. Og hvad så?
#1
Så er den nye finanslov for 2011 klar.....




[Image: sleepingdog.jpg]




Hey! Vågn op! Der er faktisk et par enkelte punkter som kunne have en positiv virkning på knallertområdet. For eksempel dette...

Ritzau Skrev:DSB skal spare 300 millioner kroner

Der er udsigt til besparelser for DSB til næste år. Det er konklusionen efter de netop afsluttede finanslovforhandlinger

Som led i finanslovaftalen for 2011 skal DSB spare eller 'effektivisere' for i alt 300 millioner kroner til næste år. Besparelsen er en del af finansieringsgrundlaget for finansloven for 2011, hvor der skulle findes i alt 6.645 millioner kroner til nye initiativer.

- Det vil betyde flere togforsinkelser, mere beskidte stationer og tog og dårligere information til de rejsende, siger Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, til Ritzau.

DSB har på nuværende tidspunkt ingen kommentar til besparelserne, og hvad de konkret kommer til at betyde.

At være afhængig af offentlig transport er i forvejen både dyrt og ubehageligt. Jeg kender flere som begyndte deres scooter-tilværelse efter en dag med forsinkelser, aflysninger og timer spildt i stående stilling på snuskede og kolde perroner. Socialdemokraternes forudsigelser passer sikkert meget godt - der skal skæres et sted og det bliver naturligvis ikke i toppen. Ministeren har samtidigt udtalt at billetprisen ikke må stige. Derfor kan vi forvente endnu dårligere funktionalitet fremover, hvilket måske vil få flere til at kigge forbi deres lokale scooterforhandler til næste forår. "Hvad der er dårligt for min modstander er godt for mig", som man siger...
Blink med øjet


Et andet punkt som kunne få betydning for os er naturligvis dette...

Politiken Skrev:POLITIAFTALE til 8,75 mia. kroner

(100 mio. kr. mindre end i 2010)

239 mio. kr. til videreførelse af de seneste års styrkede borgerbetjening, bande- og rockerindsats og forstærkede terrorbekæmpelse. Her spares pengene: Der skal effektiviseres for i alt 65 mio. kr. Bedre udnyttelse af betjentenes arbejdstid, bedre drift og styring på it-området og sammenlægning af alarmcentraler uden for København. Politielever skal have SU i skoleperioderne i stedet for løn. Det giver i sig selv en besparelse på 48 mio. kr.

Politiet skal spare kraftigt og får samtidigt pålagt at intensivere indsatsen mod bander og terror. Dette kan desværre ikke undgå at give dårligere service i de situationer hvor man virkelig har brug for dem, men måske kunne det også betyde at de bliver nødt til at nedprioritere jagten på os. En knallert-razzia er ret krævende med hensyn til såvel mandskab som ressourcer og politiet ved udmærket at værdien for samfundet og borgerne er nul. De kunne lige så godt bruge tiden på at tørre dueekskrementer af bænkene i Tivoli. Hvis vi ikke kommer alt for meget i medierne i det kommende år så der opstår et pres fra offentligheden for at "gøre noget ved knallertproblemet" tror jeg vi har en god chance for at synke pænt nedad på prioriteringslisten.

Smil


Det var de to hovedpunkter med knallertrelevans som jeg kunne få øje på. Af øvrige tiltag som kunne få betydning på sigt, er indsatsen mod udryddelsen af ghetto'er. Det er jo ingen hemmelighed at mange stjålne scootere forsvinder ind i disse områder, så måske vil faren for at miste sin maskine på permanent basis kunne reduceres en smule. Efterforskning i ghetto'er er vanskeligt på grund af folks mistro overfor myndighederne og resulterer ofte i voldelige optrin. Så mindre sager som en stjålet scooter bliver sikkert tit henlagt fordi man ikke mener at besværet står mål med forbrydelsen.

Jeg mener også at vi med tiden vil få bedre betjente ved at eleverne kommer på SU. At være på SU i årevis er ingen dans på roser, så fremover vil det kun være folk som virkelig brænder for faget der søger ind. Idag er lønnen under uddannelse et af trækplastrene.

Cool
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی


Beskeder i denne tråd
Finansloven 2011. Og hvad så? - af Runnerdude - 09-11-2010, 19:11
RE: Finansloven 2011. Og hvad så? - af cb - 10-11-2010, 20:16

Forum spring: