Eskildsen Skrev:Ruller? Hvis man vil skifte eksisterende ruller for at få en højere topfart, er der så en evt.formel på, hvordan man kan få et godt resultat. Er det bare at skifte til nogle lettere og hvor lidt/meget skal de egentlig veje. Skifter man f.eks alle til samme antal gram?
Håber nogen vil komme med deres erfaringer. Lidt hjælp er også bedre end ingen
På forhånd tak
Thomas
En fysiker fra NASA vil sikkert nok kunne opstille en formel på en halv kilometer, men for almindelige dødlige, er der kun trial-and-error-metoden. Mål den afstand, du bruger på at accelerere til topfart, sæt et mærke, og noter farten. Prøv så, at gå 1g ned i rullevægt, og se om farten ved punktet er blevet højere, eller lavere. Prøv det samme med tugere ruller. Bliver farten ved punktet højere med 1 gram lettere ruller, går du endnu 1 gram længere ned. Eller omvendt, det samme, med tungere ruller. Sådan bliver du ved, indtil billedet vender, og det bliver langsommere. Du kan så "finjustere med ½ gram. Det gør du ved at blande rullerne fra det bedste forsøg, med rullerne fra det næstbedste forsøg. Rulllerne skal lægges i skiftevis tung, let, tung, let, tung, let, f.eks. 5g, 4g, 5g, 4g, 5g, 4g (det svarer til 4,5g). At blande rullerne på den måde, giver en teoretisk fordel, frem for 6x4,5g, da det burde give et jævnere "gearskifte".
At tungere ruller skulle give højere topfart, men dårligere acceleration, og lettere ruller skulle give bedre acceleration, men lavere topfart, er en sejlivet skrøne. De ideelle ruller, giver både bedste acceleration, og højeste topfart. Rullevægten skal være afstemt således, at motoren under accelerationen holder sig så tæt som muligt på de omdrejninger, hvor motoren har sit største drejningsmoment (står i manualen), og remmen er kørt helt ud ved de omdrejninger, der giver maksimum hk. Yderligere omdrejninger, når remmen er kørt helt ud ved maks. hk, op til den absolute topfart, vil ske med færre hk, og er helt uafhængig af rullevægten.