Søg Garagen Hej Gæst! Register

Skivebremse med ulige greb
#1
Min NRG nærmer sig de 800 kørte km, og for et par hundrede kilometer siden lagde jeg mærke til at forbremsen ved let tryk var begyndt at pive lidt. Ingen stor gene, det er fugtigt vejr og jeg har været meget ude ved stranden hvor knallerten nærmest er dækket af støv efter en dag der (bilerne hvirvler støv op på parkeringspladsen og der er meget vind).

Imidlertid har jeg ved at kigge på skiven klart konstateret at hvor der på ydersiden af skiven (venstre) er et klart spor af klodsen i hele dens ca. 4 centimeters bredde, så er der på indersiden kun et spor i cirka halv bredde af dette på den yderste del af skiven. Et spor som tydeligt holder 'ujævnt' op. Bremseklodsen på indersiden berører altså kun skiven med halvdelen af sin flade.

Jeg kørte forbi forhandleren, som efter at have tænkt over det sagde at det er almindeligt at en bremseklods slides mere på den ene side end den anden. Han viste mig også et tydeligt eksempel. En forklaring som jeg umiddelbart godtog. Han mente at det skyldes at jeg ikke bremser særlig hårdt op.

Jeg synes bare ikke den holder. Nuvel, klodser kan slides mere på den ene side af skiven end den anden, men de bør dog slides over hele deres flade. Mener i ikke det?

Der er vist ikke noget at justere dernede, så jeg ved hverken hvad fænomenet skyldes eller om det har en løsning. Knallerten bremser udmærket, og jeg bruger altid begge bremser. Jeg vil dog stadig mene det er en fejl?
Hvil i Fred NRG. Amen.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet, så kan du også deltage i julekonkurrencen. :)

#2
tror også du bremser for lidt. Men er det ikke ligemeget bare den bremser ok?
Svar
#3
steen55 Skrev:tror også du bremser for lidt. Men er det ikke ligemeget bare den bremser ok?

Det giver ikke mening Steen. Uanset trykket bør den vel ramme med hele fladen, ligesom på den anden side og ligesom begge sider bag på? Jeg bremser af og til ned fra 75 med ret kort varsel. Det er ikke let.

Er det ligemeget? Mjaa .. det forhandler jeg så lidt med mig selv om. Scooteren er spritny og kostede nær 20000. Bør det ikke være i orden? Jo det gør.
Hvil i Fred NRG. Amen.
Svar
#4
Måske er det bare mig der ikke gider rende forhandleren på dørene for småting. Men det kan da være den bremseklods sidder lidt skævt.
Svar
#5
steen55 Skrev:Måske er det bare mig der ikke gider rende forhandleren på dørene for småting. Men det kan da være den bremseklods sidder lidt skævt.

Jeg har mit liv for kært til at betragte synlige uregelmæssigheder i bremsesystemet som småting. Det er ikke mig der kan bedømme om konsekvensen af denne skævhed på længere sigt kan føre til svigt gennem skævvridning, nedslidning eller andre uheldige virkninger med nedsat bremseevne til følge. Ting der evt. kan rettes op på hvis det opdages i tide.
Hvil i Fred NRG. Amen.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet, så kan du også deltage i julekonkurrencen. :)



Forum spring: