Søg Garagen Hej Gæst! Register

T-Hansen spændingsregulator ødelægger batteriet
#1
Nogle af T-Hansens spændingsregulatorer indeholder ingen styring af ladestrømmen. De slår ikke opladningen fra, når spændingen bliver for høj. Dette medfører at batterierne ødelægges. Typisk vil et lukket batteri sprække.

Du kan nemt selv tjekke om spændingsregulatoren er af en type der ødelægger batterierne. Du skal bruge et multimeter med diodetjek. Hvis du kan måle en diode mellem AC high og plus 12V, så er det typen der ikke slår fra. Der skal være en SCR, eller et andet kredsløb der slår fra, og så kan ikke måles en diodespænding på 0.7V. Er der en SCR vil der være større spænding.

Jeg har kontaktet T-Hansen og gjort dem opmærksom på problemet. Først svarede de ikke - så fik jeg kontakt via trustpilot, og atter ingen svar, så en klage igen via trustpilot, og så fik jeg endeligt svar. De mener, deres regulatorer er fine, da de ikke har haft klager.. Intet om klager på batterier.


Jeg opfordrer derfor til, at alle tjekker deres spændingsregulator med et multimeter der har diodetjek.

Kan du på diode indstillingen måle en diode med et spændingsfald på 0.7V (der står normalt 0.6V - 0.8V i displayet), mellem AC-high og +12V, så er spændingsregulatoren lige til at kassere. Eller sende retur til T-Hansen. Hvis der kan måles en diode, er den lavet med en almindelig diode, der ikke slår fra, og ikke en styret ensretter, som man gør i dem der kan slå fra.

T-Hansens regulator har den elektronik der skal til for at forhindre 12V spændingen til lyset bliver for høj. Normalt er to SCR'er i en spændingsregulator. Den ene styrer AC-spændingen til lyset, så den ikke springer pæren. Den er i T-Hansens regulator. Den anden styrer ladespændingen, og slår fra, når spændingen bliver over ca. 15.3V. Det er dette kredsløb der helt mangler i T-Hansens, og er erstattet af en almindelig diode. Normalt fungerer de to kredsløb "omvendt", så den der reducerer spændingen ved lyset virker på den anden halvperiode, end den der bruges til opladningen.

Det er ikke alle T-hansens regulatorer som har fejlen. Jeg har målt den på en HOT50 regulator, der kostede 99 kr. Der kan godt være både gode og dårlige regulatorer - så det bedste er at måle på regulatoren. Kan måles en diode, og har der været problemer med batteriets levetid, eller har den ligefrem slået revner - så er regulatoren årsag.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

آگهی
#2
Jeg køber ikke dele til mine Kymco'er hos Thansen.. Men det er ikke noget nyt, at mange af deres reservedele er ubrugelige.
Ivecar plus 2023.
Svar
#3
(02-05-2017, 23:33)Jps Skrev: Jeg køber ikke dele til mine Kymco'er hos Thansen.. Men det er ikke noget nyt, at mange af deres reservedele er ubrugelige.

Selvom E-Bay har mange produkter der er dårligere end T-Hansens, så foretrækker jeg e-bay. For udvalget er stort, og ofte, kan jeg få noget der passer.

Problemet med dioden findes også på mange regulatorer der er på ebay. Men i modsætning til T-Hansen, der ikke gider at gøre noget, når man klager - så fik jeg pæne svar fra dem jeg skrev til på ebay. Selvom jeg ikke havde købt regulatoren hos dem, men kunne se det ud fra nummeret/billedet, så vil de kontakte producenten, og få problemet undersøgt.
Svar
#4
(06-05-2017, 11:31)Super 8 Skrev: Selvom E-Bay har mange produkter der er dårligere end T-Hansens, så foretrækker jeg e-bay. For udvalget er stort, og ofte, kan jeg få noget der passer.

Problemet med dioden findes også på mange regulatorer der er på ebay. Men i modsætning til T-Hansen, der ikke gider at gøre noget, når man klager - så fik jeg pæne svar fra dem jeg skrev til på ebay. Selvom jeg ikke havde købt regulatoren hos dem, men kunne se det ud fra nummeret/billedet, så vil de kontakte producenten, og få problemet undersøgt.

Godt, at det er anderledes på Ebay Blink med øjet
Ivecar plus 2023.
Svar
#5
Jeg har skiftet spændingregulator på min VGA Explore eu4 2 gange på 2 år. Det koster 1000,- hver gang. Er der en der kan hjælpe mig med at finde en der er billigere end thansens?
Hvis man vil vide om en mand er i midtvejskrise skal man bare kigge mellem hans ben. Der vil man finde en motorcykel.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
Denne her skulle passe:


https://www.msp-tuning.dk/scooterdele/vg...lator.html

Svar
#7
(22-02-2021, 17:40)Flagg Skrev: Denne her skulle passe:


https://www.msp-tuning.dk/scooterdele/vg...lator.html

Min erfaring er, at dem til 99 kr. alle har en diode - og ødelægger batteriet.  Ked af det

T-Hansens er måske ikke bedre, men køber man en til 99 kr. så kan de stort set ikke laves korrekt. De skal gerne koste lidt mere...

Sørg for at købe dem et sted med returret, og mål på dem med et multimeter på diodemålingen om du kan finde en diodestrækning (under 1V, typisk 0,7V, men det kan være ned til 0.3V) mellem to af benene. Er der en diodestrækning, så bed om at få pengene retur straks, helst uden at sætte den i. Hvis der kan måles en diodestrækning, så kobler den ikke fra, når batteriet er fuldt opladt. Det er umuligt, for det er ensretterdioden man måler, og skal der komponenter på, der slår fra, så giver det 0.7V ekstra,altså mindst 1.2V - 1.4V målt som diodestrækning.

De billige regulatorer er ganske billige, og holder som regel godt. Det er batteriet som ødelægges. Det går hurtigst at ødelægge batteriet, hvis den har en kraftig generator, og køres uden lys. Er det et lukket AGM batteri, så flækker som regel en sprække så gassen kan komme ud.
Svar
#8
Jeg tror ikke du kan være sikker på at den til 99 kr. passer. Selvom der overordnet kun er to typer spændingsregulatorer, så er benforbindelserne forskellige, så de ikke altid passer sammen.

Den der linkes til, skriver de f.eks. passer til Kymco Super 8. Det passer ikke. Super 8 anvender både en anden type spændingsregulator, den har andre benforbindelser, og et andet stik.

Stikket passer til VGA explorer, men det betyder ikke, at det er samme spændingsregulator, eller samme benforbindelser. 

Så jeg vil ikke anbefale at sætte den på.
Svar
#9
Jeg har tjekket diagrammet:
https://scootergrisen.org/scooterhjemmes...iagram.pdf

Her ses at spændingsregulatoren er en helt almindelig AC regulator, og du kan sandsynligvis godt bruge den billige til 99 kr. som der henvises til. Jeg tror dog at den har en diode. Hos T-hansen har de et stik der passer til til 29 kr. hvor man kan se ledningsfarverne til benene.

https://www.thansen.dk/scooter-mc/scoote...-237398758


Citat:W - Hvid - AC-high    - Typisk pin 3
Y - Gul  - AC-low    - Typisk pin 2
G - Grøn - Stel        - Typisk pin 4
R - Red  - +12V        - Typisk pin 1


Problem: Diodestrækning fra AC-high (hvid) til +12V (rød).
Der må ikke være 0,7V men skal være ca. 1,4V. Hvis den ikke er ca. 1,4V så er det sandsynligvis en forkert type spændingsregulator, der ikke passer på scooteren.

Det er således de to ben i venstre side, set bagfra, hvor der ofte måles en diodestrækning på 0.7V imellem dem, med katode til den nederste, og anode til den øverste.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)



Forum spring: