Søg Garagen Hej Gæst! Register

Spørgsmål i forbindelse med lettere tuning af Giantco sprint
#1
Idet jeg er uhm. Omfangsrig, valgte jeg at bruge min påske ferien på at montere nogle lettere effekt forøgende dele på min Sprint.

Dele jeg monterede i påsken monteret.
79ccm cylinder (Naraku Cylinder) m. org. Topstykke/kanst.
Malossi Multivar.
LeoVenci udstødning med sejere lyd og ingen kat.

Efter nogle timer brugt på at rode ruller/dyse på min Sprint er jeg kommet frem til den opsætning der passer mig bedst, det er 8g ruller og en 90er dyse.

Jeg fandt rulle vægten ved at forsøge mig frem med forskellige vægte og accelerere på samme strækning og mååler hvor lang tid den tager om at komme til 55km/h på speedo(her er varioen helt gearet ud)…og ja, jeg har også prøvet med virkeligt lette ruller…Den trak ikke sønderligt godt ved høje drejninger og lød mildest talt forfærdeligt.

Dysen har jeg skudt mig ind på efter samme princip dog til ca. 70km/h i stedet for (speedo km/h), startede med en str.100 og gik ned, da den tydeligt fik alt, alt for meget.

Jeg har lige nogle spørgsmål, jeg håber på der er nogle kloge mennesker der kan svare på.
Hvor meget skal møtrikkerne på pindboltene der holder cylinder, topstykket og knast spændes (i nm)
Hvor meget vil effektbåndet ændre sig af montering en racing knast?
Er der en bedere/mere rigtig måde at finde den rigtige/bedste dyse?
Er 8g ikke lidt vildt? (Har ingen sammenlignings grundlag)
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
TorbenNielsen Skrev:(...)Jeg har lige nogle spørgsmål, jeg håber på der er nogle kloge mennesker der kan svare på.
Hvor meget skal møtrikkerne på pindboltene der holder cylinder, topstykket og knast spændes (i nm)
Hvor meget vil effektbåndet ændre sig af montering en racing knast?
Er der en bedere/mere rigtig måde at finde den rigtige/bedste dyse?
Er 8g ikke lidt vildt? (Har ingen sammenlignings grundlag)
Møtrikkerne skal spændes 0,8-1,2 kgf-m, svarende til 7,85-11,77 nm.

Der findes to typer "racingknaster". En, med "spidsere" stigning på kanasterne, og en, med højere "pukler". Den første type, åbner og lukker ventilerne hurtigere, men bibeholder størrelsen på ventilåbningen. Den type, vil alene kunne give lidt under acceleration. Den anden type, vil også gøre ventilåbningerne lidt større (kræver normalt en ekstra pakning i bunden). Igen, er det kun under acceleation, du måske vil mærke en forandring. Det er godt, du har beholdt originaltopstykket til 79 ccm cylinderen, da Narakus specialtopstykke vil nedsætte effekten. Personligt mener jeg, at en "racingknast" er lidt spild af penge. Istedet, kunne du overveje, at skaffe dig nogle kraftigere dobbeltventilfjedre, hvis ventilerne ikke kan følge med, og evt. montere en anden gearing

Hvis den kører fint, og tændrøret har den rigtige cocio chokolademælkfarve, er der ikke meget andet, du kan gøre, uden måleudstyr. Du kan forsøge, at sætte et stykke tape på luftindgangen fra luftfilteret, så det dækker ca. 1/3, og se, om den kører bedre eller dårligere med eller uden tapen. Så har du en indikator på, om du skal op eller ned i dysestørrelse.

Så vidt jeg husker, er "standardrullevægten" 6,5g, også på Sprinten. Med større cylinder, skal du derfor normalt op i rullevægt. Især med en Multivar, vil lette ruller få motoren til at "hvine", da hele fidusen med Multivarens optimerede løbebane netop er, at holde omdrejningerne nærmere oppe ved det optimale omdrejningstal, hvor drejningsmomentet er størst, for at få den bedste acceleration. Det kan dog være enerverende, at høre på, så jeg kører også med lidt for tunge ruller. hvis dine 8g giver dig de bedste tider, efter din udmærkede metode, så er det 8g, du skal bruge. Da dine 79ccm har flere kræfter, at gøre godt med, vil du ikke mærke en synderlig nedgang i accelerationen, ved at montere lidt tungere ruller, end de optimale.
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar


Forum spring: