Søg Garagen Hej Gæst! Register

Scootere i nyhederne - Albani-massakren
#1
Så kom vi i nyhederne igen og endnu engang i en negativ kontekst. Hvorfor er det aldrig overskrifter i stil med "Mand på scooter redder hundehvalp fra drukning" eller "Scooterkører finder kur for AIDS"? Eller hvad med "Scooterkørere indfører fred i verden, opfinder kold fusion og standser en tsunami som truer Polynesien"?

Nope - traditionen tro er vi atter på listen over badguys...
:?

Citat:Jages for skuddrab fra scooter

Fyns Politi jager fortsat to unge mænd for at have skudt og dræbt en 36-årig på et værtshus. Politiet håber overvågningsbilleder kan afsløre dem


[Image: 3192.jpg]

Ingen anholdte, ingen konkrete misænkte. Til gengæld leder Fyns Politi fortsat med lys og lygte efter to unge mænd, som formodes at være gerningsmændene bag skuddrabet natten til torsdag, hvor den 36-årige Henrik Pedersen blev ramt og dræbt af to skud. Henrik Pedersen spillede billard på værtshuset Havhesten i Odense, da tre skud - formentlig fra en 9 mm-pistol - pludselig blev affyret gennem ruden. Politiet jager to unge mænd i alderen 15 til 20 år for at stå bag skuddrabet.

- Vi mistænker to unge mænd, som sad på en sort scooter for at stå bag nedskydningen. Vi har desværre intet spor af dem endnu, konstaterer drabschef Henrik Justesen fra Fyns Politi til ekstrabladet.dk.

Overvågningsbilleder gennemtrevles
Han sætter nu sin lid til, at overvågningsbilleder fra området, kan afsløre de to unge mænd, som i øjeblikket kun kan beskrives som værende 15 og ca. 20 år - den ene iført lyst tøj med hætte, det var ham der sad bagerst på scooteren. Den anden var iført mørkt tøj og hætte.

- Vi er i gang med at indhente billeder fra de nærliggende tankstationer, hæveautomater osv. Fra både før og efter skyderiet. Forhåbentligt kan vi se dem der, siger drabschefen.

Skudt ved en fejl
De to mænd på scooteren forsvandt ned af et stisystem mod Åsumstien og Filosofgangen og Vollsmose-bydelen. Hverken scooter eller gerningsvåben er endnu blevet fundet. Politiet hælder i øjeblikket til den teori, at gerningsmændene har skudt den forkerte mand. At sagen har relationer til bandekonflikten - grundet fremgangsmetoden - men at man formentligt har udset sig et forkert offer. Den 36-årige Henrik Pedersen har ifølge Fyns Politi ingen tilknytning til bandemiljøet eller anden form for kriminel fortid.

Tjah, hvad kan man sige til det? Der er ingen tvivl om at scooteren er et nærmest ideelt køretøj til drive-by skydning. Tænk på følgende...

- Hurtig og manøvredygtig og kan køre steder hvor biler ikke kan komme frem, så det er nemt at komme hurtigt væk efter forbrydelsen.

- Billig at anskaffe og nem at stjæle. Og eftersom politiet ikke gider opklare scootertyverier er faren for at blive afsløret af den vej minimal.

- Let at køre, selv med een hånd, hvilket er vigtigt hvis man selv skal holde pistolen eller Uzi'en. På trods af lovgivernes reservationer kører den også fint med to på så det er intet problem at tage en fætter med bagpå til at føre våbnet.

- Anonymitet. Ikke alene er det nemt at maskere sig som scooterkører, men loven siger endda at vi skal. Så vi er reelt anonyme overfor overvågningkameraer.

- Ingen lægger mærke til en knallertkører fordi ingen regner os for noget. På samme måde som Ninja'erne i det feudale Japan yndede at forklæde sig som de laveste klasser i samfundet - tiggere var deres favorit - fordi disse blev ignoreret og behandlet som luft af de fleste andre, således kan man også nemt forsvinde i mængden på en scooter i dagens Danmark. Alle bemærker en fed BMW med M-kit og mørke ruder, men ingen husker at have set Ali på sin lettere brugte Jog.



Knallerten er altså perfekt til formålet, så man må formode at misdæderne planlagde drabet med en vis omhyggelighed. Men så skyder fjolserne gudhjælpemig den forkerte mand!

Så hermed en opfordring til alle jer potentielle scooter-drabsmænd på BS: Jeres handlinger påvirker alle scooterkøreres gode navn og rygte, så hvis i absolut vil blande scooteren ind i forbrydelsen så sørg i det mindste for at lære at skyde ordentligt og ram den rigtige. Vort ry er slemt nok i forvejen på grund af alle de Brian'er som fiser rundt med blåt lys og skræmmer livet af gamle damer nede på gågaden.

:wink:
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)



Forum spring: