Søg Garagen Hej Gæst! Register

Politiet konfiskerede knallert inden ejerskift
#1
HJÆÆLP!

Jeg har googlet og googlet lovparagraffer m.m - men er nu bare mere forvirret og fustreret - og håber, at der nogle kloge hoveder i dette forum der kan hjælpe mig videre.

Jeg erhvervede i for lidt over en uge siden en knallert 30 af et familiemedlem som for 2 år siden blev standset 1. gang af politiet fordi den kunne køre 45 km/t - uden at der er pillet ved den.
Jeg aftalte dog med familiemedlemmet (da han bor meget langt fra mig) - at han kom forbi inden for en uge og jeg i mellemtiden ville ordne ejerskift og forsikring.

Han blev dog i går (på vej ned til den lokale brugs) standset 2. gang af politiet på den samme knallert (nu teoretisk set min knallert). Politiet målet ham/"min knallert" igen til 45 km/t (selv om knallerten stod orginal OG med alle tilhørende skiver). Politiet konfiskerede knallerten uden at give ham nogen form for kvittering eller andet.

Er det korrekt at politiet kan konfiskere en anden mands knallert - hvis den køres af en der tidligere er blevet standset?

Hvis ja - hvad sker er nu med "min" knallert?

Kan politiet konfiskere en knallert UDEN at give en kvittering herfor eller anden dokumentation herpå? Jeg har kun familiemedlemmets ord for at politiet har min knallert.
Jeg kunne vel teoretisk melde den bortkommet?

I loven står der (hvis det er den der er gældende): "Konfiskation kan dog undlades, hvis særlige grunde taler derfor.«
http://www.sikkertrafik.dk/Undervisning/...ndrin.ashx
Jeg kan intet finde herom på nettet - og en henvendelse ved færselspolitiet gav heller ingen svar herpå.
Er der nogen der har en anelse om hvad disse særlige grunde kan være?

Familiemedlemmet vil betale mig pengene tilbage - så "no hard feeling" der!
Men jeg ville virkelig gerne have haft den knallert.

Alle gode råd og vejledning modtages med kyshånd!

Hilsen Pia, Århus
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
Det er ikke knallerten, der bliver "noteret" for at køre for stærkt, men personen, for at have foretaget ulovlige konstruktive indgreb :wink: . Det følger altså personen, så uanset hvilken eller hvis knallert personen kører på, når personen bliver taget for "ulovlige" indgreb anden gang, så kan den knallert, personen bliver stoppet på, konfiskeres. Så politiet kan godt "konfiskere" en anden mands knallert.

Han kan iøvrigt se frem til en bøde, for at have kørt for stærkt, og/eller for at have ført en knallert, der kunne kørte mere end de acceptered 39 km/t. Du siger godt nok, at der ikke var "pillet" ved den, og viser det sig, at den kører 45 med alle droslinger intakte, kan man slippe for tiltale for, at have foretaget ulovlige indgreb. Men jeg tvivler nu på, at alle droslinger er, som de skal være :? . Men det vil undersøgelsen hos politiet jo vise. Indtil denne undersøgelse er afsluttet, er knallerten i princippet ikke konfiskeret, men blot medtaget til nærmere undersøgelse. Hvis du er den officielle ejer, dvs., at der er foretaget ejerskifte, vil du også kunne få en bøde, for den ulovlige knallert.

Havde personen, der blev taget, ikke været den tidligere ejer, kunne han have påberåbt sig, at han kun var midlertidig bruger - dvs. han kun havde lånt den, for at køre ned til købmanden. I så fald, ville han ikke blive sigtet for, at have foretaget "ulovlige indgreb", og det ville ikke tælle, som "anden gang", med evt. konfiskation til følge. Det "midlertidige", er ikke nærmere defineret, blot må man ikke have overdraget brugsretten til "låneren"; men det skal nok ikke være længere tid en en dag eller to.

Eller rettere, det skal være så kort tid, at man ikke med rimelighed kan formode, at låneren selv har kunnet nå, at foretage indgrebene, og man derfor konkluderer, at det er ejeren, der har foretaget evt. indgreb.

De særlige grunde, kan være, at netop din knallert er en af de 1-2%, der selv med de originale droslinger kører for stærkt.

Så lån aldrig jeres "skiveløse" knallert ud til en, der er blevet snuppet for "ulovlige indgreb" før :nonono: .
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#3
Hej kragen

Tak for dit svar!

Begrænserskiven (eller hvad det nu er den hedder) er skiftet et par gange mens mit familiemedlem købte den i 2005. Jeg viste godt at den skulle skiftes igen for at drosle knallerten ned - men så vidt kom jeg desværre ikke.

Hvad sker der med konfiskeret knallerter hos politiet?
Min familie siger at "i gamle dage" da erkendte man skyld inde på politigården for at køre for stærk. Politiet beholdte de ulovlige dele, man betalte for politiets administration, betalte bøden og kunne herefter trække knallerten hjem og udbedre ulovlighederne.

"Min" knallert har ingen ulovlige dele - men en skive der skulle udskiftes for at drosle den ned igen.

Hilsen Pia
Svar
#4
helpme Skrev:Hej kragen

Tak for dit svar!

Begrænserskiven (eller hvad det nu er den hedder) er skiftet et par gange mens mit familiemedlem købte den i 2005. Jeg viste godt at den skulle skiftes igen for at drosle knallerten ned - men så vidt kom jeg desværre ikke.

Hvad sker der med konfiskeret knallerter hos politiet?
Min familie siger at "i gamle dage" da erkendte man skyld inde på politigården for at køre for stærk. Politiet beholdte de ulovlige dele, man betalte for politiets administration, betalte bøden og kunne herefter trække knallerten hjem og udbedre ulovlighederne.

"Min" knallert har ingen ulovlige dele - men en skive der skulle udskiftes for at drosle den ned igen.

Hilsen Pia

Der er nok blevet sat en 45-skive i så; men det er også et "ulovlig indgreb". Bliver knallerten konfiskeret, som følge af en andengangsforseelse, bliver den sendt til skrotning. Ved en førstegangsforseelse, konfiskerer politiet de ulovlige dele - ved forkert, eller manglende skive, konfiskeres hele varioen.

Herefter får man en bøde, og kan trække hjem med knallerten efter undersøgelsen, uden de ulovlige dele, som f.eks. vario, cylinder, lydpotte osv. Man får den altså ikke med hjem, med de ulovlige dele, for så, at kunne møde op med den igen, når den er blevet lovliggjort. Er man uheldig, kan en undersøgelse tage alt fra en uge, til flere måneder Ond
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#5
kragen Skrev:Bliver knallerten konfiskeret, som følge af en andengangsforseelse, bliver den sendt til skrotning...
I gamle dage bort-auktionerede politiet konfiskerede knallerter og cykler, så man med lidt held (og en håndfuld penge) kunne købe sin maskine tilbage minus de ulovlige dele. Er de holdt op med det?
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
Citat:I gamle dage bort-auktionerede politiet konfiskerede knallerter og cykler, så man med lidt held (og en håndfuld penge) kunne købe sin maskine tilbage minus de ulovlige dele. Er de holdt op med det?

Jeg købte da en Aprilia Rally i september sidste år så skulle jeg da ikke mene Smil , men det kan jo selvfølgelig have været en tidligere stjålet, det skal jeg ikke kunne sige.
Svar
#7
Runnerdude Skrev:I gamle dage bort-auktionerede politiet konfiskerede knallerter og cykler, så man med lidt held (og en håndfuld penge) kunne købe sin maskine tilbage minus de ulovlige dele. Er de holdt op med det?
Auktionerne eksisterer stadig :wink: , og man kan da være heldig, at finde en nogenlunde knallert, men oftest, er knallerterne så ramponerede og mangelfulde, at de ligesom "totalskadede" forsikringsknallerter, skrottes direkte, eller sælges i bundter.
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#8
Grin Så er jeg mere rolig. Det ville da også være synd for politiet hvis deres kaffe-kasse gik glip af det ekstra tilskud.

På et tidspunkt i min grønne ungdom racede mine venner og jeg på knallerter (på baner) og dengang købte vi en del på auktionerne. Jeg kan godt huske at kvaliteten svingede meget. Som regel manglede cylinderen og det var lidt forskelligt om mekanikeren havde gidet at putte en klud i inden maskinen blev stillet udendørs i ugevis eller ej.

8)
Svar


Forum spring: